911 GT3 MED MANUELT GEAR

Da Porsche introducerede 911 R-modellen blev den udsolgt på et øjeblik mens priserne gik på himmelflugt, så nu har Porsche introduceret en 911 GT3 uden den store hækvinge og med den manuelle transmission fra 911 R

 

Da Porsche præsenterede 911 R, som en 911 GT3 RS med en manuel transmission, blev de 911 eksemplarer udsolgt i løbet af et øjeblik, hvilket fik priserne til at stige med raketfart. Det betød, at en 911 R i dag ikke kan findes kørende rundt på Nordsløjfen, men i kælderen hos spekulanter som venter på, at bilen bliver endnu mere værd.

Mercedes-AMG-Project-One-108

BILER Mercedes AMG Project One

Men det viste at der var et marked for en mere diskret udgave af 911 GT3, for 911 R kendes på at den ikke har GT3-modellernes velvoksne hækvinge. Så på den internationale biludstilling i Frankfurt er Porsche nu klar med en såkaldt “Touring-pakke” til GT3-modellen.

Det er, i alt sin enkelthed, en 911 GT3 med manuel transmission og uden den store hækvinge. I stedet får bilen den samme Guerney-flap som de øvrige 911-modeller, men den har stadig den 4-liters 6-cylindrede boxermotor , der er den sidste sugemotor i 911-programmet og leverer 500 hk.

YTo2OntzOjI6ImlkIjtpOjE0NDA5NTU7czoxOiJ3IjtpOjMyMDA7czoxOiJoIjtpOjMyMDA7czoxOiJjIjtpOjA7czoxOiJzIjtpOjA7czoxOiJrIjtzOjQwOiJhN2FkM2JlODQxM2ZkNjM1MWY1YTU2NWZlYTc4NjE1NTg0MjQzNzU5Ijt9

BILER Åh gud, BMW …

Der findes en manuel gearkasse til 911-serien, men det er den ikke universelt populære 7-trins manuelle transmission, hvor det her er den 6-trins transmission udviklet til 911 R af Porsche Motorsport. Og Touring-pakken kan ikke kombineres med den 7-trins DSG.

I modsætning til 911 R, koster 911 GT3 med Touring-pakken det samme somden normalt 911 GT3, og kommer blandt andet med PASM, mens det stadig ikke står klart om den kommer med de små bagsæder som de øvrige 911-modeller, om de må undværes eller om de findes som en option.

Det, der er sikkert er dog, at der ikke er tale om en limited edition som 911 R-modellen.