ASTON MARTIN BY RED BULL

Aston Martin og Red Bull har nu vist designet på der, der bliver en helt ny klasse af hyperbiler, skabt af den legendariske F1-konstruktør Adrian Newey, der bliver ekstremt i enhver henseende 

Du skulle tro markedet for hyperbiler var ved at være fyldt temmelig godt op, med McLaren P1, LaFerrari, Porsche 918, Koenigsegg Agera og en ny Bugatti på vej. Men der er altså plads til én til, mener Aston Martin. Den har indtil videre kun kodenavnet AM-RB 001, en forkortelse af Aston Martin, Red Bull og 001.

riva-rivamare-luxury-speedboat-001

RIVAMARE – EN NY TIDS RIVA

Red Bulls F1-team, først og fremmest i skikkelse af den legendariske chefdesigner Adrian Newey, har nemlig været en drivende kraft bag projektet. Newey har længe været regnet som den bedste konstruktør i F1, og hvis du vil se, hvad det betyder, så se på forskellen mellem Red Bull og Renault i Formel 1 — og tænk så på, at de kører med den samme motor.

Aston Martin siger, at man vil fremstille et sted mellem 100 og 150 eksemplarer inklusive prototyper, og af dem vil 25 blive bygget udelukkende til banebrug. Den nye Aston bil benytte en V12 sugemotor, som kan blive koblet sammen med en form for hybridsystem, selv om dette endnu ikke ligger helt fast. Effekten loves dog at blive i forholdet 1:1 mellem egenvægt og effekt, hvilket vil trumfe konkurrenterne.

Aston_Martin_Bulldog_02pop
Aston Martin har én gang tidligere forsøgt sig med en centermotorbil. Den kom ikke i produktion. Gudskelov…

For Adrian Newey er projektet en drøm, der er gået i opfyldelse, og so han har haft siden han var seks år gammel. Hvilket vil sige, at han siden dengang har udtænkt de helt perfekte løsninger, og resultatet skulle blive lige så hurtigt som en LMP1-racer fra Le Mans.

Specielt aerodynamikken er radikalt anderledes, end noget vi hidtil har set. Faktisk er den så åben omkring forhjulene, at det ikke ser ud som om der er plads til mere end en enkelt person i kabinen. Det skulle der nu blive, lover Newey og Aston Martin. Faktisk er der rigelig plads til to.

FullSizeRender-11

VERDENS FØRSTE COBRA PÅ AUKTION…

Mere præcise data som pris og præstationer blev ikke afsløret, da de sandsynligvis ikke er fastlagt helt endnu. Men ifølge Red Bull er den nye hyperbil mere eller mindre udsolgt allerede, og listen af kunder er som en “who’s who af F1-stjerner og rigmænd verden over…”.

Som en investering er der nok heller ingen tvivl om, at den nye Aston har et stort potentiale. Sidste gang en F1-konstruktør kastede sig over at skabe en gadebil, blev resultatet McLaren F1, og sådan en koster over 100 millioner kroner i dag…