AUDI’S PORSCHE TAYCAN

Det er en Audi som deler platform med en Porsche, men det første som slår dig med den nye E-Tron GT er, at Audi åbenbart godt kan designe biler der er chokerende — altså, så længe det er elbiler

 

Det er en fastback med fire døre, omtrent samme størrelse som A7, selv om den er mindre indvendigt end den kunne være, for at gøre den mere intim og dermed mere sportslig. Det er nu langtfra hele historien, for E-Tron GT er som ventet Audis version af Porsche Taycan, som tegn på, at Volkswagens platforms-strategi også fungerer med elbiler. Alligevel har E-Tron sit helt eget udtryk, der er langt mere futurisk og skulpturel end eksempelvis en A6. Og selv om både akselafstanden, sporvidden og skærmenes form omkring hjulene er som Taycan, er det eneste komponent de deler faktisk forruden.

ducati-mig-rr-e-mtb-1(8)

GADGETS En Ducati elcykel

Det betyder dog ikke at det var nogen enkel opgave, for Audis designteam havde nogen hardpoints de blev nødt til at følge, og derudover skulle den stadig tilføres den karakter kunderne forventer af en Audi, hvilket er svært uden en traditionel forbrændingsmotor.

En anden interessant ting er den måde de kommende elbiler fra fabrikanter som VW, Audi og Porsche ikke kun bliver halo-produkter for deres brand, men et udstillingsvindue for fremtiden. Her er Audi speciel, fordi man som få mestrer at gentage sig selv på en måde som nogen elsker, og andre finder kvælende og ulidelig. En elbil skal være cutting edge, den skal være chokerende, den skal være alt andet end den endeløse gentagelse af sig selv du finder i en A4. For den skal tale til et helt nyt publikum, uden at miste arven og historien.

4-866x487

REJSER Titanic sejler igen i 2022

Endnu er der ingen præcise tekniske data eller en specifik lanceringsdato for Audi E-Tron GT, men forvent at den bliver lanceret i løbet af 2019, sandsynligvis kort tid efter Porsche Taycan.