Autodromo Evoluzione

 

Autodromo skaber lækre ure til rimelig priser, og nu er de på gaden med en videreudvikling af deres Group B-model med tilnavnet Evoluzione

 

Autodromo vil mange kende for deres lækre modeller, der alle har et automotivt tema. Det gælder også Group B-modellen, der er opkaldt efter den gamle rallyserie, der blev berømt for at være berygtet, og til sidst blev forbudt. Nu kommer så en videreudvikling af Group B, der meget passende har fået tilnavnet ‘Evoluzione’.

MØBLER – Skrivebord af en B-52

Urkassen som før var i rustfrit stål er nu i aluminium, hvilket har reduceret vægten med 46 gram, og uret leveres med fire remme, alle i samme farver som bemalingerne fra tidens mest berømte rallybiler. Faktisk tages urkassen direkte fra CNC-maskinen uden nogen form for polering, hvorefter serienummeret på uret indgraveres og uret bliver anodiseret.

26229767923_7dbd2ca45d_k

Gruppe B-æraen så nogle af de mest ekstreme rallybiler nogensinde, da de — i modsætning til i dag — skulle være baseret på en gadebil. Ganske vist var bilfabrikanterne ikke forpligtet til at fremstille mere end 200 eksemplarer, og resultatet blev helt som man ventede det temmelig outreret, med modeller som Peugeot 205 Turbo 16, Ford RS200 og Lancia Delta S4.

URE – Ny Breitling B06 Midnight Carbon

Af samme grund er Autodromo Evoluzione kun fremstillet i en begrænset antal, helt præcist 200 eksemplarer. Uret leveres i en særlig æske sammen med de fire remme, men hvis du skal sikre dig et af dem, skal du nok være hurtig. Værket er et Mioyta 9015 automatic med 24 juveler. Og prisen? Den er omkring 7.500 kroner, hvilket synes ganske rimeligt alt i alt.

Du finder Autodromo her.