BRABUS GÅR AMOK (IGEN!)

Er Mercedes egen G65 lige underspillet nok, så er du måske moden til Brabus udgave med 900 hk — men du skal være hurtig, for der bliver kun fremstillet ti eksemplarer!

 

Hvis du er utilfreds med de over 600 hk, små 900 Nm og 0-100 km/t på 5,2 sekunder i Mercedes-AMG’s egen G65, så er der heldigvis håb forude. Brabus har hørt dine bønner, og her er man altid parat til dreje alting op til 11, hvilket er præcis hvad man har gjort med Brabus 900.

Som traditionen forskriver så er står de 900 for antallet hestekræfter fra V12’eren med dobbeltturbo, som også leverer 1.500 Nm, og sender dig fra 0-100 km/t på 3,9 sekunder og derfra til evigheden (helt bogstaveligt, hvis der kommer et sving, hvor du vil opdage du stadig kører i en meget høj firehjulstrækker, hvor både vægt og tyngdepunkt matcher det man kunne forvente fra en mindre skonnert …).

FullSizeRender_7

BILER En Golf, der spiser Prius …

Alt fra russiske oligarker og arabiske oliesheiker kan dog finde ro i at der er tale om verdens hurtigste 12-cylindrede offroader, da topfarten er 270 km/t — og det er endda med begrænser, fordi fysikkens love ikke tillader at lade ens kunder køre 300 km/t i en G-klasse, da der dermed opstår en overvejende risiko for, at de aldrig vender tilbage.

Brabus 900 har officiel debut på biludstillingen i Frankfurt, og der vil kun blive fremstillet ti eksemplarer, som hver især vil koste den nette sum af fem millioner kroner plus afgifter. For de penge får du en pumpet, boret og hakket V12, et bodykit som kan få selv folk i Dubai til at skamme sig og et interiør med læder overalt.

mercedes-amg-project-one-photos-and-info-news-car-and-driver-photo-690441-s-original

BILER Her er Mercedes-AMG Project One

Oh well, vi har alle prøvet at finde vores G-klasser mellem de andre G-klasser foran supermarkedet i Abu Dhabi, og på denne måde vil du i hvert fald have en, som skiller sig ud …