DEN DEFINITIVE GTI?

En faceliftet Golf betyder en faceliftet Golf GTI, og på mange måder giver den dig stadig præcis det, du gerne vil have, selv om det er noget andet, end det du tror…

 

Det må være temmelig frustrerende ikke at være Volkswagen i Golf-klassen. Alene fordi det hedder Golf-klassen, uanset hvor mange forsøg der er gjort på at omdøbe den til noget andet. Det er ikke fordi Golf nødvendigvis altid har været den bedste bil i Golf-klassen — Golf har bare altid defineret den. For Volkswagen er om nogen mesterlige til branding.

Det samme gælder Golf GTI. Det er ikke fordi du savner GTI-modeller, for de er overalt, med stadig flere hestekræfter (som Ford Focus RS). Men sig ordet “GTI” og de fleste vil se en Golf for sig. Og nu er der en ny GTI, nå ja, en faceliftet GTI, i hvert fald, for resten af Golf-serien har fået et facelift (du skal ikke være ked af, hvis du ikke lagde mærke til det — nogen gange kan man stå overfor en helt ny generation af Golf uden at lægge mærke til det…).

YTo2OntzOjI6ImlkIjtpOjE0MjU3Njk7czoxOiJ3IjtpOjMyMDA7czoxOiJoIjtpOjMyMDA7czoxOiJjIjtpOjA7czoxOiJzIjtpOjA7czoxOiJrIjtzOjQwOiI1ZTNjYTIxMTdlMWE4NDMzYmViZmZkY2ZiMTk3ZGZjNzI1MDk1YjIwIjt9

BILER Tesla leverer ny model til tiden

Det er et meget tysk facelift, hvilket betyder at kofangere, lygter og kølergrill er frisket op, og der er kommet nogle ændringer i interiøret, blandt andet med en større skærm til infotainmentsystemet — som dog heldigvis er placeret i selve instrumentbordet. Nogen bilfabrikanter er tydeligvis så stolte af deres skærme, at de placerer den øverst på instrumentbordet, fordi alle skal se den (som Mazda MX-5, eller Audi, som du har en fornemmelse af først vil være rigtig tilfredse, den dag de kan lime den fast til dit ansigt!). Golf kommer naturligvis også med VW’s elektroniske instrumentbord, som er lækkert men kostbart ekstraudstyr, og standard i rivaler som Peugeot 308 GTI…

Standardudgaven har 230 hk, og med 0-100 km/t på 6,5 sekunder er den lige så kvik ud af starthullerne som den tidligere GTI med Performance Pack, som hæver effekten til 245 hk. Fra 80-120 km/t er den faktisk 1,5 sekunder hurtigere end Golf GTD, og som altid er der valget mellem 6-trins manuel gearkasse eller 7-trins DSG. De 230 hk er over det dobbelte af den første GTI fra 70’erne, men i den tid er vægten så vokset med 70 procent til 1.368 kg.

Mere interessant end teknologien er dog, hvad Golf GTI er i dag. Peugeot 308 GTI er mere rå, Honda Civic Type R er … et eller andet sted mellem PlayStation GranTurismo og Fast’N’Furious og Paul Walkers genfærd (seriøst, at Walker døde af at køre ind i et træ svarer til at John Wayne døde af at skyde sig selv i foden!).

blaken_GMTMasterII

URE Pimp dit Rolex

Det store problem med at bygge en GTI er først og fremmest, at der er en stor forskel på det du tror du vil have (Ford Focus RS), det som motorjournalisterne tror du vil have (Honda Civic Type R) og det du i virkeligheden vil have (VW Golf GTI).

Du har sandsynligvis en idé om, at du gerne vil have noget som du kan rive gennem svingene, og journalister elsker intet mere end at blive begejstret over kompliceret teknik, men problemet er, at det meste af tiden kører vi stort set alle sammen nogenlunde det vi må på motorvejen. Det, du gerne vil have, er derfor mere komfort end sport.

Så den nye Golf GTI er komfortabe, og hvos den er lidt for komfortabel så kommer der snart en ClubSport-version. Problemet er dog, som med den tidligere model, at den ikke føles hurtig før du kører hurtigt. Du kan sagtens køre hurtigt — en Golf GTI årgang 2017 på en racerbane vil som en engelsk gentleman der nedkæmper en pitbull med en kårde, massakrere samtlige superbiler fra 80’erne, inklusive Ferrari F40. Mens overhalinger er overstået med et “whoooosh!” og, hvis du er oppe omkring en 5-6.000 o/min en diskret snerren fra udstødningen.

porsche-911-mission-e-concept-06-960x540

BILER Porsche vil sælge 50 procent elbiler i 2023

Men det er det, og det er præcis hvad GTI-ejerne gerne vil have, selv om de muligvis ikke er klar over det. De vil sidde i sæderne med mønsteret fra originalen, det fede læderrat og lade DSG-transmissionen gøre arbejdet, mens de kører næsten lige så langt på literen som i GTD-modellen — vel vidende at den kan køre hurtigt, hvis blot man kunne finde et sted, hvor ingen ville tage et billede af det. Dem, der leder efter en Golf GTI med mere attitude, kan med fordel vente på ClubSport-versionen, der venter lige om hjørnet …