DEN SIDSTE MERCEDES-AMG G65 …

Det lakker mod vejs ende for den gode gamle G-klasse, og nu kommer den sidste version af G65, hvilket fejres med en særlig Final Edition med V12, 630 hk, stylingkit og bling-fælge i bronze

 

Der vil blive mange tårer i Moskva, for en af byens yndlings statussymboler har nået vejs ende. Det er naturligvis den absurde AMG-version af G-klassen vi taler om, hvilket markeres med en Final Edition, som kun fremstilles i 65 eksemplarer på verdensplan.

048060-007-1024x768-1

BILER Fabriksny McLaren F1

Den sidste G65 har en 6-liters biturbo V12 med 630 hk, og trods aerodynamik som et kolonihavehus, accelererer den stadig fra 0-100 km/t på 5,3 sekunder og til en topfart på 230 km/t. Udover de to turboladere kommer V12-motoren med multi-spark ignition som det kaldes, der sammen med et særligt motor management-system som både levere masser af power og en forfinet motorgang.

Udvendigt er den sidste G65 udstyret med særlige 21-tommer fælge i bronze-finish (fordi guld nok alligevel ville være for meget …) samt sølvlakerede bremsekalipre. Indvendigt er der disket op med nappalæder og kulfiber, og et særligt rat fra AMGs Performance-serie.

stelvio-03

BILER Alfa Romeo bliver indisk?!?

Og prisen? Jo, den er 2,3 millioner kroner. Plus afgifter, naturligvis. Om det er meget for en G-klasse? Jo, men det er en 630-hestes V12 jo også …