DENNE AUDI ER NETOP DØD

Den var skabt til at redde verden og tilføre en ny dimension til Audis slogan om Vorsprung durch Technik, men efter mindre end 100 eksemplarer, er produktionen nu indstillet

 

Den var kun hos os meget kort tid, og nu er den borte. Jo, det er Audi R8 vi taler om, den definitive Audighini, som deler en hel del med italienernes Huracan, en centermotorsportvogn med et kølergitter, fordi hvis ikke alle Audis biler ligner hinanden til forveksling, så får de et nervøst sammenbrud nede i Ingolstadt.

Der er dog tale om den elektriske udgave, kaldet R8 e-Tron, som Audi lancerede sidste år på den internationale biludstilling i Genève, uden store fanfarer. Nu var det endelig muligt at kombinere superbilen med elbilen, den var mere sexet end Tesla, og den ville redde isbjørnene, trækfuglene samt små bække og vandløb.

deadly-tesla-autopilot-accident-brown-620x350

BILER Teslas autopilot er “livsfarlig”

Der var bare et problem. Vi var alle ret ligeglade med Audi R8 e-Tron, og der blev kun solgt under 100 eksemplarer. Det var faktisk også som om Audi ikke rigtig havde lyst til at sælge den. Den fandtes ikke på Audis online konfigurator, og dem, der absolut insisterede på at købe en, skulle kontakte Audis hovedkvarter direkte.

Så hvorfor sætte den i produktion til at begynde med? Den kyniske konklusion ville være at Audi på den måde kunne høste overskrifterne, fremstille en håndfuld eksemplarer som kunne vises frem, og derefter lade modellen forsvinde stille og roligt, og meget kunne tyde på at det er det, der er sket. For der er nok ingen tvivl om, at hvert eksemplar blev solgt med et solidt underskud.

bvihorizon-16xx-lo02

GADGETS Folkelig fladskærm fra B&O

Idéen med en elektrisk R8 stammer tilbage fra 2009, med en konceptbil, der blev efterfulgt af nogle prototyper af den første generation R8. De to elmotorer gjorde R8 e-Tron til den eneste baghjulstrukne R8, hvad der måske heller ikke rigtig passede ind i tyskernes strategi, for der skal topmodellerne helst have quattro.

Det kan også være at R8 e-Tron var lidt for tidligt ude. Efter dieselskandalen er VW’s fokus skiftet tilbage til elbiler, og Audi vil have to elektriske modeller på programmet inden 2018, men altså ingen elektrisk R8.

Den leverede 450 hk og lige så mange kilometer i rækkevidde, men den var også lidt gammeldags, da en elbil bygget på det, der oprindelig er udviklet til at være forsynet med en forbrændingsmotor altid er et kompromis. Hvis der kommer en ny elektrisk sportsvogn fra Audi, vil den uden tvivl være skabt på den nye MEB-platform, der fra starten er skabt til at være helt elektrisk…

singer-porsche-911-fiona-2
BILER Porsche-porno fra Singer