EN JAGUAR TIL IRON MAIDEN

Iron Maidens trommeslager, Nicko McBrain, er en stor tilhænger af Jaguar, og ønskede sig en ganske særlig restaurering af sin gamle XJ Series III fra 1984, og sammen med Jaguar skabte han den ultimative XJ restomod

 

Jaguar fejrer den klassiske XJ-models 50-års jubilæum i år, og i den forbindelse har man skabt en restomod, akkurat som Singer gør det med Porsche 911. Den er bygget af Jaguar Classic Works Department til Iron Maidens trommeslager, Nicko McBrain, og det er hans drøm om en perfekt Jaguar XJ Series III som er blevet virkelighed. Bilen har fået navnet “Greatest Hits” og krævede 3.500 arbejdstimer og 4.000 komponenter som er genfabrikeret og moderniseret.

GRSupraRacingConcept6_low

BILER Ny Supra præsenteret

For mange Jaguar-tilhængere er Series III-modellen den ultimative fortolkning af den første XJ-serie, som forblev i produktion fra 60’erne og til starten af 90’erne, med enten den 6-cylindrede XK-motor eller en V12. McBrains bil har fået en lang række ændringer som kofangerne for og bag der nu er mere moderne, til kabinen, hvor selv knapperne er inspireret af de forstærkere, intet rockband kan klare sig uden.

Naturligvis er der også et gigantisk lydsystem med 1.100 watt, som kommer fra XF-modellen fra 2012, efter McBrains ønske, mens logoet på rattet er en kombination af den knurrende Jaguar og Iron Maidens mascot Eddie — mens kølerfiguren er fra McBrains første Jaguar. Hvad opgaven har kostet vides ikke, men der er ingen tvivl om at det har været i den dyre ende.

jaguar-ipace-electric-10

BILER Den elektriske Jaguar

Lakeringen er i en farve kaldet Deep Purple, mens den 4,2-liters XK-maskine er den oprindelige bilen blev leveret med i 1984, som dog er opgraderet med tre SU-karburatorer og et nyt udstødningssystem. Indtil videre har der været ni XJ-serier, og den tiende forventes at ankomme i løbet af 2019, selv om rygterne taler om, at det bliver som en elbil …

xj6nickomcbrain3-2 xj6nickomcbrain4-2 xj6nickomcbrain1-2 xj6nickomcbrain5-2 xj6nickomcbrain6-2 xj6nickomcbrain7-2 xj6nickomcbrain8-2

xj6nickomcbrain9-2 xj6nickomcbrain10-2 xj6nickomcbrain11-2 xj6nickomcbrain13-2 xj6nickomcbrain14-2 xj6nickomcbrain15-2