EN TESLA RUSTVOGN?

En Tesla Model S som rustvogn? Jo, det måtte jo ske på et eller andet tidspunkt, for hvorfor skulle denne verdens veganere og miljøapostle ikke have mulighed for at give alle os andre dårlig samvittighed en sidste gang?

 

Teslas grundlægger, Elon Musk, der også bygger rumraketter, har en plan om at sende mennesker til Mars. Det bliver ikke ufarligt. Faktisk er der en overhængende sandsynlighed for, at man ikke overlever den første mission, for det er lidt svært at teste landinger på Mars.

bamford-rolex-explorer-daytona-heritage-edition-3-1200x720

URE Paul Newman Dial fra Bamford

Men hvis det skulle ske, og dine jordiske rester på en eller anden måde kan bringes tilbage til jorden og du stadig tror på Musk, så kan du faktisk blive kørt til dit sidste hvilested i en Tesla. To hollandske firmaer, RemetzCar og Van der Lans & Busscher BV, har nemlig skabt den første Tesla-rustvogn, som vil blive officielt præsenteret på den store bedemands-messe i Amsterdam.

bvihorizon-16fl-lo09

GADGET Ny folkelig fladskærm fra B&O

Det er, efter sigende, den første elektriske rustvogn, og perfekt for denne verdens Bill Gates’er. Det var nødvendigt at afmontere batteripakken og forlænge akselafstanden med 80 centimeter, før der blev plads til kisten bag føreren. Ifølge websitet for Van der Lands & Busscher BV er Tesla rustvognen “en moderne rustvogn for den stilsikre, miljøbevidste og stille farvel”.