EN VÆG AF LYD FRA B&O

BeoSound Shape er ikke bare en ny højttaler, men en væg af lyd, der kan formes til et unikt mønster, indeholde op til 44 enheder og ikke ligner noget andet lydsystem vi tidligere har set

 

Bang & Olufsen er synonymt med det uventede, og den seneste nyhed er heldigvis ingen undtagelse fra den regel. Det er ikke bare en ny højtalermodel, men en væg af lyd, der kan kombineres og customiseres på en måde, vi ikke har set før. Det kan udbygges i en uendelighed, og du starter med et sæt med to højttalere, to akustiske dæmpere, en forstærker samt BeoSound Core.¨

tens-ss17-04

GADGETS Solbriller med Instagram

Den sidste fungerer som en hub, der kan streame musik i Bluetooth 4.1, Apple AirPlay, Chromecast, Spotify Connect eller via BeoPlay, og distribuerer lyden mellem de forskellige enheder. Hver Core kan håndtere 11 forstærkere og hver forstærker kan drive fire højttalere, så teoretisk set kan der være 44 højttalere i et set-up — eller 88, hvis man kører det som to separate stereokanaler.

beoshape-bang-and-olufsen-modular-speaker-5

BeoSound Shape kan formes til geometriske figurer, men skal installeres af en professionel

Designet er naturligvis vigtigt og BeoSound Shape består af sekskantede enheder, der kan sættes sammen og forme forskellige mønstre på væggen, mens der frit kan vælges mellem en lang række stofoverflader. Der kommer også en online konfigurator, der vil gøre den opgave lidt nemmere. At sprede højttalerne over væggen giver også andre fordele, for via en unik algoritme skaber de en bredere “sweet spot” af lyd. Lyden skal føles som om den kommer lige foran dig, uanset hvor du befinder dig i forhold til højttalerne.

FullSizeRender

BILER Tuscon vender tilbage

Selve enhederne er dog ganske velvoksne — hver forstærker vejer 2,4 kg og højttalerne er kun 100 gram lettere — og er 36,4 centimeter i diameter og 11,1 centimeter dybe. At installere dem er heller ikke en opgave for en amatør, men så finder der jo heldigvis professionelle som kan hjælpe med den slags. Det, vi skal glæde os over, er at danske B&O endnu engang har omskrevet spillereglerne for lyd og design, akkurat som de plejer …