ER DU MEGANER?

Mégane var i sin tid den bedst sælgende hatchback i Europa, og nu er Renault tilbage i offensiven i Golf-klassen med en kombination af fransk design og japansk kvalitet, og traditionen tro med masser af udstyr til fornuftige priser

 

Det er faktisk den fjerde generation af Megan, og hvis ikke det får dig til at føle dig gammel, så husk at den har været med os i over 20 år efterhånden. De første to generationer var langt de mest populære, og både mere populær end Golf og Europas bedst sælgende hatchback i mange år. Men den gamle Megan var en Renault fra den tid, hvor det ikke virkede som Renault havde den fjerneste anelse om hvordan en Renault skulle se ud.

Den fjerde Megan er større og på samme platform du får med Espace og Talisman, og bruger LED-lyset på samme måde. Den er nem at kende i dagslys, hvor den før alt for at se bredere ud end den er og mere kommanderende, for at få dig til at glemme den deprimerende forgænger. Den ser godt ud, og mere muskuløs end nogensinde før.

RTX32PJX

 

GADGETS Den der selvkørende Uber …

Der er også et orgie af teknologi som skal forhindre dig i at køre galt, sørge for at du bliver i den rigtige vejbane og så kan den naturligvis parkere selv, hvis du vælger det. Instrumentbordet er en TFT-skærm i farve, du kan få head-up display og der er ‘Multi-Sense’ køreprogrammer og en gigantisk touch-screen til at styre det hele. Og så er der naturligvis et udvalg af benzin- og dieselmotorer fra 100 til 205 hk, den sidste i GT-modellen som er den vi har her. Det eneste du ikke kan få er tre døre eller en cabriolet. Ifølge Renault har de kunder for længst migreret til crossover-segmentet.

Indvendigt er der også kommet mere styr over sagerne, og alting er samme kvalitet som med Talisman. Jo, der er lidt billig plast her og der, men generelt er efterlader den dig med et godt indtryk, og den velvoksne touch-screen er i tidens ånd, naturligvis.

YTo2OntzOjI6ImlkIjtpOjEzOTAxMjI7czoxOiJ3IjtpOjEyODA7czoxOiJoIjtpOjk2MDtzOjE6ImMiO2k6MTtzOjE6InMiO2k6MDtzOjE6ImsiO3M6NDA6ImQ1ZDkzNzg5NDcyODI1YWI3ODM1OWNmMDU0OWYxNTNkZDExM2Q5OWMiO30=

BILER Saab vender tilbage

Den 205-hestes GT gør et godt stykke arbejde, hjulpet af turboen samt 7-trins dobbeltkobling som klarer 0.100 km/t på 7,1 sekunder og 230 km/t. Den bliver aldrig en GTI, hvilket også har noget at gøre med undervognen. Den er udramatisk, ikke sportslig. Skal du have diesel så er den 1,5-liters med 110 hk og 6-trins dobbeltkobling et godt bud. Og hvis du ikke har brug for 205 hk, men kan klare dig med lidt mindre, så er der den 130-hestes benzinmotor i BOSE-udgaven, hvor du i stedet får et audiosystem som siger spar to.

Så er der naturligvis det med kvaliteten, og her er det ret tydeligt at Renault har nydt godt af samarbejdet med Nissan. Der er noget uopslidelig japaner over det, men altså pakket en hel del mere sexet ind end japanerne normalt gør (selv om Nissan her har nydt godt af samarbejdet med Renault, som Nissan-Renault chefen Carlos Ghosn trumfede igennem). Det er et godt bud på en alternativ til Golf, det her, så hvis du gerne vil skille dig ud, kunne det være du skulle overveje at blive Meganer …

 

RENAULT MEGANE TCe 205 GT

 

Motor turbo 1,6 R4, 16V

Ydelse 205 hk @ 6.000 o/min, 280 Nm @ 2.400 o/min

Præstationer 0-100 km/t 7,1 sek., topfart 230 km/t

Forbrug 16,7 km/l

Pris 369.900 kr.