ER MUSK BLEVET SOM TRUMP?

Teslas massive problemer med Model 3, Autopilot, dårlige bremser og problemer med at skaffe kapital begynder nu at påvirke aktiekursen … så Elon Musk gik amok på Twitter, hvor han beskyldte de løgnagtige medier for at være ude efter Tesla …

 

Elon Musk har været på et mindre Twitter-trip i denne uge, hvor han blandt andet lovede at lave et sovjet-inspireret site som kunne vurdere sandhedsgraden af mediernes usandheder (for som alle ved, var den sovjetiske presse et frihedsideal vi andre kun kan drømme om …), antydede at ‘Big Oil’ og den fossilbårne bilindustri står bag enhver dårlig omtale af Tesla og at medarbejderne kan miste deres aktieoptioner hvis de danner en fagforening (den slags var naturligvis nok også forbudt i Sovjet, så måske var det derfor). Åh ja, og præsenterer Tesla snart den nye elektriske crossover, Tesla Model Y.

IMG_8632

BILER “Bare køb en Golf, ikke?”

Men nu er det naturligvis Elon Musk vi taler om der, ifølge ham selv, har overnattet på Teslas fabrik i Freemont for at løse problemerne med produktionen af Model 3, og ikke ville svare på spørgsmål fra analytikere fra Wall Street fordi han fandt dem kedelige (selv om Tesla netop havde præsenteret det værste kvartalsregnskab nogensinde). Og den nye Model Y bliver præsenteret den 15. marts, fik Musk indskudt.

Skærmbillede 2018-05-25 kl. 10.31.56

I stedet gik Musk amok på Twitter, hvilket menes at være udløst af den megen negative omtale af Tesla, og Musks egen lidt uortodokse opførsel, som nu begynder at have indflydelse på aktiekursen. Tesla har helt konkret stadig problemer med Model 3, hvilket er inden vi kommer til problemerne med deres nye lastbil, deres nye Roadster og den nye Model Y, som vi slet ikke har set endnu. Man er nået til et kritisk stadie med sit cash-burn og kan løbe tør for kapital allerede i august, der er problemer med bremserne på Model 3 og folk som bruger Tesla Autopilot bliver ved med at køre galt, fordi de tager hænderne på rattet.

Men ifølge Musk er det altså medierne, der er noget galt med …

Skærmbillede 2018-05-25 kl. 10.33.04

Musk fandt også tid til at kaste sig over sine medarbejdere, da deres fagforening UAW forsøger at lave en overenskomst på Teslas Freemont-fabrik hvor Model 3 bliver fremstillet. Musk skrev at der er intet som stopper medarbejderne fra at melde sig ind i en fagforening med “hvorfor betale fagforeningsgebyr og opgive sine aktieoptioner for ingenting?”. Med andre ord, de medarbejdere der er i en fagforening mister sine aktieoptioner i Tesla, ifølge Musk, hvilket dog ikke er tilladt, ifølge det amerikanske National Labor Relations Board, og betyder at Musk kan få en sag på halsen.

920x920

BILER Tesla: Kollaps eller succes?

“For some reason this is the best I’ve felt for at while,” afsluttede Musk med, hvilket sandsynligvis ikke beroligede nogen investorer, da Musk på Twitter skrev at han var bipolar og led under enorme mængder stress.

42DA634700000578-4746914-image-a-1_1501523242107

Fra en som selv har oplevet en pressekonference med Tesla, hvor de startede med at præsentere Model X som den første SUV der havde fået en fem-stjernet bedømmelse af NHTSA i USA, hvilket var indlysende forkert, for det var Volvo XC90, og bagefter sammenlignede Model X med Volvo XC60, for til sidst at forsvinde fra de lovede one-on-on interviews, er der kun tilbage at sige, at eventyret om Tesla har alle forudsætninger for at ende galt.

Skærmbillede 2018-05-25 kl. 10.32.47