ET B-52 SKRIVEBORD?

MotoArt tager gamle flydele og forvandler dem til de mest forførende møbler, for hvordan lyder et skrivebord lavet af haleroret fra en B-52?

 

Fra nu og til 2020 vil der være omkring 5-6.000 fly, der vil blive sendt på pension alene i USA, simpelthen fordi de er brugt op, og ikke kan klare flere flyvetimer. Det er ingen lille opgave at skrotte et passagerfly — det tager op til fire uger, koster en formue og der er meget lidt af det, der bliver tilbage, som kan genbruges til noget praktisk bagefter.

AVIATION Vil Concorde flyve igen?

Men der er dem, der ser muligheder, hvor andre ser problemer. Som MotoArt i Californien, som skaber de smukkeste møbler ud af det, der ellers bille være skrot. MotoArt bruger vinger, haleror, sider af skroget og selv katapultsæder til det, der kalder “aviation history”.

BILER Test af den nye X1 — en BMW til den virkelige verden

Det kræver i hundrevis af timer med at slibe, polere, designe og montere, men det færdige resultat er forrygende. Specielt er deres skriveborde jo nærmest absurd elegante, og rig på historier, da de er skabt af dele fra gamle krigsfly som B-52 og C-119, der gjorde tjeneste i anden verdenskrig, eller passagerflys klassikere som DC-9.

Nej, de er ikke billige — 20.000 dollars får hurtigt ben at gå på, men prøv så lige at se detaljerne og designet ikke? Og hvem ville egentlig ikke gerne have et skrivebord skabt af haleroret fra en B-52? Præcis…

 

Tak til John Martin Winter Andersen for tippet…