FLERE DETALJER OM MISSION-E

Porsche har løftet lidt af sløret for den kommende elbil, Mission-E, som præsenteres i 2019 og med hjælp fra Le Mans-raceren 919 Hybrid kan oplades 80 procent på kun 15 minutter …

 

Porsche-chefen, Oliver Blume, har løftet sløret for lidt flere detaljer omkring den kommende elbil, Mission-E. Først og fremmest vil designet være meget som den konceptbil Porsche først viste i 2015, den vil kunne lades 80 procent op på blot 15 minutter og prisen vil svare til en “entry-level Panamera”, hvilket vil sige omkring 700.000 kroner uden afgifter — altså nogenlunde det som Tesla forlanger for en Model S P100D.

At den endelige Mission-E kommer til at ligne konceptbilen er helt i tråd med Porsches traditioner, for sådan var det også med eksempelvis Boxster. Faktisk har Porsche sjældent vist konceptbiler, der ikke senere er blevet virkelighed. Så der er med andre ord tale om en bil med plads til fire personer, som en Tesla Model S, men med et mere sportsligt design — selv om de omvendte døre sandsynligvis er en af de detaljer, der ikke overlever til serieproduktion.

ss-03-1

BILER Den danske nyhed på Frankfurt

Den kommer også til at være hurtig, for ellers ville de ikke være en Porsche, med 0-100 km/t på omkring 3,5 sekunder og en topfart over 250 km/t. Drivkraften kommer fra to elmotorer, den får firehjulstræk og firehjulsstyring som 911. Vigtigst af alt, så vil den byde på samme køredynamik som man kunne forlange af enhver anden Porsche.

Et trumfkort vil dog være at Mission-E bliver introduceret med et nyt netværk af hurtigladere, som gør det muligt at lade batteriet 80 procent op på kun 15 minutter, hvilket giver en rækkevidde på 400 kilometer (den samlede rækkevidde bliver 500 kilometer). Porsche siger selv at det er de erfaringer de fik med Le Mans-raceren 919 Hybrid som hjalp dem med at udvikle de nye hurtigladere som benytter et 800-volts system og kan håndtere de 350 kW som kræves for at oplade batterierne på så kort tid.

Longines-Avigation-BigEye-2

URE Lækkerier fra Longines

Om Porsches ladeteknologi også vil kunne benyttes af elbiler fra de øvrige mærker i VW-gruppen vides endnu ikke. Den første elbil fra Porsche lanceres i 2019, hvor dem, som overvejer en Tesla Model S så vil have et ganske interessant alternativ …