FOLKELIG FLADSKÆRM FRA B&O

Springet til en fladskærm fra B&O er blevet mindre med det nye Horizon, med priser der starter på 23.000 kroner for modellen i 40” — og fås med et staiv med hjul, som fra din mormors gamle LX’er

 

Husker du BeoPlay V1? Det var sidste gang at B&O havde en ’folkelig’ model på TV-fronten, og det var første gang at B&O og B&O Play havde et produkt i samme kategori. BeoPlay var formgivet af Anders Hermansen og i et minimalistisk og råt design med et ydre af stål, som det ikke var alle anmeldere, der var lige begejstrede for. Det kunne også hænge i loftet fra nogle stålwirer, hvilket var en rigtig god idé — indtil man kom i tanke om, at der jo både skulle strøm og antennekabel til, for at alting fungerede.

FullSizeRender_11

BILER Boxster bliver voksen

Hvis anmelderne havde forbehold overfor designet, så var de til gengæld begejstrede for lyden og billeder, og faktisk benyttede BeoPlay V1 samme skærm som den dyrere storebror Beovision 11, selv om den kun kostede det halve. Derfor solgte BeoPlay V1 også godt — faktisk solgte den lidt for godt, hvilket gav en række problemer.

“Bang & Olufsen is no stranger to self-inflicted injury…” som en britisk HiFi-journalist tørt bemærkede på et tidspunkt, og det gjaldt også BeoPlay V1, som kannibaliserede på salget af de rigtige B&O-modeller, så til sidst besluttede man at sende modellen på pension og gå i tænkeboks. Der var ingen tvivl om, at man havde brug for en mere folkelig model under Beovision-serien, men det skulle gerne være en, der øgede B&O’s markedsandel, i stedet for at flytte kunderne til et billigere produkt.

9x0a-800

Det tidligere BeoPlay V1 solgte så godt, at B&O var nødt til at tage det ud af produktion…

Løsningen er Horizon-serien, der nu ikke længere er en BeoPlay-model. Designet er stadig i stål og mere råt end Beovision-serien, og var det ikke for højttalergællerne nederst, ville den ligne en monitor. Men Horizon har mere at byde på, som de to 2,5” højttalerenheder og to klasse D forstærkere med 64 watt, samt den indbyggede surround sound-forstærker, og så er den forberedt til B&O’s trådløse højttalere. Som Beovision 14 er der 4K UHD og Adroid TV, der åbner op for at køre apps på skærmen samt streamingtjenester som Netflix, Google Cast og Spotify, og naturligvis er der plads til en Apple TV enhed, der kan styres direkte fra fjernbetheningen.

kv4zrsx676se0wbujshu

VIDEO Mad Max uden special effects…

Stativet med hjul, som de fleste vil huske fra de gamle billedrørs-fjernsyn, er en usædvanlig detalje, der lige til at begynde med virker håbløst gammeldags. Men når du tænker over det, så er det faktisk utrolig praktisk, da det tillader dig at flytte dig dit Horizon hvorhen du vil, i stedet for at have det boltet til væggen.

Det bedste er naturligvis at prisen på Horizon-modellerne er omkring det halve af Beovision-serien. Det er stadig mere end de billigste fladskærme på markedet, men springet til et Bang & Olufsen er nu blevet en hel del mindre. Horizon fås i henholdsvis 40” og 48” der koster 23.495 kroner og 33.995 kroner.