“FORD. TOTAL LOSERS. SAD!”

I en tid hvor verdens ende synes at lure over horisonten, er det intet under at vi køber SUV’er som aldrig før. Og du vælger naturligvis en Ford Edge. Glem bare Audi Q5, BMW X3 og Volvo XC60. Det er USA som vinder fra nu af…

 

Send en venlig tanke til de mange amerikanere som lige nu befinder sig i et land med en præsident, som får dig til at savne … ja, en hvilken som helst anden præsident, der nogensinde har siddet i det hvide hus. Det er ikke sjovt at være en del af Team Trump. Bare spørg briterne, som med deres Brexit og et “Rule Brittania!” den ene dag kunne give en finger til Mama Merkel og bureaukraterne i Bruxelles, mens de den næste befandt sig i en alliance med en mand, der kan få selv Boris Johnson til at virke velovervejet og rationel.

sci01

GADGETS Pirelli til pisterne

Så at være amerikansk er ganske enkelt ikke et godt salgsargument lige nu. Og Ford er amerikansk — også selv om den Ford du køber, sandsynligvis er fremstillet i Tyskland. Det er du bare ligeglad med. Ford er amerikansk, og Ford Edge er meget amerikansk, for det var amerikanerne som opfandt det her “S-Huuuge-V’s”.

FullSizeRender_16

Det er en stor bil. Der er ingen grund til at tage hjulene af din mountain bike inden den smides ind!

Ford Edge er også en bil, der skal ramme lige ned i det attraktive SUV-segment, hvor image er alting, og hvor der aldrig er solgt så mange biler som nu. Og selv om Trump gentagne gange har proklameret, at Amerika nu vil vinde så meget, at de bliver trætte af at vinde (hvorefter de vil vinde noget mere…), så er det svært at se hvordan Trump-faktoren ligefrem skal hjælpe. Det er vel at mærke inden vi kommer til konkurrenterne som BMW X3, den helt nye Audi Q3 og den kommende Volvo XC60.

deus-ex-machina-bel-air-1200-1-960x576

BILER Lækkerier fra Deus Ex Machina

Edge er ingen ny bil — du har kunne få den et par år efterhånden, men kun i USA, og nu er den så her. Den er anderledes sat op i undervognen, selv om der stadig er den lidt rustikke hårdhed i affjedringen som kendetegner amerikanske biler. Seriøst, hvis du vil vide præcis hvor sofistikeret undervognen er i din Focus, så lej en magen til i en amerikansk lufthavn. Amerikanerne får også en V6 på benzin, mens vi udelukkende får diesel. Ingen europæere vil købe en Edge med V6, mens Volkswagen har haft succes med at dødsdømme diesel i USA. Så 2,0 TDCI turbodiesel, 210 hk, four wheel driiiive og PowerShift — med mindre du vælger den billigste version, hvor du får 30 heste færre og en ekstra pedal.

FullSizeRender_1

Endnu et navigationssystem som ikke egner sig til at blive brugt mens du kører …

Først og fremmest er den “Uuuuuge!”. Seriøst, den er bredere end en Land Rover Discovery minus sidespejle, og med en vægt på over to ton når den er fyldt med passagerer og bagage. De lidt amerikanske undervogn og det lidt ubeslutsomme styretøj gør at den aldrig bliver en drivers car, men til gengæld er den meget komfortabel, når først du får den ud på motorvejen. Den er også stille, Audi-stille, takket være Active Noise Control, som fungerer præcis som de høretelefoner, der gjorde det muligt at tilbringe de 15 timer til Thailand ved siden af en børnefamilie, bare i en bil. Så selv om den hedder ‘Sport’, så er der i virkeligheden mere tale om tilbagelænet komfort.

range-rover-reborn-01

BILER Køb en ny klassisk Range Rover

Til gengæld ser den godt ud. Det udvendige design bliver det største salgsargument for Edge, mens det indre er som det du kender fra Mondeo, S-Max og Galaxy. Der er intet galt med kvaliteten, og infotainmentsystemet er okay at bruge, selv om du stadig udgør en fare i trafikken, hvis du prøver at indtaste en adresse i navigationssystemet mens du kører. Det største problem bliver prisen. Selv om den er født med masser af udstyr, er der endnu mere du gerne vil have, og så kommer prisen hurtigt over 800.000 kroner. Det gør du også med en Audi Q5, en Mercedes GLC og en BMW X3 — et godt stykke over, sandsynligvis, hvis de skal have det samme udstyr.

Problemet for Ford er bare, at en lavere pris ikke er noget væsentligt salgsargument i denne prisklasse. For hvis du regner afskrivningen med, så vil en Ford Edge sandsynligvis være dyrere end en Audi, BMW, Mercedes eller Volvo, som alle er mere eksklusive brands. Det gør det svært at se Ford Edge for alvor bryde igennem. Eller som Donald Trump ville skrive på Twitter: “Ford. Total losers. Sad!”

 

FORD EDGE 2,0 TDCi SPORT

 

Motor Turbo d. 2,0 R4 16V

Ydelse 210 hk @ 5.000 o/min, 450 Nm @ 1.700 o/min

Præstationer 0-100 km/t 9,4 sek., topfart 211 km/t

Forbrug 17,2 km/l

Pris 785.180 kr.