FORDS HOOLIGAN

350 hk, turbo med overboost, variabelt firehjulstræk som hjælper dig til at finde din indre Ken Block, er opskriften bag Ford Focus RS, hvilket ville have været perfekt, hvis ikke det var for et enkelt og temmelig kedeligt problem…

 

”Kørestillingen skal være perfekt, når man med fuld koncentration tordner rundt på en bane — eller finder den helt rigtige vej gennem svinget på yndlingslandevejen. De små detaljer tæller. Focus RS har en førerplads med optimal afstand til rat, pedaler og alle vigtige funktioner, så man kan koncentrere sig om at køre og om at nyde,” skriver Ford selv om den nye Focus RS.

Det ville da også være temmelig tåbeligt hvis man havde clusterfucket kørestillingen lige præcis på en bil som Focus RS. Det ville næsten være komisk, og samtidig temmelig sørgeligt, specielt fordi det er lige præcis hvad Ford har gjort.

FullSizeRender_6

BILER Test af Renault Talisman

Det er svært at forstå hvorfor. Problemet er at du sidder for højt, og ikke bare en lille smule for højt, men for højt som om din mor havde lånt din bil og kørt sædet helt op for at kunne lave en parallelparkering. Det er fabelagtigt irriterende, fordi det ikke føles som om du sidder i bilen, men bilen, og det harmonerer altså ikke særlig godt med Fords snak om at kørestillingen skal være perfekt. Også fordi de sæder, det drejer sig om, er de skålformede Recaro i læder med tovejs justering, der er ekstraudstyr til 25.000 kroner.

 

Vi har ikke prøvet Focus RS med standardsæderne, men de skulle efter sigende være de samme Ford benytter i Focus ST, som ikke lider under de samme problemer. Hvilket vil sige, at du betaler 25.000 kroner for at ødelægge kørerstillingen.

Til at begynde med mistænker du, at det er fordi kardantunellen er blevet bredere på grund af firehjulstrækket, men det virker ikke som om det er tilfældet (og det er da heller ikke et problem som VW Golf R eller Audi RS3 slås med, og det er jo ikke første gang Ford har lavet en bil med firehjulstræk…). Så det må være noget med sæderne, der enten er for store eller monteret forkert. Det sidste kan faktisk godt være forklaringen, for det ser ud som om der er to sæt monteringshuller og at Ford bruger de øverste. Hvilket vil sige, at du burde kunne løse problemet ved at afmontere sæderne og montere dem igen.

91PFID8+-zL._SL1500_

GADGETS Åh ja, en bacon toaster!

I vore dage er den slags bare nemmere sagt end gjort, for der er sideairbags og sensorer, så du risikerer at ECU’en får et mindre sammenbrud, hvis det ikke bliver gjort rigtigt. Så der skal et autoriseret værksted ind over, men ifølge forskellige online forums, så arbejder Ford åbenbart på at finde en løsning.

Mens vi venter i spænding, kan vi så tale om, hvad Focus RS ellers har at byde på. Det er den seneste i en lang række af hurtige Ford’er, og den hvor Ford er er gået længst. Der er 350 hk fra en optimeret version af den 2,3-liters 4-cylindrede Ecoboost-motor fra Mustang, med en 6-trins manuel gearkasse og firehjulstræk med lidt elektroniske tricks, så den opfører sig som om den har baghjulstræk. Hvilket har fordele og ulemper, men det vænner vi tilbage til.

Lad os starte med motoren, der buldrer i tomgang som en rallybil, hvilket uden tvivl også har været hensigten, og selv om den har en dårlig vane med ikke at reagere lige i det øjeblik du planter foden speederen, specielt fra stilstand, så kommer den for fuld hammer, når først møllen lige vågner. Der er 440 Nm ved 2.000 o/min, og op til 470 på overboost i 15 sekunder, hvilket er rigeligt på Sturup Raceway.

FullSizeRender

Drift Mode engaged! Men vær opmærksom på det kun er til når du skal lege Ken Block. Ellers er det Track Mode som tæller

Så er der den 6-trins manuelle gearkasse, der er eneste mulighed med Focus RS. Den slags er en religion, og religion bliver man aldrig færdig med at diskutere med de religiøse. På den ene side giver den en mekanisk forbindelse til bilen, selv om de moderne dobbeltkoblingstransmissioner er hurtigere — og en hel del nemmere at leve med når du skal holde bag de der forbandede muggles i myldretidstrafikken. At Ford ikke valgte en dobbeltkobling til Focus RS handler nok mest om, at man ikke havde en, der kunne håndtere 470 Nm, og at skulle udvikle en ny kun til RS, har uden tvivl været for kostbart.

Omega-Speedmaster-Speedy-Tuesday-Tribute1612302706

URE Limited edition Speedmaster

Så du får manuelt gear, og en kobling, der er beregnet til at tage alle de prygl, du kan lægge på den. Og jo. Den er en prøvelse på Lyngbyvejen klokken kvart over otte mandag morgen. Men tør nu øjnene, for du får også et firehjulstræk, som kan sende 70 procent af kræfterne til baghjulene, og derefter 100 procent til hver af de enkelte baghjul. Den måde du udnytter det på, er ved at dreje gennem køreprogrammerne fra Normal til Sport, Track og til sidst Drift Mode. Hvordan det fungerer rent teknisk er en historie i sig selv, der handler om torque vectoring, muligheden for at bremse de individuelle hjul og den slags.

Det er muligt at bruge Drift Mode med ESP og traction control aktiveret, hvilket er en hjælp, hvis du første gang skal eksperimentere med overstyring. Mere øvede bør slå begge dele fra, men være opmærksom på, at elektronikken af og til godt kan misforstå hvad det er du vil, for eksempel ind i kurverne. Det er skabt til at du kaster den ind i kurverne, og derefter går på gassen, men har du en højre-venstre kombination, kan den godt bremse forhjulene lidt for meget — fordi systemet tror, at du er på vej til at lægge den ud i en bred powerslide, og derefter går i gang med at hjælpe dig!

FullSizeRender_4

Det siges at der arbejdes på en løsning så du kan få Recaro-sæderne længere ned, for lige nu sidder du for højt…

Det bør at den af og til bliver lige spændende nok, så Drift Mode er til når du skal vise dig, mens Track Mode er til at sætte de hurtige omgange. Når det er sagt så har undervognen en perfekt balance, styretøjet er helt rigtigt afstemt og der er god feedback fra bremserne. Men det kan du også sige om en Focus ST, der ligner et rigtig godt alternativ til en RS, med mindre du absolut må have 350 hk, firehjulstræk og Drift Mode. For 98 procent af tiden, på normal vej, der vil en ST og en RS sandsynligvis bevæge sig nogenlunde lige hurtigt.

FullSizeRender_14

BILER Alfas sidste chance

Det er ikke fordi Focus RS ikke er fascinerende, for det er den bestemt. Du kan endda bestille den i en konservativ farve og gå lidt let henover ekstraudstyret, hvorved den faktisk bliver ganske diskret. Det er bare svært at se gennem fingre med, at Ford har brugt så meget energi på at skabe deres ultimative hyper-GTI, men at kørestillingen ikke er optimal. Hvis der er én sted, du bør ramme lige midt i skiven med en bil en Focus RS, så er det altså her…

 

Teknisk set Ford Focus RS

 

Motor 2,3 liters turbo R4, 16V

Ydelse 350 hk @ 6.000 o/min, 440 Nm @ 2.000 o/min

Præstationer 0-100 km/t 4,7 sek., topfart 266 km/t

Forbrug 13,0 km/l

Pris 555.370 kr.