GULIA SOM STATIONCAR

Hvis Alfa Romeo vil tage kampen til tyskerne for alvor, så rækker det ikke at Giulia kun fås som sedan, og derfor er der en stationcar på vej…

 

Hvis Alfa Romeo vil gøre sig nogen forhåbninger om for alvor at konkurrere med BMW 3-serie, Mercedes C-klasse og Audi A4, så er det ikke nok med kun én karrosserivariant. Derfor er der nu en stationcar-version på vej af Giulia, for netop stationcarudgaverne er mere end 40 procent af markedet i Europa.

Det er en forholdsvis nem operation at tilføje en anden bagende til Giulia, og derfor ventes stationcar-versionen at ankomme allerede i slutningen af 2017. Samtidig vil den kommende Stelvio crossover gøre Alfas program mere attraktivt, selv om Stelvio først og fremmest er beregnet på det amerikanske marked.

a165957_full

BILER Audi dropper Le Mans…

En anden mulighed er naturligvis at lave en QV-udgave af Giulia i den familievenlige version, men om det bliver til noget vides ikke. Det er kun Audi som for alvor har haft held med de hurtige stationcars, mens BMW og Mercedes kun har haft sporadisk succes med den slags varianter.

alfa_giulia_sportwagon-626x382

Om der kommer en QV-udgave er nok spørgsmålet. Det er kun Audi som har haft succes her,,,

Stelvio og Giulia er to spydspidser i FCA-chefen Marchionnes satsning, der skal gøre Alfa til en faktor blandt de tyske premium-mærker. Fiat-gruppen har haft begrænset succes her med Maserati, og selv Jaguar sakker agterud trods en lang række nye modeller — faktisk er det kun Volvo som har været i stand til at give tyskerne konkurrence for alvor.

yema-bimmer-1-660x423

BILER Åh gud, verdens værste BMW i3-kopi…

Det giver også fokus på Alfas næste store problem. Udover at ingen af de BMW-, Audi- og Mercedes-ejere som i sin tid faldt for en Alfa 156 (der rent kvalitetsmæssigt levede op til alle fordomme om italienske biler…) vil købe en Alfa nogensinde igen, så vil det også kræve en målrettet indsats når det gælder forhandlerne. Her er Alfa Romeo afgørende bagud, sammenlignet med tyskerne, og det vil kræve massive investeringer at opbygge noget tilsvarende, og bagefter skal der sælges mange biler for at hente investeringen hjem igen.

Det er der mange iagttagere som stiller spørgsmål ved, om Fiat-gruppeb har muskler nok til at få til at lykkedes.