HER ER ‘PROJEKT PANTHER’

Man tager en Lamborghini Huracan og giver den et nyt karrosseri, og skaber på den måde en moderne fortolkning af den gamle DeTomaso Pantera som, hvis alt går efter planen, er klar til at rulle ud på landevejen i slutningen af 2018  

 

En ny fortolkning af den gode gamle DeTomaso Pantera på basis af en Lamborghini Huracan? Der er noget uimodståeligt over tanken, selv om projektet må give anledning til en del bekymringer. Først og fremmest skal man købe en ny Lamborghini for at splitte den ad naturligvis.

Firmaet bag hedder ARES og har hovedkontor i Modena, hvor man også fandt DeTomaso-fabrikken i sin tid, og manden bag ARES er Danny Bahar, som nogen vil huske fra hans tid hos Lotus, hvor det var hans ambition at Lotus skulle overtage hele verden og introducere 12 nye modeller.

27449864329_042d355dcc_k

BILER Musk sender sin Tesla til Mars …

Det blev som bekendt ikke til noget, Danny Bahar endte med at få en fyreseddel og startede for sig selv. Det er det projekt som er vokset til ARES og det er dem som står bag “Project Panther” som man kalder det. Og ifølge Bahar er “Project Panther” kun toppen af isbjerget hos ARES lige nu.

Som sagt er det tekniske udgangspunkt en Lamborghini Huracan, og herfra kommer chassis, drivline samt — må man formode — en stor del af interiøret. ARES har så designet et nyt karrosseri som har en slående lighed med den gamle DeTomaso Pantera, og de to forenes.

Hvor dybt samarbejdet mellem Lamborghini og ARES går vides ikke, kun at “Project Panther” lige nu designes færdig og gennemgår de sidste aerodynamiske tests. I den sidste del af 2018 vil de første eksemplarer rulle ud af den lille fabrik, i det som ARES selv kalder “en meget begrænset produktion”.

3-1

BILER Lamborghinis første elbil

Og prisen? Den kendes ikke, men vi ville være overraskede hvis den var under det, man kan købe både en Lamborghini Huracan for og sandsynligvis en meget fin original DeTomaso Pantera …