IMPERIET SLÅR IGEN

Der skulle en eksistentiel krise til hos GM, før man for alvor fik fokus på at levere nogle ordentlige produkter hos Opel i Rüsselsheim, men den nye Astra kan tage kampen op mod selveste Volkswagen Golf

 

Opel har, så længe nogen kan huske, haft den ikke særlig misundelsesværdige fornøjelse af at spille andenviolin til Volkswagen. Mens VW blev et stadig stærkere brand var det som Opel sygnede hen, selv om en del af det naturligvis kunne forklares med at GM i USA havde en del år, hvor man måtte prioritere ildebrandene — og den mest akutte var altså i Detroit, hvor den amerikanske stat måtte gå ind og redde den synkende skude.

morgan-ev3-junior-electric-car-kids-6

GADGETS En Morgan til søde børn

Det lykkedes, og GM’s topchefer lovede højt og helligt, at nu kom der nye produkter fra Opel, som på det tidspunkt var en tysk bilfabrikant, der havde formået at udjævne fordelene ved at være en tysk bilfabrikant. Det var der nok ikke mange som troede på, men Opel har leveret. Den nye Astra blev European Car of the Year i 2016 foran Mazda MX-5, Volvo XC90 og Jaguar XE. Og herhjemme sælger Astra nu med jævne mellemrum bedre end VW Golf. Det er egentlig ikke så underligt. 1,6T-versionen vi testede koster 330.000 kroner. For det får du en rummelig stationcar med tysk gefühl, som altså lige runder 0-100 km/t på 7,7 sekunder og løber til en topfart på 235 km/t. Det havde været en temmelig hardcore GTI for ikke så mange år siden.

FullSizeRender

Forbered dig på at Apple og Google kommer til at kæmpe om at overtage infortainment-systemet i din bil …

Den nye Astra er gigantisk meget bedre end den gamle, og nu findes den altså også som stationcar — undskyld, Sports Tourer — og selv med den nye bagende, er den stadig lige så stille som før. Det drejer sig om komfort hele vejen rundt. Den er godt støjdæmpet og blødt affjedret. Hvis det er en drivers car du leder efter, skal du en tur forbi Ford — eller Audi, for den sags skyld. Og meget kan du sige om Audi, men deres opskrift virker. Alt det der med indstyring er sådan noget som motorjournalister, der ikke ved hvad de fabler om, går meget højt op i, for 80 procent af alle Opel Astra Sports Tourer vil blive købt af leasingselskaber til deres kunder.

range-rover-reborn-03-960x640

BILER Køb en ny klassisk Range Rover

Du kommer ikke til at savne motorer at vælge i mellem — programmet går fra 100 til 200 hk. Har du travlt, så skal du have en diesel, hvor de 136 hk sender dig fra 0-100 km/t på 10 sekunder takket være 320 Nm og to-trins turboladning. Det er en 1,6-liters diesel, for som VW’s tekniske chef meddelte forleden, så giver det ikke mening at gøre en dieselmotor mindre — de er simpelthen ikke økonomiske længere. I modsætning til benzinmotorerne, som godt kan reduceres ned til en liters slagvolumen, hvis de får hjælp af en turbolader, og Astra har da også en 3-cylindret benzinmotor på programmet med 105 hk. Den 1,6-liters version vi testede har 200 hk og en cylinder mere, og så begynder der altså at ske noget.

91PFID8+-zL._SL1500_

GADGETS Åh ja, en bacon toaster!

Så er der bagagerummet, og det er 540 liter med alle fem sæder oppe og 1,640 liter, når du slår dem ned. Det er 80 liter mere end den tidligere Astra Tourer og kun 10 liter mindre end en stationcarversionen af VW Golf, og fordi Opel bruger en helt ny platform, er der også mere plads i højden og længden på bagsædet. Men den største gevinst er vægten, for i gennemsnit vejer den 130 kg mindre end forgængeren, og hvis du behersker dig lidt med udstyret, så siger Opel selv at den kan blive helt op til 190 kg lettere. Det betyder ikke kun at den skifter retning bedre, men også at du kører længere på literen, og leasingselskaber elsker den slags…

 

Opel Astra 1,6T Sport Tourer

 

Motor Turbo 1,6 R4, 16V

Ydelse 200 hk @ 4.700 o/min, 300 Nm @ 1.700 o/min

Præstationer 0-100 km/t 7,7 sek., topfart 235 km/t

Forbrug 16,4 km/l

Pris 330.890 kr.