”JO, AUDI MÅTTE FORLADE LE MANS”

I modsætning til hvad mange tror, var det ikke kun dieselskandalen som tog livet af Audis Le Mans-program, men at Audi deltog med på Le Mans med en teknologi, der ikke var den store fremtid i. Det store spørgsmål er nu hvilket betydning Audis exit får for Le Mans og WEC-serien, og om Toyota og Porsche vil følge efter…

 

Det er nemt at give dieselgate skylden, men i virkeligheden burde nyheden om, at Audi forlader Le Mans ikke have været den store overraskelse. Det var ganske enkelt uundgåeligt og bag den ligger intet andet end det, danske politikere holder af at kalde rettidig omhu (gerne før de udviser det stik modsatte, men det er så en anden historie…). Men at Audi forlader WEC-serien svarer til at Ferrari forlader Formel 1.

Alligevel bør vi altså ikke være overraskede. Den samme kalkulerende effektivitet som kendetegnede Audis indsats i det, der ofte kaldes verdens hårdeste motorløb, går også igen i bestyrelseslokalet. Det er godt at se tilbage, men for den, der vil drive en forretning, er det mere vigtigt at se fremad. Det var det Audi gjorde, og fremtiden for Audi på Le Mans gav ganske enkelt ikke mening mere.

audi-3-1-626x382

Audi R18 var ekstrem på alle måder, i et forsøg på få dieselteknologien til at slå den lettere Porsche 919 Hybrid

Når du har vundet til strækkelig mange gange, så er der egentlig kun tilbage at tabe, som man siger. Der er Audi allerede. Der er kun ét brand som er lige så knusende effektive som Audi på Le Mans, og det er Porsche. For Audi var skriften på væggen ret tydelig. De kommende år ville de markedsføre en deres dieselteknologi, og blive besejret af Porsche og/eller Toyota — og det ville koste dem i omegnen af tre milliarder kroner om året.

Med andre ord, ville Audi have forladt Le Mans med eller uden ’Dieselgate’, som VW’s skandale med dieselbiler USA kaldes. Men ’Dieselgate’ signalerede, at øksen begyndte at falde. Det var i september 2015, og elv om VW ikke vidste, hvor meget skandalen ville ende med at koste, så var ingen i tvivl om at det ville blive dyrt. Det fik de ret i — alene forliget om at tilbagekøbe dieselbiler i USA, forventes at løbe op i 100 milliarder kroner, sådan i runde tal.

ffv8kunkf0xcfbkvcrjo

BILER Mød Land Speed Cruiser…

Det siger sig selv at det ikke gav mening at have to mærker, der kæmpede mod hinanden på Le Mans, og i den forbindelse brændte et sted mellem seks og syv milliarder kroner af hvert år. Audis racere kørte på diesel, der er sooo last season, mens Porsche er fremtiden med hybridteknologi, så derfor fik Porsche lov til at fortsætte. Det var nu ikke kun her. Alle VW’s motorsportsaktiviteter blev revideret, og det, der ikke gav overskud eller hvilede i sig selv — eller tilførte værdi til VW’s brand — blev skåret væk.

Der var også et andet og mere praktisk problem. På racerbanen havde Audis dieselteknologi toppet, fordi den kraftoge V6 turbodiesel ganske enkelt er blevet for tung. Der var mange som undrede sig da Porsche besluttede sig for at gå med en V4 turbo på kun to liters slagvolumen. Det gør de ikke mere. Porsche 919 Hybrid bremser og styrer med alarmerende flair, mens Audi R18 kæmper med en højere vægt pDen å grund af den større motor. Det kan godt være atden racer som Audi kørte på Le Mans i 2016 så absurd ud, men det var der en grund til. Audis ingeniører havde ganske enkelt taget alting til et psykotisk niveau for at overkomme vægten af drivlinen — den Formel 1-inspirerede front var kun begyndelsen på den ekstreme aerodynamik. Havde det været lovligt at bortoperere den ene nyre på samtlige kørere havde man gjort det…

lemanaudiwinners-626x382

Alle Audis Le Mans-vindere. Men den dystre sandhed er, at når du har vundet det hele, er det kun tilbage at tabe

Alligevel rakte det ikke. Toyota burde have vundet, Porsche vandt, Audi var ingen steder, og desuden er der ingen som giver se Audi vinde igen og igen, måske lige med undtagelse af Audi. En tysk journalist beskrev i sin tid Le Mans med ordene: ”De kører rundt og rundt i 24 timer og det ender altid med at Audi vinder…”

Hvis Audi skulle have været i stand til at fortsætte på Le Mans, havde man været nødt til at starte forfra. Audi brugte en formue på deres 2016-racer til WEC-serien og Le Mans, men at starte forfra ville betyde, at de kunne tage den sum og tredoble den de næste tre år, med forbehold for ændringer i reglementet, der sandsynligvis ville betyde at man kunne starte forfra med at skrive checks ud. Så er der et håb om, at man kunne indhente Porsche. Men ingen garanti.

tesla-solar-roof-10

GADGETS Tesla vil gøre dit tag elektrisk

Så er der betydningen for WEC-serien og Le Mans, og her er konsekvenserne mere vanskelige at overskue. Det er ikke kun at Audi mangler på gridden næste år. Det er også at indtægterne fra Audi kommer til at mangle. Da Peugeot i sin tid pakkede sit Le Mans-program sammen, gav det også anledning til en eksistentiel krise, men man havde stadig Audi og Toyota var på vej. Med Audi har Le Mans mistet sin bedste kunde, der har brugt formuer på annoncering, hospitality, flybiletter, sikkerhedsvagter, lastbilschauffører, hotelværelser, catering, presse og et utal af tidligere kørere, der var lønnede ambassadører.

fullsizerender_6

BILER Test af den nye Volkswagen Up

Lige nu sidder der nogle folk i Frankrig og tegner store røde streger hen over det, der ellers var et færdigt budget for 2017. Det er det ene problem. Det andet er mere frygtindgydende. Le Mans og WEC ar brug for de store fabriksteams, men hvem kan komme i tanke om en bilfabrik, der er villig til at investere 3-4 milliarder kroner i at slå Porsche? Den næste punkt på dagsordenen er sandsynligvis Toyota, for mens Toyota har lovet at vende tilbage til Le Mans i 2017, så er der ingen garanti for, at de er på plads i 2018, blot for at tabe til Porsche — som alt andet lige ikke er en direkte rival, sådan som Audi var det. Det kan også være at Toyota vinder, og siger farvel og tak, og lader det blive ved det.

Det ville efterlade Le Mans og WEC-serien som et internt opgør mellem Porsches fabriksbiler, og hos VW-gruppen kunne man sagtens beslutte at Porsche tog en sejr til, måske to, og derefter trak sig tilbage som det bilmærke, som har vundet flest gange på Le Mans, og derefter koncentrerede sig om at udvikle en ny generation af elbiler på basis af Mission E-konceptet.

audi-5-626x382

Kunne nogen fra GT-klasse vove forsøget med at rykke op i LMP-1? Måske, hvis ikke det var for Porsche…

En løsning kunne naturligvis være, at man med et nyt reglement, der holdt omkostningerne nede, åbnede op for mindre private teams. Men spørgsmålet er naturligvis, om det er noget som flere hundrede millioner TV-seere verden over gider bruge 24 timer til at se på — og til dels er det jo det man allerede har i LMP2-serien, som det kun er de mest inkarnerede entusiaster som følger. Det samme med GT-serien, der er interessant, fordi den følger med menuen hvorpå der øverst står skrevet “LMP1”. Her er der mange semi- eller deciderede fabriksteams, og nogle af dem kunne måske overtales til at flytte op i LMP1-klassen, hvis altså ikke det lige var fordi det er der, du finder Porsche. Og hvis det vil tage Audi tre år og 10-15 milliarder kroner at udvikle noget, der muligvis kan slå Porsche, så kan alle andre, der ikke har Audis erfaring, godt regne med at skulle bruge det dobbelte.

alfa_giulia_sportwagon-626x382

BILER Alfa Romeo Giulia som stationcar

Kast et blik rundt på de store bilfabrikker, og det er hurtigt overstået. Mercedes vender aldrig tilbage til Le Mans (sidst man forsøgte, havde man nær gentaget katastrofen fra 1955…), BMW har været der og vundet. Fiat Chrysler Auto har ikke råd, akkurat som Jaguar, og Ferrari har gjort en strålende forretning ud af at sælge racerbiler til velhavende gentleman-kørere i GT-klassen, akkurat som Ford og GM. Mazda? Nej. Volvo? Nej. Og sådan kan du blive ved.

Det siges at selv om sneen endnu ikke er begyndt at falde i Frankrig, så er ingen i tvivl om, at det blive en lang og kold vinter…