KATOLIK EKSPRESSEN

Den store Ford S-Max er en drivers car forklædt som en familiecontainer, og rammer Audi-ejerne lige i hjertet — ikke mindst fordi den koster det samme, som ekstraudstyret til en Q7…

 

Ford opdagede noget interessant da de i sin tid introducerede S-Max. Det var nemlig ikke Ford-kunderne som købte den. Dem, der valgte en S-Max kom fra Audi, BMW og Mercedes, der ikke lige havde udvidet modelprogrammet med en MPV (Ford kalder den godt nok en SAV, for Sport Activity Vehicle, men der er dømt familiecontainer til dig, der har fået tre børn eller mere, og ikke længere kan være i en Q7 eller en X5).

land-rover-discovery-90-heritage-custom-11

BILER Cool & Lovely Defender

Det var tydeligt at se på, at kunderne stort set kun valgte topmodellerne, og derefter læssede dem til med udstyr. For en Audi-kunde, der var vant til at betale ekstra for blot at få fire ringe på bagsmækken, så var Fords udstyrspriser ligesom da 70’ernes charterturister første gang stiftede bekendtskab med begrebet “toldfri”. Så de skulle have det hele, som i alting, som i alt hvad du overhovedet kunne proppe ind i en S-Max.

Tyskerne har stadig ikke sådan for alvor kastet sig ud i at lave en decideret full-size MPV, hvis man lige ser bort fra Mercedes R-klasse, som nu er forsvundet igen, til glæde for os alle sammen. Så hvis du har brug for plads, og rigeligt af det, så er S-Max stadig oplagt. Og den nye udgave, der kom i slutningen af 2015, er da også gået hele vejen med firehjulstræk, adaptivt styretøj og avanceret lygteteknologi (for hvis der er noget ejere af tyske biler elsker, så er det avanceret lygteteknologi, bare se på Audi…).

2018-alfa-romeo-stelvio-102-876x535

BILER Nu kommer Alfa Romeo Stelvio

De får nu mere end det, for S-Max er ikke bare en MPV. Det er også en Ford. Og Ford kan skrue en undervogn sammen, og alt det, der følger med. Det er små detaljer, men de er vigtige. Eksempelvis er der nogle ingeniører hos Ford, som har brugt rigtig meget tid på at ramme balancen i bremsepedalen, så du kan venstrefodsbremse. Hvorfor? Fordi der sikkert er en af Fords chassisingeniører som har fire børn, og godt kan lide den slags.

Det nærmer sig faktisk det absurde så velafbalanceret den er. Stik den en snoet landevej og den vil ekspedere kurverne med en elegance som kunne gøre mange GTI’er misundelige. Der mangler faktisk kun en ST-version. Det ville gøre den helt perfekt…

xkss-front-3-4-1

BILER Jaguar XKSS vender tilbage

Motorerne? Der er både benzin og diesel, det her er den 180-hestes diesel med Powershift, der kommer i én udstyrsvariant, og det er Titanum. Smid 30.000 kroner mere efter den, og den kan fås med firehjulstræk, hvis du savner din Audi Quattro. Men selv uden koster den bare 528.000 kroner, eller det halve af en Audi Q7, som så lige skal have for 400.000 kroner ekstraudstyr oven i. Mindst…

 

Teknisk set: Ford S-Max 2,0 TDCi 180

 

Motor 2,0 turbo d. R4,

Ydelse 180 hk, 400 Nm

Præstationer 0-100 km/t 9,7 sek., topfart 211 km/t

Forbrug 20 km/l

Pris 528.000 kr.