KUGA VENDER TILBAGE

I sin tid havde Ford Kuga det lidt for sig selv, i klassen for kompakte SUV’er, men sådan er det ikke mere. Med et facelift og en ny ST-Line version er Kuga dog det nærmeste vi kommer en kompakt SUV GTI

 

Okay, at sige den vender tilbage, er måske ikke helt rimeligt. Men det var som om Kuga var forsvundet i nogle år, da den blev overskygget af de mange rivaler som meldte sig på banen i klassen. De matchede Kuga, og trumfede den det meste af tiden, og derfor var der ingen tvivl om, at der var brug for noget nyt, hvis Ford stadig skulle være med.

Den første Kuga blev præsenteret i 2008, og der havde man mere eller mindre det hele for sig selv, men sådan er det ikke længere. Det er ni år siden, og der er sket en hel del siden da — som Peugeot 3008 og Seat Ateca, eksempelvis. Ja, selv Skoda er med i klassen for kompakte SUV’er.

ray-ban-sunglasses-meteor-04-960x640

MODE Nostalgiske Ray-Ban

Så Ford har gjort det, de gør bedst, og tilført lidt sport til klassen, hvilket er tydeligt i ST-Line som vi har her. Lidt mere dynamik, lidt lavere undervogn og hurtigere styretøj, samt det rent visuelle som sort himmel i kabinen, sportssæder og mørke alufælge. For sport er det eneste som konkurrenterne ikke tilbyder.

Det facelift den fik, har virkelig gjort en forskel. Den første Kuga lignede lidt en undskyldning for sig selv, men den nye har en front som minder om den større Ford Edge. Det frisker designet op, selv om det ikke ligefrem chokerer nogen. Indvendigt er der nu det seneste SYNC 3 infotainment-system (med Apple CarPlay og Android Auto), som endelig byder farvel til virvaret af knapper i forgængeren, selv om det stadig er et mix og match mellem nye lækre materialer og lidt billig plast fra de gamle dage. Og så er det lidt mærkeligt at man har sænket skærmen ind i instrumentbordet, for det gør den svær at nå.

Audi-e-tron_quattro_Concept-2015-1600-01

BILER Bestil Audi til ukendt pris …

Men undervognen er med helt fremme, helt som du forventer det. Du kan køre urimeligt sportsligt i en Kuga, selv med den lille 1,5-liters Ecoboost maskine. Men en 1,5-liters motor i en SUV? Jo, det går faktisk fint, for selv om den kun har 150 hk, så er der 240 Nm at gøre godt med. Den samme motor fås også med henholdsvis 120 og 182 hk — med samme drejningsmoment — så den mindste 120-hestes udgave kunne være et godt bud.

På plussiden tæller, at Kuga gør det rigtig godt rent køredynamisk. Et minus er, at bagagerummet stadig er ret lille, og at konkurrenterne er flere end nogensinde før. Det er, helt bogstaveligt, en hård klasse at befinde sig i, og selv om den faceliftede Kuga gør hvad den kan, så er det nok spørgsmålet om ikke Ford skal starte helt forfra for igen at kunne vende tilbage til toppen, selv om de leverer det nærmeste vi kommer en kompakt SUV GTI …

 

TEKNISK SET FORD KUGA 1,5 ECOBOOST ST-LINE

 

Motor 1,5 R4 turbo, 16V

Ydelse 150 hk @ 6.000 o/min, 240 Nm @ 1.600 o/min

Præstationer 0-100 km/t 10,1 sek., topfart 194 km/t

Forbrug 16,1 km/l

Pris 351.230 kr.