MCLAREN P1 GTR SENNA

En P1 GTR er allerede speciel, men dette eksemplar fremstillet af McLaren Special Operations, er helt unikt, og inspireret af Ayrton Sennas legendariske F1-racer fra 1998

 

Indrømmet, jeg har faktisk for længst opgivet at holde styr på McLarens evigt ekspanderende modelprogram, hvor der synes at komme en ny variant hver uge, iblandet højdepunkter som Senna og Speedtail, der er mere sjældne end egentlig kønne. Det hjælper nok heller ikke, at McLarens F1-racere er raslet ned til en position som den absolutte bundprop i feltet. Men det seneste projekt fra MSO (McLaren Special Operations) fortjener ros.

audi-e-tron-gt-concept-1(10)

BILER Audi’s Porsche Taycan

P1 var alle dage den mest vellykkede af McLarens nye modeller efter min mening, P1 GTR gjorde det kun endnu bedre (for en lukket bane vil snart være det eneste sted man kan nyde den slags), og selv om der er noget tårekvædende retro over det, så er det samtidig uimodståeligt, med en P1 GTR lakeret som den McLaren MP4/4 som Senna kørte med total dominans i 1998-sæsonen.

Det her er en ‘one-off’ som en velhavende McLaren-kunde og Ayrton Senna-fan har bestilt, og den har taget tre år at udvikle, så ændringerne strækker sig videre end blot lakeringen og gemmer på en unik specifikation. Eksempelvis er varmeskjoldet fremstillet af 24 karats guld (som den oprindelige F1), motorklappen er fremstillet i lexan og i et unikt design, mens motoren er optimeret til at give mere end de 986 hk i den normale GTR.

ducati-mig-rr-e-mtb-1

GADGETS En Ducati elcykel

Der er også en unik aero-pakke med blandt andet en større frontspoiler og bagvinge, som leverer mere downforce. Lakeringen er i de samme farvekoder som F1-raceren i sin tid, og døren er forsynet med den samme stregkode, som McLaren og Philip Morris benyttede, da reglerne blev ændret, og det ikke længere var tilladt at skrive ‘Marlboro’ nogen steder. Spørgsmålet er så hvad bilen vil blive brugt til. En P1 GTR er kostbar nok i sig selv, men denne bil er endnu mere speciel, men lad os håbe, at den vil få et liv på alverdens private racerbaner.