MERCEDES SØGER F1-KØRER

Mercedes har visse problemer med at finde afløseren for Nico Rosberg, så nu har man indtrykket en annonce i Autosport, der jo læses af alle racerkørere…

 

Da Nico Rosberg meddelte at han stoppede sin F1-karriere, så blev det mest eftertragtede sæde i feltet pludselig ledigt — mens alle de andre topkørere skreg deres frustration ud hjemme i stuerne, ved tanken om at de netop havde underskrevet en kontrakt for 2017, mens de så nok alligevel ringede til teamchefen Toto Wolff hvis mobiltelefon, ifølge ham selv, har ringet uafbrudt de seneste dage.

land-rover-discovery-90-heritage-custom-9

BILER Cool & Lovely Defender

Alligevel er det svært at finde den rigtige mand, hvis man skal tro den annonce, som i dag kan ses i det nye nummer i det engelske magasin Autosport med overskriften “Drives available”. Jobbeskrivelsen er ganske enkel. Som en del af Mercedes Formel 1-team kommer du til at være ansvarlig for fremførelse af en F1-bil ved internationale banearrangementer, testkørsler og Grand Prix-løb. Derudover forventes det at du længes efter fremgang og er en teamspiller (altså, ikke noget med at kaste din kasket i vrede, bare fordi den anden Mercedes vandt…). Der lægges vægt på at du kan styre, bremse og accelerere — specielt det sidste er vigtigt! — og hvis du er indehaver af en Superlicens fra FIA er det et plus.

2018-alfa-romeo-stelvio-104-876x535

BILER Nu kommer Alfa Stelvio. Sådan da…

Lyder det interessant? Ja, så er der bare det lille problem at Mercedes ikke har skrevet noget om hvor du skal sende din ansøgning hen. Men okay, hvis du har hvad der skal til for at bestride jobbet, så er det nok et problem du klarer, ikke?