MØD ENOKSEN DEEP DIVE

Enoksen Watches er et nyt urmærke med danske aner, som netop har lanceret sin første model, kaldet Deep Dive. Der er tale om et full-size dykkerur i 44 millimeter med et automatic-værk og features som Helium Escape Valve, som er vandtæt ned til 1.000 meter og til en pris på blot 3.000 kroner!

 

Det er ikke hver dag vi får en ny dansk urfabrikant. Så kan man naturligvis diskutere, om Enoksen Watches er dansk sådan rent principielt, eller om det i virkeligheden gør nogen forskel. Manden bag, Hans-Henrik Enoksen er dansk, men sidder i England, og urene håndsamles i Tyskland mens værket er fra Seiko.

Nuvel, Enoksen Deep Dive E01/A er det nye mærkes først model, og er et klassisk tool watch for dem, som først og fremmest vil have noget der fungerer og kan klare at blive brugt, og ikke et ur, hvis vigtigste funktion er at imponere alle de andre Audi-ejere nede i golfklubben. Det sidste ses ret tydeligt på urskiven, for der er ikke noget mærke.

Oris-Big-Crown-Pointer-Date-gear-patrol-slide-1-1940x1300

URE Nyheder fra Baselworld 2018

Enoksen Watches siger selv, at uret på den måde er fri for “brand tax”, altså den ekstra pris du betaler for at mærket lige er det rigtige. Tænk Rolex og Tudor, som har produkter, der ofte kan det samme og endda benytter mange af de samme

komponenter — eller i hvert fald komponenter i samme kvalitet. Alligevel koster et Rolex mere end et Tudor. Hvorfor? Fordi der står Rolex på urskiven.

Enoksen Deep Dive er nu betydeligt billigere end selv et Tudor, for prisen er lige omkring 3.000 kroner. Alligevel er der ikke sparet på detaljerne eller teknologien nogen steder. Det er et velvoksent ur med en diameter på 44 millimeter, men det kræver naturligvis en urkassen af en vis størrelse at klare de 100 atmosfæres tryk på 1.000 meters dybde (til sammenligning klarer Rolex Sea-Dweller klarer 1.200 meter, men koster tæt på 100.000 kroner …).

FullSizeRender_6

Med sine 44 mm er Enoksen Deep Dive en solid størrelse, der får et Rolex GMT II kommer til at se helt lille ud!

Akkurat som Rolex benytter Enoksen Deep Dive sig også af en Helium Escape Valve for at være i stand til at udligne trykket under opstigningen, da det ellers ville knuse urværket. Trods størrelsen er det utrolig behageligt at have på, selv om det er ganske solidt, når man benytter en af de to medfølgende NATO G10-remme, selv om det naturligvis kræver håndled af en vis størrelse. Du kan naturligvis smide en lænke på det, men NATO-remmen passer godt til urets enkle natur, der er gennemført helt ud i detaljerne.

IMG_8566(1)

BILER Kan du lære at elske elbiler?

Det kommer eksempelvis i en enkel kasse af karton, for den der kasse, er noget du tit betaler rigtig mange penge for som urkøber, men udover når du køber og sælger dit ur, har den slags jo ikke noget som har nogen afgørende betydning for uret i sig selv.

Ellers er modellen helt som du ville forvente med en bevægelig krans, safirkrystal og en modificeret SII Caliber NH35A fra Seiko. Med 21.600 beats/hour har den en power reserve på 41 timer, så selv om du ikke går med uret hver dag, så er det stadig klar. Og prisen inviterer jo til at have flere ure, naturligvis.

Selve urkassen er lavet i 316L stål og urkransen i keramik, så det burde modstå ridser ganske godt. Men skulle det få nogen alligevel, så tilføjer det jo blot lidt patina, for prisen gør, at du ikke kommer til at spare det for noget. På samme måde er værket med Seikos effektive støddæmpersystem, der traditionelt kan klare en hel del før noget gør i stykker.

Alt i alt et spændende projekt, og oplagt for den, der altid har ønsket at udvide garderoben med et full-size dykkerur der kan stå i mod alt hvad du kan kaste efter det, men ikke vil bruge de 40-50.000 kroner sådan et normalt koster. Med et Enoksen Deep Dive kan det lade sig gøre, og det du sparer, kan derefter du spendere på en dykkerferie … du finder Enoksen Watches her.

zenvo-tsr-s-13

BILER Zenvo lever stadig

FullSizeRender_1

FullSizeRender_2

FullSizeRender_3

FullSizeRender_4

FullSizeRender_5

FullSizeRender