MON DIEU, EN GANSKE SÆRLIG F40!

Der blev kun bygget 19 eksemplarer af Ferrari F40 LM, og nu kommer et af dem til salg hos RM Sothebys i Paris. Lakeret i fransk racing-blå og med Le Mans-historie forventes prisen at ende på den forkerte side af seks millioner … dollars

 

En Ferrari F40 er allerede speciel, men nogen Ferrari F40 er mere specielle end andre. Som den du ser her, der til at begynde med ikke er rød, men fransk racing-blå og har en historie fra Le Mans. Det er en Ferrari F40 LM, der blev kun fremstillet 19 eksemplarer af racing-versionen, alle hos Michelotti, og nu kommer et af dem på auktion hos RM Sothebys den 6. februar i Paris.

bulgarian-bmw-5-series-barn-finds-2

BILER Hvodan glemmer man 11 BMW’er?

Chassis no. ZFFGJ34B00074045 var blot den tredje F40 som blev bygget, ikke kun af LM- og Competizione-udgaverne, men af alle F40. Det var faktisk en udviklings-prototype, og deltog på Le Mans i 1995 og 1996 — det siger lidt om bilens potentiale, at den kunne deltage selv om den var otte år gammel på det tidspunkt. Det blev til en 12. plads i klassen, selv om bilen senere vandt 4-timers løbet på Anderstorp.

I LM-spec leverede biturbo-V8’eren 700 hk ved hjælp af større turboladere intercoolere og et opgraderet Weber-Marelli indsprøjtningssystem. Takket være det Ferrari havde lært da de udviklede 288 GTO Evoluzione-modellen til Gruppe B, fik den også et mere stift chassis, en sekventiel gearkasse, bedre bremser og en ny aero-pakke. Med en vægt på lige over 1.000 kg var det en af verdens hurtigste biler på det tidspunkt, og på Le Mans i 90’erne kørte den lige op med McLaren F1 GTR i kvalifikationen.

ducati-mig-rr-e-mtb-1

GADGETS En Ducati elcykel

Og prisen? Vurderingen lyder på lige over seks millioner dollars, eller omkring 40 millioner kroner. Til gengæld behøver den nye ejer ikke bekymre sig om at skulle bøvle med at betale afgifter og den slags pjat …