NÅR EN POLO ER EN GOLF

Den nye Polo er ikke bare blevet større, for hvis du kigger på udstyret og premium-fornemmelsen, så ligner den ikke noget som skal konkurrere med Corsa og Fiesta, men mere noget der går efter storebror Golf …

 

Hvor stor skal en Polo egentlig være, før den bliver en Golf? Det er det spørgsmål som melder sig. Den seneste generation har fået 94 millimeter længere akselafstand, og den bredere sporvidde, hvilket både har givet mere plads i kabinen — ikke mindst på bagsædet — og gjort den en hel del mere bastant. Ford Fiesta er stadig den mest velkørende i klassen, men i forhold til en Polo virker den besynderlig klejn nu …

Luk bagagerummet op, hvor der nu er 71 liter mere bagageplads, og du kunne lige så godt stirre ned i en af rivalerne til Golf. Faktisk skal du ikke mange generationer tilbage før det ville være samme størrelse som en Golf! Det samme med udstyret, for det er ikke kun det, at du kan få Polo med de samme sikkerhedssystemer, som skal beskytte dig mod dig selv, som du normalt kun finder i større biler. Du kan også få digitalt instrumentbord, DSG, adaptiv fartpilot, LED-forlygter, multifunktions-læderrat, infotainmentsystem, samt en GTI-version med 200 hk.

original-1968-mustang-from-movie-bullitt-1-1

 

BILER Bullitt-Mustang fundet!

Det eneste sted Polo er Polo er faktisk i motorrummet, hvor du finder en 1,0-liters motor med tre cylindre som fås i tre versioner, der strækker sig fra 75 til 115 hk — samt den samme 1,5-liters EVO-motor med 150 hk som netop er introduceret i den nye Golf. Den mindste version uden turbo er den samme du finder i Up, men i en Polo trækker den urimelige veksler på din tålmodighed, og burde kun være lovlig at sælge til folk over 70 år med sygdomme som var diagnosticeret som uhelbredelige.

Næste trin har 95 hk, men den har også turbo, hvilket betyder at du går fra 95 til 175 Nm, og dermed genfinder viljen til at leve. Det er faktisk en motor som er både sprød og omdrejningsvillig, og i virkeligheden alt hvad du har brug for. Den 5-trins manuelle gearkasse som er standard er ingen fest, men fordi du kan opgradere til den 7-trins DSG for kun 16.000 kroner, så er det kun fedterøve som sidder og træder på en koblingspedal.

17c922-03-1

BILER Jo, det er den nye G-klasse

Den kører tysk og ordentligt og uden dikkedarer som man siger. Nej, den bliver aldrig en Fiesta, men den er mere komfortabel på motorvejen. Det samme kan du sige om designet, udover forlygterne, der ser ud som om de kniber øjnene sammen, som om de ikke er helt sikre på, hvad de kigger på. Det er dem der møder bilen i øvrigt heller ikke, og det er tvivlsomt om nogen ville opdage det, hvis du klistrerede et Golf-skilt bagpå.

Peugeot 208 regerer stadig i kompakt-klassen, hvis man kan kalde den det, og det er der intet som tyder på, den holder op med lige foreløbig. Der er dog én ting som Polo gør bedre end dem på sin egen størrelse (og mange af dem, der er større …), og det er at levere premium-fornemmelsen. Måske er det derfor at VW endnu ikke tager 1,5-liters modellen hjem. For spørgsmålet er, om det ikke er fra Golf at de fleste nye Polo-ejere vil komme …

 

Volkswagen Polo 1,0 TSI Comfortline

 

Motor 1,0 R3 12V

Ydelse 95 hk @ 4.500 o/min, 175 Nm @ 2.000 o/min

Præstationer 0-100 km/t 9,5 sek., topfart 170 km/t

Forbrug 22,7 km/l

Pris 183.990 kr.