NEJ, FISKER FÅR IKKE SOLID STATE BATTERIER

Fisker Ocean var elbilen, der skulle revolutionere elbilerne, ved at være først med Solid State-batterier som én gang for alle skulle gøre langsommelig opladning til noget, der hørte fortiden til. Men …

Hvis du syntes 800 kilometers rækkevidde og en ladetid, med hurtigladning, på bare ét minut lød lidt for godt til at være sandt, så var det helt korrekt. Det var ellers det som Henrik Fisker stillede i udsigt med sin nye elbil, Fisker Ocean.

Solid State-batterierne, altså batterier med en fast elektrolyt, har længe været nævnt som det superbatteri, som af en eller anden grund altid venter lige om hjørnet, og vil blive et paradigmeskifte for elbilerne. De er mindre og lettere end de batterier som findes nu, de er mindre skadelige for miljøet at producere og tilmed mindre brandfarlige. 

Problemet er naturligvis bare, at ingen har haft held med at sætte dem i produktion, men det var altså det som Fisker skulle, og skabe elbilen, der ville revolutionere elbilerne, hvilket ville være noget af en bedrift fra et nyt bilmærke, som endnu ikke har produceret en eneste elbil. 

I et interview med The Verge forklarede Henrik Fisker beslutningen med, at teknologien ganske enkelt ikke er klar: “Vi har tilbragt flere år med at udvikle og studere Solid State-batterier. Teknikken er sådan, at det føles som om den er 90 procent færdig, og at du næsten er nået til vejs ende. Derefter indser du, at de sidste 10 procent er sværere end de første 90.”

Det eneste andet kendte elbils-projekt er Toyota, som forventer at vise en prototype i år, og have en bil i produktion i løbet af de nærmeste år. Men hvis erfaringen har lært os noget når det gælder ’superbatteriet’, så er det, at der bedst at lade begejstringen vente, indtil vi ser det ske.  

Som det er, har Fisker endnu ingen bil i produktion, men det er muligt at bestille en Fisker Ocean allerede nu. De præcise tekniske data er endnu ikke offentliggjort, men det vi ved er, at det bliver en crossover i omtrent samme størrelse som Volvo XC40 Recharge og Tesla Model Y, man kan vælge mellem to- eller firehjulstræk samt en rækkevidde omring 480 km, samt en pris i USA på lige under 40.000 dollars plus eventuelle skatter og afgifter.

Hvornår Fisker Ocean ankommer til Europa vides endnu ikke.