NYE MODELLER PÅ VEJ FRA B&O

B&O forventes at præsentere en opdateret udgave af Beovision 11 med 4K UHD og Netflix, samt en afløser for ’folke-fladskærmen’ Beoplay V1

 

Det altid velinformerede recordere.dk, har en historie om, at der er nye modeller på vej fra B&O på tv-fronten. Det er ingen stor overraskelse, for mange har gået og ventet på, hvornår den alliancen, som den afgående B&O-chef Tue Mantoni smedede med LG, ville udmøntede sig i konkrete resultater.

Det menes at Beovision 11 får en opdatering og bliver til Beovision 14, og kommer i 40” og 48” tommer med en ny fjernbetjening med Bluetooth, 4K UHD, Netflix og Android TV. Designet menes også at være ændret, blandt andet med en bagside i træ som på BeoLab 18 højttalerne. I samme omgang menes topmodellen Avant også at få en opdatering.

DRIVE-IN — LaFerrari kolliderer med restaurant…

Mest interessant er det dog, at en ny model kaldet ’Horizon’ afløser Beoplay V1. B&O Play har haft massiv succes siden starten, og produkter som bluetooth højttalerne A1 og A2 er de hurtigst sælgende produkter som B&O nogensinde har haft i sortimentet. Og når man har en succes, så er det jo bare at arbejde videre med den.

v13

‘Folke-modellen’ Beoplay V1 udgik af produktion, men i august forventes det, at B&O præsenterer en afløser

Et af de produkter som B&O savner i sortimentet, er det ’billige’ TV, som man jo sidst så med Beoplay V1. Den solgte faktisk rigtig godt, men udgik af produktion, sandsynligvis fordi den kannibaliserede lidt for meget på de dyrere modeller. Det var også første gang at B&O Play havde et produkt, som var i direkte konkurrence med de ’rigtige’ B&O-produkter.

BILER — Jo, vi elsker at havde Berlingo…

Nu er der meget som tyder på, at der igen kommer et TV i Play-serien. Det bliver billigere end Beovision 11, og kommer i 40“ og 48“. Designet skulle være markant anderledes end V1, men hvodan det kommer til at se ud, ved vi af gode grunde ikke endnu. Det forventes at nyhederne præsenteres på IFA-messen i Berlin den 31. august.