OMOLOGATO: NÅR EN FERRARI IKKE ER SPECIEL NOK

Omologata er den seneste ”one off” fra Ferrari, bygget til en kræsen kunde, som ganske enkelt ikke mente, at den almindelige 812 Superfast var speciel nok

Lad os nu være ærlige: Hvis du køber en ny Ferrari i morgen, så vil den ikke blive mere værd som årene går. På den måde adskiller en Ferrari Roma sig ikke fra en Ford Mondeo. Men hvis du har mange penge – og vi taler virkelig mange penge – så kan du få Ferrari til at bygge en model kun til dig og den vil stige i værdi.

Det forklarer Ferrari Omologata som har forlygterne, forruden og den underliggende arkitektur fra 812 Superfast, samt den 6,5-liters 800-hestes 12-cylindrede forbrændingsmotor, fordi den slags på mirakuløs vis stadig er lovligt. Men derfra er alt anderledes.

GORDON MURRAYS EFTERFØLGER TIL MCLAREN F1http://www.popmek.dk/efterfolgeren-til-mclaren-f1/

Omologata er den seneste ”one off” fra Ferrari, frembragt til det man fra Maranello beskriver som ”a discerning European client”, og er en designøvelse som udforsker mulighederne for det såkaldte ”mid-front engine layot”.

Ferraris designteam med Flavio Manzoni i spidsen, har skabt Omologata i hånden og helt i aluminium, med en ny og fladere oval kølergrill, og et langt mere minimalistisk og kompakt design, end 812 Superfast. Indvendigt har overfladerne en finish, som bringer minder tilbage om 250-modellerne fra 60’erne.

EN RUSSISK KULFIBER TESLA-MUSTANG?http://www.popmek.dk/en-russisk-kulfiber-tesla-mustang/

Inspirationen fra GT-racing er tydelig, og Ferrari udviklede endda en ny farve – Rosso Magma – som matcher de mørktonede kulfiberdele, og efter sigende er den allerede blevet testet på Fiorano, selv om det ikke vides, hvilken omgangstid den satte. Og prisen? Well, hvis du skal spørge, og så videre …