MIURA SVR RESTAURERET

Der blev kun bygget en Miura SVR og nu er den genopstået i sin fortids glans, efter en 19 måneder lang restaurering hos Automobili Lamborghinis klassiske afdeling Polo Storico

 

Den moderne Lamborghini har muligvis mistet lidt af sin magi, men der var engang hvor Lamborghini var mestre i at chokere. Polo Storico er Lamborghinis historiske afdeling og er netop blevet færdige med at restaurere en Miura SVR. Hvor sjælden er den? Der blev fremstillet 763 eksemplarer af Miura fra 1966 til 1972, men kun én af dem var en SVR.

1966-ford-gt40-38-1

BILER Shelbys liv bliver til en film

Som altid startede den slags med Lamborghinis testkører, Bob Wallace, som i sin tid udviklede Miura SVJ, med J for Jota, omkring FIA Appendix J reglement, men Ferruccio Lamborghini havde ingen interesse i motorsport og solgte bilen, hvorefter den nye ejer totalskadede den allerede på turen hjem fra fabrikken.

Wallace måtte starte forfra, med andre ord. Da den opdaterede Miura SV var klar gik han i gang med at bygge endnu en racer, men denne gang på en Miura han selv ejede, så han var sikker på den ikke blev solgt i utide — men med hjælp fra fabrikken, naturligvis. Han gjorde den lettere, med en bedre vægtfordeling, faste forlytter og optimeret aerodynamik, og sidst men ikke mindst lokkede han 440 hk ud af V12-motoren.

13782044_10154331867339395_2466089853995352995_n

FROST: Tror du F1 er kedeligt, så prøv at se Le Mans …

Navnet han gav modellen var Miura SVR, for SV Racing. Bilen kom dog aldrig til at deltage aktivt i motorsport, men havde flere forskellige ejere gennem tiderne, og nu er den altså restaureret, hvilket tog 19 måneder. Det var ingen nem opgave, for det var småt med optegnelser af de mange ændringer. Ejeren af den færdige SVR er fra Japan og bilen blev overdraget ved en ceremoni på Nakayama Circuit.