PORSCHE: “SLUT MED DIESEL … ELLER … UHM”

Kun en uge efter Porsche proklamerede at det var slut med dieselmotorer, slår Porsche den holdning fast med syvtommersøm og et rungende “Uhm … måske …” for der er jo den der Cayenne …

 

I sidste uge bekendtgjorde Porsche at det var slut med modeller med diesel, produktionen var ophørt og samtlige dieselmodeller er fjernet fra modelprogrammet på deres hjemmeside. For der kommer ikke flere dieselmodeller fra Porsche. Det ligger helt fast. Eller næsten. For måske kommer der em dieseludgave af Cayenne, mens dieselversionen af Macan vender tilbage. Men kun i Europa. Og kun måske.

Detlev von Platen, en af Porsches chefer, har netop udtalt til Automotive News at “Vi siger ikke at det er slut med dieselmodeller”, hvilket er en spøjs udtalelse en uge efter Porsche sagde, at det var slut med dieselmodeller. Med under alle omstændigheder er det slut med dieselmodeller i USA, hvor en af VW’s tidligere topchefer nu sidder i fængsel for sin del af dieselskandalen.

IMG_8275

BILER Bilen de kaldte hest

Den føderale domstol i Tyskland har også giver deres velsignelse til at tyske byer som Düsseldorf, Stuttgart og Berlin forbyder de ældre dieselbiler i byerne (en beslutning den tyske regering — eller den midlertidige tyske regering — var imod, fordi det kunne give de tyske bilfabrikanter problemer). De nye regler gælder ikke de nye dieselbiler, men bidrager ikke ligefrem til at gøre dieselbiler populære.

Porsche præsenterede den tredje generation af Cayenne sidste efterår uden en dieselversion, som dog alle dog forventede ville komme senere. Macan skal have et facelift i år, og måske kommer der en dieselmodel i den forbindelse. Lige nu vil Porsche hellere tale om deres satsning på elbiler — de vil helt sikkert hellere tale om elbiler, end om de 30.000 Cayenne med dieselmotor som er blevet tilbagekaldt efter man havde fundet “software som potentielt kunne omgå emissionstest”, hvilket er Porsche-sprog for “tak for lort, Audi …”

peugeot_508_2202styp_302

BILER Ny Peugeot 508

Opdateringen er gratis for kunderne, og Porsches forhandlere i Tyskland giver en ekstra høj pris, hvis man bytter sin ældre Porsche med dieselmotor for en nyere og mere miljørigtig model. Som for eksempel den nye Cayenne Turbo, der kører 8,4 kilometer literen …

For Porsche og diesel det er definitivt slut. Altså lige nu. Måske begynder det igen.