PORSCHES STATIONCAR

En stationcar-version af Porsche Panamera var det eneste verden manglede, og nu er den her, for Porsches konceptbil fra 2012 er netop blevet virkelighed på den internationale biludstilling i Genève

 

Rygterne om en stationcar-version af Panamera, har svirret siden Porsche viste deres Panamera Sport Turismo koncept i 2012, og i de sidste dage har de taget fart igen, for det var det som Porsche ville vise på Genève i år. Det viste sig at holde stik, også fordi Porsche sjældent viser konceptbiler, der ikke bliver virkelighed før eller siden, og konceptbilen fra 2012 var faktisk tæt på den nye Panamera som kom sidste år.

moar-ebike-fat-tire-folding-1

GADGETS E-bike med 150 Nm

Stationcars er den slags modeller mange sætter pris på, men få køber, for når det kommer til stykket vælger de en SUV eller en crossover (Alfa har netop droppet stationcar-udgaven af Giulia til fordel for Stelvio). Den seneste variant af Panamera er anderledes fra B-stolperne og bagud, og selv om Panamera fra starten var en 5-dørs model, så er man gået all-in på stationcar, hvilket blot er typisk Porsche.

FullSizeRender_10

BILER Da Peugeot over-Audi’ede Audi

For første gang er det også muligt at vælge tre bagsæder (i stedet for kun to som før), hvilket gør Panamera Sport Turismo til en decideret familiebil. Den kommer også med mere eller mindre fuldt motorprogram fra starten og fås som både S, 4S, E-Hybrid og Turbo. Og så er der naturligvis et par små tricks i ærmet, som den bagspoiler, der kører ud øverst på bagklappen.

Koenigsegg-Bike-5-960x640

GADGETS En Koenigsegg motorcykel?

Når vi ankommer til hybridversionen af Panamera Turbo, er der en god chance for, at det her vil være verdens hurtigste stationcar i serieproduktion, og det er naturligvis kun et spørgsmål om tid, før det også er den hurtigste stationcar på Nürburgrings Nordsløjfe.