PRISER PÅ PEUGEOT 3008

Med den nye 308 bevæger Peugeot sig op i SUV-klassen, og det fejres med godt med udstyr og skarpe priser, der skal lokke dig ud af den der Audi

 

Peugeot har en mission. De skal levere design og brand value, og for at kunne gøre det, så nytter det ikke længere kun at levere små billige biler. Nej, man skal op i livstilssegmentet, eksempelvis i SUV-klassen, og et af de første skud i retning af den strategi er den nye 3008.

bamford-watch-department-black-ops-rolex-series-01-960x640

URE Black Ops fra Bamford

Det betyder ikke, at Peugeot ikke stadig leverer value for money. Det der digitale instrumentbord som Volkswagen og Audi tager 30-40.000 kroner ekstra for, det er eksempelvis standardudstyr i en 3008. Samtidig har den centrale touch-screen fået en overhaling, så den nu er hurtigere at bruge.

Vi har kørt nyheden, og en mere omfattende vurdering følger senere, men lad os starte med priserne, for det er her, det bliver interessant. Peugeot 3008 er en fuldvoksen SUV i samme klasse som Nissan Juke, Renault Captur og BMW X1.

img_4408

GADGETS Ny bog om Bang & Olufsen

Downsizing er en trend, og det gælder også her, så motorprogrammet starter med den 3-cylindrede 1,2-liters turbo med 130 hk, og slutter med en 180-hestes diesel. Billigste version bliver 3008 Access 1,2 e-THP med 130 hk til 289.990 kroner, mens topmodellen 3008 GT BlueHDI med 180 hk og automatgear ender på 499.990 kroner. Mest oplagte valg synes at være den veludstyrede Allure, og med den 130-hestes motor koster den 349.990 kroner, og 384.990 kroner, hvis du vil have Peugeots 6-trins automatgear med.