RETURN OF THE MALDONATOR

Pastor Maldonado er kendt for sine mange uheld, og kan sætte liv i ethvert Formel 1-lb, og hvis vore bønner bliver hørt, så vender han tilbage i Formel 1 i 2017

 

Lad os håbe at de nye 2017-biler er lige så sikre, som deres dæk er brede, for Formel 1’s egen crash test dummy arbejder hårdt på at gøre comeback. Pastor Maldonado, aka. Crashtor, aka The Maldonator, siger at han lige nu forhandler med flere teams i midten af feltet om et sæde. Og som altid vejer en stor sponsorpakke tungere end egentligt talent.

Det hele hjælpes på vej af, at kørerkarrusellen, som ellers var faldet til ro, nu er startet på fulde omdrejninger igen, da Rosberg valgte at stoppe karriereren kun få dage efter at han var blevet verdensmester. Derfor kan der blive en åbning for Maldonado og hans sponsormillioner, hvilet vil være en garanti for adskillige uheld i sæsonen.

fiskeremotion-rear

BILER Fisker viser bagenden

Sidst Maldonado forlod Formel 1 handlede det først og fremmest om at hans sponsor, det statsejede olieselskab PDVSA fra Venezuela, løb tør for penge. Det virker dog som om Maldonado har fundet nye sponsorer, som virkelig burde få noget for pengene — for kameraerne fokuserer altid på den kører, der kører galt.

Desuden er Maldonado en af de få, som har erfaring med de nye dæk til 2017-reglementet. Og spørgsmålet er, om Formel 1 ikke savner en kører som Maldonado, efter et år hvor det samme team har vundet alle løb på nær to. Desuden er Maldonado kendt for at levere et godt citat, som dette om årets sæson:

“Til at begynde med var det svært at acceptere, at jeg ikke længere var i Formel 1, men efter at have set Renaults præstationer, så fik jeg det bedre…”

ferrari-250-gto-1962-expensive-car-3

BILER Ferrari 250 GTO til 384.000.000 kr…

På den mere seriøse side har Maldonado faktisk nogle gode resultater, og har stået øverst på skamlen både i F1 og GP2, hvor han vandt mesterskabet i 2010. Derudover har han engang kørt Hamilton af banen, hvad der godt kan være brug for, hvis ikke 2017 også skal være Mercedes ad infinitum, hvilket sandsynligvis vil slå sporten ihjel…