ROSBERG SIGER STOP

Fem dage efter at Nico Rosberg blev kåret som verdensmester, lod han bomben springe og meddelte, at han har besluttet at stoppe karrieren i Formel 1 med øjeblikkelig virkning…

 

Det lyder som en aprilsnar, men det er som bekendt december, og derfor er nyheden god nok. Den nykronede verdensmester i Formel 1, Nico Rosberg, havde en afgørende nyhed forude for FIA’s gallafest i Wien, og det var, at han stopper sin karriere i Formel 1 med øjeblikkelig effekt.

“Jeg vil gerne benytte muligheden for at meddele, at jeg har besluttet at stoppe min Formel 1 karriere i dette øjeblik,” udtalte Rosberg. “Det er svært at forklare, men siden jeg var seks år gammel har jeg haft en meget klar drøm, og det var at blive verdensmester i Formel 1. Jeg har lagt alt i min drøm og kørt racing i 25 år, og med hjælp fra alle omkring mig, mine fans, mit team, min familie, så har jeg opnået det nu.”

fullsizerender

BILER Test af den nye Ford S-Max

Rosberg fortsatte med at forklare, at det var svært de to tidligere år, at lige nøjagtig tabe til Lewis Hamilton. Men i 2016 lykkedes det altså, med en meget lille margin, og det siges at Rosberg havde svært ved at finde viljen til at kæmpe om titlen næste år, og i biler, der bliver langt mere fysisk hårde at køre.

Det store spørgsmål er så, hvem der skal tage over for Rosberg i den anden Mercedes-racer, for det mest eftertragtede sæde i Formel 1 er netop blevet ledigt, hvilket mange af feltets topkørere uden tvivl er ret ærgerlige over, og det vil uden tvivl sætte gang kørerkarrusellen endnu engang.

Blandt favoritterne til sædet nævnes Pascal Wehrlein, der er Mercedes-protegé og har kørt for Manor i år. Men Mercedes har også en option på Jenson Button, som jo også er gået på pension, selv om det måske var lidt ufrivilligt, fordi McLaren hellere ville have Stoffel Vandoorne.

max-verstappen

MOTORSPORT Verstappen redder Formel 1!

Så er der naturligvis topnavne som Fernando Alonso og Sebastian Vettel, der begge gerne vil have en vinderbil, og som Mercedes godt kunne købe fri fra henholdsvis McLaren og Ferrari — McLaren kan godt bruge pengene og Vettels manglende tilfredshed med det røde lyn har kunne høres over radioen i hele sæsonen.

En anden mulighed er Daniel Riccardio, der er under alvorligt pres fra unge Verstappen, og han ville elske at sidde i en racer, der kunne sætte Red Bulls unge håb på plads. Eller måske Kevin Magnussen skulle skynde sig at rive den der Haas-kontrakt i stykker?

land-rover-discovery-90-heritage-custom-10

BILER Cool & Lovely Defender