SPEEDTAIL

Den ligner ikke nogen anden superbil, er længere end selv Jaguar XJ220 og udråbt som den spirituelle til den legendariske McLaren F1. Men den nye Speedtail er bygget til én ting og det er fart …

 

Der var mange ting som gjorde McLaren F1 usædvanlig da den blev præsenteret i 90’erne. Det var den hurtigste superbil verden endnu havde set, hvilket racerkørerene Andy Wallace understregede, da han nåede 386,5 km/t — en rekord, der kom til at stå i adskillige årtier. Den havde en særlig opbygning med tre sæder, hvor føreren var placeret i midten, hvilket gav plads til bagage. Den var bygget helt i kulfiber, som de F1-racere konstruktøren Gordon Murray havde skabt for Brabham og McLaren — og det blev den sidste gadebil, der vandt den generelle sejr på Le Mans (vel at mærke efter at have fået neddroslet den 627-hestes V12 konstrueret af BMW’s M-division).

Der blev kun fremstillet 106 eksemplarer, hvoraf 37 var racerbiler, selv om Murray aldrig konstruerede bilen med henblik på motorsport. Nu har McLaren så præsenteret det de mener er efterfølgeren, den radikale og lige dele mærkværdige og fascinerende Speedtail. Som med F1 vil der kun blive fremstillet 106 eksemplarer, og de er i sagens natur alle solgt, trods de middelmådige resultater af McLarens F1- team og prisen på 1,75 millioner britiske pund, hvilket lige nu er 14,6 millioner danske kroner.

4-866x487

REJSER Titanic II sejler i 2022

Som F1 i sin tid er den opbygget med en monocoque i kulfiber, mens den er 514 centimeter lang, hvilket er længere end selv Jaguar XJ220 i sin tid. Alligevel er vægten begrænset til 1.430 kg. F1 bliver dog trumfet på effekt, for der den samlede systemeffekt er 1.050 hk, når både benzin- og elmotorer lægges sammen (endnu vides det ikke hvilken motor som driver Speedtail, men vi tillader os at gå ud fra det er McLarens biturbo V8). Der er dog ingen tvivl om at den bliver hurtig med 0-300-0 km/t på blot 12,8 sekunder.

Koenigsegg_Regera_wing_up

Ligner Speedtail noget du har set før? Som for eksempel … Koeningsegg Agera?!?

Topfarten er 403 km/t, selv om det er en akademisk størrelse, og længden på ekvipagen kan forklares med, at aerodynamikken er optimeret til høj hastighed (der var faktisk også en ’long-tail’ udgave af McLaren F1, som uden tvivl var bedre for aerodynamikken end for øjnene).

2019-volkswagen-t-cross-1 (1)

BILER Flere elbiler og flere SUV’er

Indvendigt er der klemt tre sæder sammen med føreren i midten, placeret foran de tre skærme som udgør instrumentbordet og med en lang række funktioner i loftet. Der er ingen solskærme, da ruderne kan gøres mørkere med et tryk på en knap. De første eksemplarer af Speedtail leveres i 2020, individuelt tilpasset til hver enkelt kunde.

Onde tunger i Sverige har påpeget, at Speedtails design minder temmelig meget om den hjemlige rival Koenigsegg Agera, og det er en formgivning som deler vandene, for Speedtail ligner ikke noget vi tidligere har set. Den vil også blive sat op mod den næste generation af hyperbiler fra blandt andet Aston Martin, skabt af F1-konstruktørem Adrian Newey, samt AMG-Mercedes, der har bygget deres bil omkring maskineriet fra Hamiltons F1-racer.