STRATOS VENDER TILBAGE

Den legendariske Lancia Stratos vender nu tilbage i en meget begrænset produktion, men projektet har intet med Lancia at gøre, selv om produktionen kommer til at foregå i Italien

 

Husker du Lancia? Det er okay hvis du har glemt dem, for det har Fiat tydeligvis også, og det var dem som købte Lancia i sin tid. Lancias gloværdige historie blev mishandlet og molestreret af Fiat, hvilket kulminerede i at man placerede Lancia-mærket på en række modeller fra Chrysler — en forbrydelse, der burde have udløst en form for fængselsstraf. Men retfærdighed er tydeligvis en mangelvare i Italien, og i dag er det eneste der er tilbage en beskeden produktion af Ypsilon til italienske kvinder som ikke ved bedre.

Nu vender en af Lancias mest gloværdige modeller tilbage i form af den fantastiske Stratos, og nej, det har intet med Fiat at gøre. Fiat og Ferrari har gjort alt hvad de kunne for at sabotere projektet. Den oprindelige konceptbil blev præsenteret helt tilbage i 2010, og var baseret på motor og chassis fra Ferrari F430, og helt forudsigeligt fik Ferrari et hysterisk anfald og forbød projektet.

YTo2OntzOjI6ImlkIjtpOjE0NzczMjM7czoxOiJ3IjtpOjMyMDA7czoxOiJoIjtpOjMyMDA7czoxOiJjIjtpOjA7czoxOiJzIjtpOjA7czoxOiJrIjtzOjQwOiIyMTQzMzZiYjU2NTNlODc0YThiZmI2MTkyYzQyODkzZWQyYTcxYzZkIjt9

BILER Den nye Santa Fe

Den bil var fremstillet på bestilling af Pininfarina til den tyske milliardær Michael Stoschek (den oprindelige Stratos var designet af Marcello Gandini da han var hos Bertone), og nu er den altså kommet op til overfladen igen. Der vil blive fremstillet 25 eksemplarer af Manifattura Automobili Torino (MAT) og New Stratos Gbr. Den nye Stratos er omtrent samme længde som forbilledet, og selv om den er en del bredere, så er den tro mod designet.

Hvilken motor der benyttes, melder historien ikke noget om, men sandsynligvis er det en V6 turbo fra Alfa Romeo med 550 hk. Med en vægt på omkring 1.500 kg og den ultra korte akselafstand, bliver der tale om ganske unikke køreegenskaber, prise bliver fem millioner kroner og premieren på den internationale biludstilling i Geneve.

volkswagen-bus-back-to-the-future-02-960x640

BILER Bus To The Future

Lancia selv fremstillede 492 eksemplarer af den oprindelige Stratos fra 1973 til 1978, med V6-motoren fra Ferrari Dino, og den nye kommer ikke til at bære Lancia-navnet fra fabrikken, selv om ingen kan forhindre ejerne i at tilføje det efterfølgende. Stoschek har officielt intet med projektet at gøre, men siges at have givet sin tilladelse til, at en bil, der indfanger ånden fra den bil Pininfarina fremstillede til ham videreføres.