Tag Archives: Apple

ULYKKER I APPLES HOVEDKVARTER

Apple har netop åbnet sit nye hovedkontor i Californien, der er en cirkel fyldt med glasvægge, som de ansatte har udviklet en vane med at vandre ind i, fordi de er for optaget af deres iPhone …

 

En rapport fra MarketWatch fortæller, at den første dag Apples benyttede sit nye hovedkvarter, var der syv personer som kom til skade ved at gå ind i en af bygningens mange glasdøre. Faktisk var Apple nødt til at ringe til adskillige ambulancer, og selv om ingen havde behov for at komme for at komme til hospitalet, måtte flere behandles for mindre skader.

traxxas-r-c-1979-ford-bronco

GADGETS En Bronco du officielt køber til din søn …

Der er en vis poetisk retfærdighed i, at flere af ulykkerne åbenbart skyldtes, at de ansatte havde travlt med at se på deres iPhone eller iPads. Det nye Apple Park Campus skulle være åbnet sidste år, men det er først nu de ansatte er begyndt at flytte ind. Det indre er stort set gennemsigtigt med glas overalt, som en del af den vision grundlæggeren Steve Jobs havde for bygningen, som han før sin død delt med arkitekten Norman Foster.

applepark3.0-1

Lad være med at have øjnene klistret til din iPhone, når du går rundt i Apples hovedkvarter, okay?

Flere ansatte har forsøgt sig med at placere PostIt-sedler de steder hvor der sker flest uheld, men de er blevet taget ned af ledelsen da de “spolerer bygningens design”.

row_5188

BILER Hvordan Porsche vil knuse Tesla

Lovgivningen i Californien er dog ret klar, og siger, at ansatte skal “beskyttes fra risikoen for at gå ind i eller igennem glasvægge og døre med barrierer eller tydelige markeringer”. Derfor bliver Apple sandsynligvis nødt til at finde en løsning, der kan beskytte deres ansatte fra de produkter Apple designer, for at være så afhængighedsskabende som overhovedet muligt …

APPLE SLÅR SCHWEIZERURET

Ingen i den schweiziske urindustri tror på, at Apple Watch for alvor kan true de store schweiziske urmærker som Rolex og TAG Heuer. Men i sidste kvartal af 2017 overgik salget af Apple Watch salget fra samtlige urfabrikanter i Schweiz tilsammen, og nogen taler om et nyt ‘Nokia-moment’

 

Disruption kommer i mange størrelser, og kun Uber og Airbnb. I sidste kvartal af 2017 solgte Apple for første gang flere Apple Watch end der blev solgt armbåndsure fra samtlige urfabrikanter i Schweiz. I første kvartal af 2016 blev der solgt 1,5 millioner Apple Watch, mens der blev solgt 5,9 millioner schweizerure — men i sidste kvartal af 2017 var Apple foran med to millioner enheder.

Ganske vist blev Apple hjulpet af at kunne pakke et ur og en ny iPhone sammen, hvilket boostede salget, men samtidig skal man huske, at Apple er én fabrikant som sælger flere enheder end samtlige urfabrikanter i Schweiz, og set i det lys, så begynder tendenserne for alvor at bevæge sig den forkerte vej for de legendariske mekaniske ure fra alpelandet.

YTo2OntzOjI6ImlkIjtpOjE0Nzg0Njg7czoxOiJ3IjtpOjMyMDA7czoxOiJoIjtpOjMyMDA7czoxOiJjIjtpOjA7czoxOiJzIjtpOjA7czoxOiJrIjtzOjQwOiI1MDI4NmRlMTk1OWE5ZmU0ZjdkZjZmMDBmM2ExOWU0NGU5NWUwOTJlIjt9

 

BILER Stratos vender tilbage

Selv dem der går med Rolex har en vane med at bruge deres telefon når de skal se hvad klokken er. Sådan har det været længe, og måske er det derfor at urfabrikanterne i Schweiz i mange år har vendt sig mod high-end markedet. Problemet er naturligvis at markedet bliver mindre, jo højere priserne bliver. Der er ikke mange schweizerure i prisklassen 5-10.000 kroner, og faktisk er det tyndet gevaldigt ud selv op til 50.000 kroner i de seneste årtier.

Den lavere del af markedet er dog den, som Apple æder lige nu — fra 2014 til 2016 faldt indtjeningen i en af verdens største urfabrikanter, Fossil Group, fra 377 millioner dollar til 79 millioner dollar. I Schweiz mener de fleste iagttagere dog at det er urealistisk at Apple nogensinde kan true giganter som Rolex eller TAG Heuer — mens andre nævner, at det var sådan Nokia betragtede den første iPhone i sin tid, og det var som bekendt en fejl.

brikk_lux_apple_watch-1024x609

Hvis du ikke valgte et Apple Watch, fordi det ikke var bling nok, så bare rolig — det problem er ved at blive løst

Samtidig er premium-markedet faldet skarpt siden 2014, hvilket også hænger sammen med den nye skrappere lovgivning om korruption i Kina, hvilket har betydet færre kostbare gaver til korrupte embedsmænd, hvilket har betydet færre kostbare ure fra Schweiz (Rolls-Royce og Bentley har også mærket et fald i efterspørgslen …).

All-New Hyundai i30 N (1)

BILER Helvedes hot Hyundai

Selv om urindustrien holder af historien om, at de rider på en bølge af succes, så er sandheden nærmere, at mange af de mindre eksklusive urmærker er ved at æde hinanden. Der er ganske enkelt færre og færre penge i at fremstille kostbare mekaniske ure, til et marked, som snart kun består af en lille gruppe lidenskabelige tilhængere (og de lidenskabelige tilhængere har desværre alt for ofte mere lidenskab end penge).

Schweizisk urindustri har været truet før, som under quartz-revoutionen. Men den trussel de ser mod nu er mere alvorlig end nogensinde, for når markedet bliver mindre, vil priserne blive presset yderligere i vejret, og en dag er der ganske enkelt ikke kunder nok, og mens den konservative indstilling fra urfabrikanterne længe har været deres aldelsmærke, kan det hurtigt blive et problem, i en verden som forandrer sig. Lige nu er vi på første generation af Apple Watch, men hvad med generation tre, fire og fem? Det siges at Rolex aldrig vil fremstille et smartwatch. Lad være og blive alt for overrasket, hvis det sker alligevel.

 

OTTE MÅNEDER TIL iPHONE 8

iPhone 7 sælger langsomt og bliver generelt betragtet som lidt af en skuffelse, da designet ikke har bevæget sig videre, og teknologien heller ikke er med helt fremme. Det skal iPhone 8 rette op på med en ny processor, en front helt i glas — men sandsynligvis også til en pris over 10.000 kroner!

 

Har du lige fået din nye iPhone 7? Beklager. Om otte måneder kommer iPhone 8, der i modsætning til iPhone 7 bliver radikalt anderledes. Det meste af det vi ved i dag er naturligvis rygter, men rygter om Apples produkter plejer at ramme rigtigt, eller også er det fordi Apple er blevet så forudsigelige. Men det her er det som de snakker om i tech-kredse, i hvert fald.

Først og fremmest bliver premieren i september, hvilket vi ved fordi … alle iPhones (med undtagelse af 5SE) er blevet introduceret på Apples event i september. Apple kan naturligvis nøjes med at lancere en iPhone 7S, og så gemme iPhone 8 til 2018, men med tanke på at iPhone 7 sælger temmelig sløvt (da der jo for helvede ikke er nogen som kan se forskel på den og en iPhone 6!), og at historien om Apple er, at de mistede deres hjerte med Steve Jobs og nu kun kan finde ud af at præsentere dyrere udgaver af de produkter de allerede har så er der efterhånden brug for lidt razzle-dazzle.

91PFID8+-zL._SL1500_

GADGETS Åh ja, en bacon toaster!

Designet skal bevæge sig videre. Steve Jobs var flippet syv gange baglæns hvis han havde set iPhone 7, som man nu har gentaget tre gange. Det, man taler om, er at iPhone 8 bliver helt i glas, lidt som den gamle iPhone 4, hvilket kan lade sig gøre med den seneste udgave af Gorilla Glass. Der snakkes også om et kurvet display, samt at home-knappen, touch ID og det forreste kamera forsvinder ind i ét stykke glas, for Apple er efterhånden alvorligt bagud. Undtagen når det gælder om at fjerne stik, som brugerne savner. Der er man helt i front.

iPhone-8-Camera-1200x800

Det dobbelte kamera fra iPhone 7 kommer også på iPhone 8, men måske kun på topmodellerne…

Ladestikket kunne også forsvinde, så kunderne skal købe en ny iPhone hver gang den man har løber tør for strøm. Det siges at være en af de ideer som Tim Cook arbejder på for at få salget til at stige. Nej, spøg til side, men det kunne ske — for når telefonen er helt i glas kan man bruge trådløs opladning. Kunne Apple finde på at efterlade alle dine dongles og høretelefoner ubrugelige? Sandsynligvis.

Steve Jobs havde held til at få Apple til at fremstå som “the underdog”, der kæmpede mod skiftevis IBM, Google og Microsoft, og var på kundernes side. I dag ved alle at Apple er en gigant, der lever i sin egen drømmeverden, hvor alle altid har de nyeste Apple produkter og konstant er forbundet på WiFi og Bluetooth, og ingen nogensinde kommer med sådan et SD-kort fra et af de gamle GoPro-kameraer uden WiFi. For når det sker, så bryder Apples drømmeverden sammen, specielt hvis du har den nye MacBook, der jo efterhånden hersker en universel enighed om må være designet af en jubelidiot, der var i familie med den person, som fandt ud af, hvad den skulle koste.

FullSizeRender_14

BILER Test af den nye Ford Focus RS…

Så er der teknologien, og de færreste kunne tro deres egne øjne, da iPhone 7 blev lanceret med et LCD-display, mens mange andre for længst har bevæget sig til AMOLED. Det menes at iPhone 8 kommer til at rette op på den fejltagelse, og derfor kommer med enten LED eller AMOLED. Hvad størrelsen bliver er mere et åbent spørgsmål, men der tales om både 4,7-tommer og en 5,8-tommers model, samt at 4,7-tommer udgaven vokser til 5,5-tommer. Hvordan det skal fungere i praksis er et åbent spørgsmål…

iPhone-8-Design-1200x800

Bliver den helt i glas? Det er der mange som mener, og i hvert fald at den kommer med LED-display

Mere vigtigt er det, at iPhone 8 bliver udstyret med en ny A11-processor, der vil gøre det til den hurtigste smartphone på markedet med en vis margin. Samt at den endelig bliver rigtig støv- og vandtæt, og dermed kan klare at befinde sig i 1,5 meter vand i op til 30 minutter, akkurat som Samsungs Galaxy 7. Om det imponerende “dual camera” fra iPhone 7 bliver standard, vides heller ikke. Nogle medier snakker om at det kun bliver på topmodellerne. Kun Apple kender svaret, og så længe iPhone 7 er til salg, så vi ingen kommentere på iPhone 8.

panerai-luminor-submersible-1950-3-day-automatic-oro-rosso-1-1067x800

URE Imponerende nyt Panerai

Så er der prisen. Den nye iPhone 7 starter lige under 6.000 kroner, hvilket allerede er mange penge for en smartphone, men iPhone 8 bliver sandsynligvis endnu dyrere. Rygterne svirrer om at den ende på 1.100 dollars i USA, hvilket ville sende den over 10.000 kroner herhjemme. Det ville sende Apple ud i La-la-land rent prismæssigt, men vi ved det som sagt først i september…

ER APPLE VED AT KØBE MCLAREN?

Ifølge en historie i Financial Times, forhandler Apple lige nu om at overtage aktiemajoriteten i McLaren Technology, og selv om historien viser sig at være et rygte, så rejser den alligevel nogle interessante spørgsmål

 

I følge Financial Times er Apple ved at købe en kontrollerende aktiepost i McLaren Technology Group, og i følge avisens anonyme kilder, så har forhandlingerne stået på i flere måneder. Der er en stor chance for at denne historie kun er et rygte, og McLaren har da allerede benægtet den på det kraftigste, men det er ikke desto mindre et interessant tankeeksperiment.

For det første tyder alt på, at Apples eget bilprojekt — Project Titan — er blevet skudt til hjørne. Medarbejderne på det tophemmelige projekt (der er kendt som Silicon Valleys mindst velbevarede hemmelighed…) er blevet sendt hjem, da computergiganten ønsker at “reboote” projektet, efter at have arbejdet på at udvikle en selvkørende elbil de seneste to år. Det menes at betyde at Apple vil koncentrere sig om at udvikle software til fremtidens selvkørende biler, i stedet for at ville producere dem.

GADGETS Nyt Leica Sofort

Men forklaringen kunne naturligvis også være, at Apple har et samarbejde undervejs med en erfaren partner i bilbranchen med stor teknisk viden, hvilket ville gøre Apples eget udviklingsarbejde formålsløst. Ved hjælp af McLaren ville Apple med et slag få den mest sofistikerede hybrid- og motorteknologi, for slet ikke at nævne McLarens store erfaring med materialer som kulfiber. Og ironisk nok, så er et moderne Formel 1-team sandsynligvis nogle af dem, der vil være bedst til at skabe fremtidens selvkørende biler.

En anden vigtig pointe er, at McLaren ganske vist sælger mange biler, men de har endnu ikke fundet en måde at gøre det profitabelt. I følge Financial Times havde McLAren Automotive en omsætning på 2,2 milliarder kroner i 2014, hvor regnskabet viste et underskud på små 200 millioner kroner.

BILER Skøn retro-Caterham

Med Apple kunne McLaren få en større indtjening på sin teknologi, og Apple kunne få noget tiltrængt ekspertise og en god del street-cred på sin kommende elbil. En anden pointe er naturligvis, at hvis Apple virkelig er ude efter at en bilfabrikant, så er McLaren nok den eneste i denne kaliber det vil være muligt at overtage.

Og prisen? McLaren Technology, som ejer 80 procent af McLaren Automotive, er vurderet 2 milliarder dollars, eller knap 12 milliarder kroner. Det burde nu ikke skræmme Apple-folkene. I 2014 betalte man 3 milliarder dollars for Beats Electronics, der fremstiller høretelefoner , og blev grundlagt af rap-musikeren Dr. Dre.

Desuden har McLaren ordet ‘Mac’ i sit navn…

HAR APPLE MISTET SIN MAGI?

Der er stort pres på Apples topchef Tim Cook, for at levere et produkt, der kan cementere hans position som Steve Jobs efterfølger. Blandt analytikere er den nyhed kendt som ’Project Titan’

 

Der er mange ting som Apple har skulle vænne sig til i tiden efter Steve Jobs. Mest af hans manglede magi, og hans evne til at skabe produkter, som ingen andre havde tænkt på — som iPod, iPhone og iPad, eksempelvis. Alle var de udtænkt af Jobs, der katagorisk nægtede at spilde tid på markedsundersøgelser ud fra devisen om, at forbrugerne slet ikke vidste, at de i løbet af kort tid ikke kunne leve uden. Med de mest lidenskabelige tilhængere som en mulig undtagelse, er både Apples kunder og analytikerne enige om, at Apple Watch ikke kommer til forandre verden.

For Steve Jobs var det nu ikke produkterne han var stolt over, men det team kan fik skabt hos Apple med folk som design-guruen Jony Ive, marketingchefen Philip Schiller og naturligvis Tim Cook. Det var Cook som endte i chefstolen, og en af de ting Steve Jobs fortalte ham var, at han ikke måtte vågne hver morgen og spørge sig selv “Hvad ville Steve Jobs have gjort?”.

“Med Tim Cook ved roret har Apples aktiekurs bevæget sig den forkerte retning. Men spørgsmålet er om Apples problemer stikker dybere end aktiekursen og produkterne”

Med Tim Cook ved roret har Apples aktiekurs bevæget sig den forkerte retning, så de nu må lide den tort at være mindre værd end Google, da indtjeningen ikke længere stiger med raketfart og selv salget af den ellers så uovervindelige iPhone er begyndt at falde en anelse for første gang nogensinde. Men spørgsmålet er om Apples problemer stikker dybere end blot aktiekursen og produkterne.

Steve Jobs var en mester til at skabe historien om Apple som “the underdog”, der kæmpede mod henholdsvis IBM, Microsoft og Google — der var altid en fjende, med andre ord, og dem kæmpede vi andre også i mod, ved at købe de intuitive produkter med det forførende design. Men historien om Apple som “underdog” blev lidt sværere at tro på, når det handlede om en af de mest profitable og notorisk succesfulde virksomheder i verden.Fra at have været den lille, der kæmpede mod de store, for at bringe os produkter vi rent faktisk holdt af, begyndte der at tegne sig et billede af Steve Jobs som lige dele genial og kolerisk. Hans troværdighed led også et knæk på grund af hans sygdom. I en berømt tale foran nogle collegestuderende, fortæller Jobs om sit liv og hvordan man altid skal tænke anderledes og leve sine drømme. I samme ombæring fortalte han første gang offentligt om sin kræftsygddom, og hvordan han var blevet helbedt efter en operation.

SAN FRANCISCO, CA - SEPTEMBER 12: Apple CEO Tim Cook speaks during an Apple special event at the Yerba Buena Center for the Arts on September 12, 2012 in San Francisco, California. Apple announced the iPhone 5, the latest version of the popular smart phone. (Photo by Justin Sullivan/Getty Images)

Apples nye topchef, Tim Cook, har brug for at levere et produkt, der ændrer verden på samme måde som Steve Jobs iPod, iPhone og iPad

Virkeligheden viste sig dog at være en anden. Var Steve Jobs blevet opereret som han sagde, havde han sandsynligvis stadig været i live. I stedet forsøgte han sig med alternativ behandling stik mod sine anbefalingerne fra sine læger og Apples stadig mere desperate bestyrelse. Jobs afviste traditionel behandling i ni kritiske måneder. Det menes at være det, der endte med at koste ham livet.

Apple efter Jobs kigger derfor på en anden virkelighed, og der er stort pres på den nye topchef, Tim Cook, for at levere det nye produkt, som kan cementere, at han er en værdig efterfølger — og det er ikke Apple Watch, der har været lidt en skuffelse. Måske er det derfor, at Tim Cook siges at have fremskudt det Apple kalder ’Project Titan’. Ingen udenfor Apples hovedkvarter på Infinite Loop i Silicon Valley ved helt præcis hvad Project Titan omfatter, kun at det er noget stort, og noget som Apple investerer uhyrlige summer i.

I 2008 havde Apple et udviklingsbudget på en milliard dollars. Det er steget støt siden, og i 2016 ventes Apple at bruge 10 milliarder dollars (65 mia. kr.) alene på udvikling. Det, som iagttagere mener Project Titan handler om, er et netværk af selvkørende elbiler, som skal fragte os rundt i én stor global samkørselsordning styret via mobilen. På den måde ligner Apples projekt meget det, som Google har arbejdet på i de seneste 10 år med en del mindre hemmelighedskræmmeri. Der har svirret adskillige rygter om en ’iCar’, men nu tyder meget på, at det kan blive virkelighed, hvilket blot understreges af at Apple netop har investeret en milliard dollars i Didi Chuxing, den kinesiske rival til Uber. Det vil give Apple adgang til vigtige data om hvordan samkørselsordninger fungerer på det kinesiske marked.

“I 2016 forventes Apple at bruge 65 milliarder kroner på udvikling, og en stor del af det vil gå til ‘Project Titan’ der menes at være et netværk af selvkørende elbiler”

Det betyder også at Apple vil have langt større indflydelse på dit liv, når de ikke længere vil nøjes med at lave dine gadgets, men også står for din transport. Og det springende spørgsmål er så, om det er noget kunderne er parate til. En stor undersøgelse fra JD Power viser nemlig, at bilfabrikanternes interesse for selvkørende biler er langt større end kundernes.

Kay Stepper, en af topingeniørerne hos Bosch udtalte til JD Power, at vi i løbet af det næste årti, vil være teknisk klar, men at det vil tage yderligere et årti at overbevise kunderne om at tage teknologien til sig. For kunderne rejser der sig et andet spørgsmål, som må give anledning til bekymring hos Tim Cook: Er Apple ved at blive for magtfulde og have for stor indflydelse på dit liv? Det Apple, som Steve Jobs skabte, blev kendt for mange revolutionerende produkter, men også for fuldstændig diktatorisk at ville styre alting. Jobs fik os alle overbevist om at Apple var den lille i kampen mod de store, men den historie er der næppe nogen som tror på mere.

Din smartphone og internettet styrer allerede en stor del af dit liv. Spørgsmålet er, om kunderne har tillid nok til Apple, til at give dem endnu en bid med Project Titan. Og det er et af den slags projekter, der ikke kun vil ændre Apple, men også verden omkring os.

Det har med andre ord brug for alt den magi det kan få…

203

Apples kommer til at bruge 65 milliarder på udvikling i 2016, og størstedelen menes at gå til ‘Project Titan’ som iagttagere mener er en samkørselsordning med elbiler produceret af Apple, som du styrer fra din smartphone. Men er vi parat til at give Apple endnu flere data?