Tag Archives: Hommage

NOKIA RELANCERER 3310

Det er 17 år siden Nokia først præsenterede den ikoniske 3310, der er så gammel at den ikke engang har en farveskærm — men de gamle ’dumbphones’ har fået en renæssance, og derfor vender 3310 tilbage …

 

Nokia 3310 er en af de mest ikoniske og mest robuste mobiltelefoner nogensinde. Du husker den sikkert fra dengang, du kun skulle lade din mobilos op én gang om ugen, og derudover var den stort set umulig at tage livet af. Og så kunne den spille Snake, og du kunne komponere dine egne ringetoner, hvilket vi alle savner.

FullSizeRender_8

BILER “Ford. Total losers. Sad!”

Det var Apples iPhone som tog livet af 3310, og alt, der lignede den i sin tid, men nu hvor en iPhone koster tæt på 10.000 kroner, har Nokia set sit snit til at relancere 3310 som en billig mobiltelefon. Faktisk forventes den at komme til at koste 500 kroner, eller små 59 euro, når den præsenteres den 27. februar under World Mobile Congress i Barcelona, ifølge Evan ‘EvLeaks’ Blass fra VentureBeat, der plejer at have godt styr på sine rygter.

nokia-3310-buy-relaunch-1-960x640

Den originale Nokia 3310. Fortæl os nu du ikke savner et spil Snake II, og at være fri for Facebook …

Nokia har ikke fremstillet 3310 i det meste af et årti, selv om de stadig kan købes på Amazon, og der bliver heller ikke tale om en tro kopi af den oprindelige 3310. Den er blevet opdateret, selv om billederne blot er illustrationer — skabt i 2014, hvor rygtet gik om at 3310 vendte tilbage som med Microsofts mobilplatform (som dog er mere eller mindre forsvundet i dag…).

sci01

GADGETS Pirelli til pisterne

Blass kalder den nye 3310 en ’hommage’, hvilket vil sige, at den bevarer formen og meget af designet, men er blevet moderniseret. Men igen, vi ved ikke om der er tale om en smartphone ’light’ eller en ’dumbphone’ (dem, man bare ringede fra…) som flere og flere går over til, for at slippe for den smartphone, som er enestående til at spilde din tid.

Den oprindelige 3310 havde features som ur, regnemaskine, kunne gemme 10 påmindelser og fire spil — Snake II, Pairs II, Space Impact og Bantumi.

 

BMW R5 HOMMAGE

R5 er en af de mest legendariske motorcykler fra BMW, og nu er den så kommet i en Hommage-version, der giver voksne mænd bævrende læber…

 

BMW har en tradition for de såkaldte ‘Hommage’-modeller, der er nyfortolkninger af mærkets udødelige klassikere. Men dem har de også i afdelingen for motorcykler, hvad R5 Hommage er et godt eksempel på.

 

Designet er inspireret af 30’ernes R5, der var modellen, som for alvor satte BMW’s motorcykler på landkortet helt ind i 50’erne, baseret på den 500-kubiks racer fra 1935. Så BMW udviklede en ny udgave specielt til de klassiske Concorso d’Eleganza i Villa d’Este ved Como-søen i Italien.

 

R5 Hommage benytter den originale 500-kubiks 2-cylindrede maskine, bortset fra, at den er den blevet udstyret med en kompressor for at løfte ydelsen fra de oprindelige 24 hk til “noget mere tidsvarende”, som BMW siger.

 

Den nye R5 er lakeret i den klassiske bemaling med sort og hvide pinstripes, og er meget tæt på forbilledet, bortset fra, at den ser en million gange mere cool ud. Damn, BMW! Måske man kunne sætte den i produktion? Der må være et marked for en helt ubegribelig stilsikker retromaskine, ikke?