Tag Archives: hybrid

EX MACHINA

Den kommende Taycan er ikke kun Porsches første elbil. Det kan være bilen, som markerer den største forandring i Porsches historie, og gør Porsche til den første fabrikant af sportsvogne og superbiler, der bliver helt elektrisk

Kunne Porsche blive et helt elektrisk bilmærke? Tanken lyder absurd. Men samtidig er der noget foruroligende over de første billeder fra samlebåndet med den nye Taycan, Porsches første elbil. Det er som om du kan høre stilheden fra de næsten færdige biler. Uden dæk og lygter ser de immobile og droneagtige ud. Men det er Porsche, og Porsche gør sjældent noget halvt. De har aldrig vist en konceptbil som ikke blev virkelighed, og derfor blev Mission E også til Taycan.

Men Taycan er mere end blot en ny model. Den er hjørnestenen i en ny investering på seks milliarder euro og 1.200 nye medarbejdere, samt et helt nyt produktionssystem, kaldt Porsche Production 4.0. Porsche har altid gjort tingene på sin egen måde. Man har triumferet gennem teknologi og ved at bryde det, mærkets tilhængere ofte betragter som ubrydelige dogmer. Som med introduktionen af Cayenne og Panamera, der kom til verden under den legendariske topchef Wendelin Wiedeking.

Da jeg under en middag til præsentationen af den oprindelige Cayenne spurgte ham, om han ikke var bekymret over det ramaskrig der havde lydt fra alle dem, der betragtede sig selv som Porsches rettroende tilhængere, svarede han blot: “Det er ikke dem, der køber vores biler.”

vw_i.d._crozz1

BILER VW: Elbiler skal koste som diesel

Det havde han ret i. I dag er det faktisk lidt en tilsnigelse at kalde Porsche for en sportsvognsfabrikant for produktionen af Cayenne, Macan og Panamera har for længst overhalet 911, Cayman og Boxster. Ifølge Lutz Meschke, bestyrelsesmedlem og chef for finans og IT, vil halvdelen af de biler Porsche leverer være elbiler i 2025, men typisk Porsche har man en uændret krav til indtjeningen. Porsche har længe været den bilfabrik, der var bedst til at tjene penge — 15 procent på hver bil de sælger, for at være helt præcis. Det er et princip, og det har man ingen planer om at afvige blot fordi der er tale om en elbil, og alene det burde få Elon Musk til at ligge vågen om natten. Tesla menes at ville tabe 6.000 dollar på den billigste udgave af den nye Model 3, hvilket forklarer hvorfor den endnu ikke er kommet i produktion.

Taycan bil blive efterfulgt af en elektrisk SUV i 2022 hvor det vil være på tide med en afløser til Macan, Porsches bedst sælgende model. En mulighed kunne være at Macan bliver en elbil, bygget på den elektriske platform man deler med Audi. Projektet har endnu ikke fået grønt lys af bestyrelsen, men der er ingen tvivl om, at det er et af de scenarier der arbejdes med, for Porsche har brug for en elektrisk volumenmodel, som Meschke siger, og den eneste volumenmodel man har er Macan.

“Derefter vil teknologien sprede sig til Panamera og Cayenne,” siger Meschke. “Den retning de firedørs modeller bevæger sig er at blive fuldt elektrificerede.”

Det er også de modeller som er altafgørende for Porsches indtjening. Men samtidig mener Meschke at de øvrige modeller bliver nødt til at følge med i det lange løb, for Porsche har ganske enkelt ikke råd til at have et udviklingsprogram med både forbrændings- og elmotorer, selv om det kommer til at ske med et overlap på “to-tre år” som han siger. Elektrificeringen af sportsvognene vil starte med 718 Cayman og Boxster. Det er “feasible” som han kalder det. Afhængig af hvilken vej markedet og lovgivningen bevæger sig.

171116-truck-roadster-2-630x434

BILER “Tesla går konkurs i 2019”

Og 911? Porsche har tidligere talt om at hybridteknologien vil finde vej til 911 “når tiden er rigtige” og at Porsches topchef, Oliver Blume, har nævnt at en plug-in hybrid 911 kunne debutere i 2023. Der er dog ingen tvivl om at Porsche vil foretrække at holde elmotorer væk fra 911 så længe de kan og 911 GT3 vil sandsynligvis være den sidste 911 som forbliver helt traditionel, med 6-cylindret sugemotor og manuel transmission.

Porsches DNA er afgørende her. I modsætning til så mange andre bilfabrikanter, der ofte anskuer motorsport som det, der først og fremmest er markedsføring, har Porsches motorsportsafdeling altid været en forretning, som enten byggede racerbiler man kunne tjene penge på at sælge eller udviklede ny teknologi. Le Mans-raceren 919 Hybrid var det sidste, for det var gennem den at Porsche udviklede sin 800 volts-teknologi. Alle andre elbiler, inklusive Tesla, benytter 400-volts teknologi, men Porsche besluttede ret hurtigt at det ganske enkelt ikke var en tilstrækkelig god løsning.

Beslutningen om at benytte 800 volt betød dog, at man måtte starte forfra med at udvikle alt fra elmotorer til batteripakker, og undervejs flyttede grænserne for hvad der var teknisk muligt — som med de væskekølede lithium-ion batterier. Der var intet bedre sted at gøre det end i motorsport, hvor alt bliver presset til den yderste grænse. Fordelen ved 800 volt er indlysende. Taycan kan oplades nok til at køre 100 kilometer på blot fire minutter ifølge NEDC. Og i modsætning til Tesla, der insisterer på at gøre alting selv, har Porsche og Volkswagen-gruppen lavet et samarbejde med BMW, Daimler og Ford, som betyder, at man vil opføre 400 ladestationer med en kapacitet på 350 kW i Europa som vil stå færdige i slutningen af 2019. Derudover vil Porsche opføre 2.000 mindre ladepunkter i 20 lande op til lanceringen af Taycan, i et samarbejde med flere partnere.

 

Interview med Stefan Weckbach, chef for Taycan udviklingsprogrammet

293ab0cb-4bf2-4d2b-b452-aa0aa144a57a_teaser_original_720x1_5

Fra Porsche Newsroom, offentliggjort første gang i Christophorus Magazine

 

Elbilerne har været alt andet en salgssucces. Er Taycan ankommet for tidligt?

Dens tid er kommet og elbiler har længe været en tradition hos Porsche. Helt tilbage til verdensudstillingen i Paris i 1900, præsenterede Ferdinand Porsche den såkaldte Lohner-Porsche, der var en elbil med en rækkevidde på 50 kilometer. Siden 2010 har vi haft hybridmodeller, først af Cayenne og derefter af Panamera, vi har solgt plug-in hybridmodeller siden 2013. Det gør os til den første fabrikant i premium-segmentet med PHEV-modeller, og den anden generation kan køre 50 kilometer på el alene. Med 918 Spyder viste vi hvad der var muligt når en traditionel V8 sugemotor blev komplimenteret af to elmotorer på for- og bagakslen. Med Taycan tager vi det næste logiske skridt med en bil som opfylder vore forventninger og ikke går på kompromis.

 

Hvordan ser Porsches elektrificerings-strategi ud?

Elektrificering er en vigtig del af vores produktstrategi der består af tre dele. Først den rendyrkede sportsvogn med forbrændingsmotor, derefter hybrid-modellerne og den tredje er elbilerne, som peger mod fremtiden. På den måde kan vi dække hele markedet og efterkomme vores kunders ønsker.

 

Er det overhovedet muligt at få de klassiske Porsche-værdier ind i en Taycan?

Det stod klart helt fra begyndelsen at en elektrisk Porsche, akkurat som enhver anden Porsche, skal være den mest sportslige bil i sit segment. Selv som en elbil, skal en Porsche opfylde markedets forventninger, først og fremmest når det gælder køredynamik. Det er uden tvivl en Porsche når man kigger på den, men du kan være sikker på at Taycan vil leve op til Porsches standarder i enhver henseende, både når det gælder materialer og kvalitet, men også når det handler om køreoplevelsen.

 

Vil Taycan tilføre nye værdier?

Taycan kører som en Porsche, den ser ud som en Porsche og den føles som en Porsche. Det er blot en anden form for fremdrift, men selv en elbil kan være puristisk og emotionel. Vi betragter det ikke som modsætninger, tværtimod faktisk. Med den optimale drivline-teknologi og det rigtige koncept, kan Porsches værdier bringes endnu mere i fokus. Et godt eksempel er batterierne, som befinder sig under gulvet, hvilket givet bilen et meget lavt tyngdepunkt — faktisk endnu lavere end 911. Sammen med den optimale vægtdistribution betyder det, at Taycan er et meget sportsligt design helt fra begyndelsen.

 

Elektriske sportsvogne taber typisk kræfter efter gentagne accelerationer …

Men ikke Taycan, hvilket der er to forklaringer på. På den ene side er de elmotorer vi har udviklet konstrueret til at levere høj effekt gennem længere tid, så du kan accelerere kraftigt flere gange i træk. Det samme gør sig gældende når vi taler om at køre længere distancer med høj hastighed. Derudover har vi udviklet et helt nyt kølesystem som modvirker tab af performance fordi der bygges for meget varme op i batteripakken, og kun leverer køling til de komponenter som har brug for det.

 

Men lang rækkevidde kræver tunge batterier, men vægt hæmmer præstationerne. Hvordan har I løst dette problem?

Et helt centralt spørgsmål i udviklingen af Taycan var: “Hvor er den optimale balance mellem rækkevidde og præstationer?”. Teoretisk set er det eneste du behøver at lægge et stort batteri i en elbil for at give den lang rækkevidde. Men det er ikke den måde Porsche gør tingene på, for det ville give for meget vægt. Den løsning vi valgte skulle passe til vores koncept med “Intelligent Performance,” som vi har skabt Taycan efter. Det betød at vi på den ene side måtte have en rækkevidde på over 500 kilometer og samtidig holde vægten så lav som muligt. To vigtige dele af det er ‘power density’ og et højt niveau af effektivitet. Det betyder at elmotorerne i sig selv er konstrueret til at være så lette som muligt, og den lavere vægt tillod os at benytte mindre og lettere batterier. Vi arbejdede også meget intenst på at optimere aerodynamikken og kæmpede om selv de mindste marginaler på hvert enkelt komponent, så vindmodstanden blev så lav som muligt.

 

Porsche har valgt at gå sin egen vej med 800-volts til drivline og batterier. Hvad er forklaringen på det?

Jeg ved ikke om vi går vores egen vej. Jeg vil hellere sige at vi er de første til at tage den rigtige vej, og den, der opfylder de krav vi stiller. En elbil fra Porsche skal ikke kun køre hurtigt, den skal også lade hurtigt. 800 volt-teknologien tillader os at lade nok strøm til en rækkevidde på 400 kilometer på 15 minutter, hvilket er omtrent halvt så lang tid som det de bedste systemer kan klare i dag. Den højere spænding betyder også at vi kan designe et lettere og mere kompakt elektrisk system med mindre kabeldiameter og dermed større effektivitet. Igen er det hvad vi mener med “intelligent performance”.

 

Gør den højere spænding det nødvendigt med ekstra sikkerhedskrav?

Nej, på det punkt er et 800-volts system ikke anderledes end det 400-volts system vi som allerede benyttes i el- og hybridbiler.

 

Vil Taycan-ejerne have nok steder at oplade deres bil?

I samarbejde med andre bilfabrikanter er Porsche lige nu ved at etablere et system af hurtigladere langs Europas vigtigste trafikkorridorer. I 2020 vil et netværk af 400 ladestationer med hurtigladere være på plads. Samtidig udviklet vi en high-voltage booster, så Taycan også kan lades op ved 400-volts ladestationer, og Taycan er derfor kompatibel nedad.

 

Hvad mener du er det mest spændende ved Taycan, sådan rent personligt?

Vi har testet prototyperne ganske længe og kørt dem mange kilometer. Selv de første eksemplarer, der var på et meget tidligt stadie af udviklingen, viste allerede alt det man forventer af en Porsche. De kørte så sportsligt og reagerede så direkte, at vi følte os hjemme helt fra begyndelsen, og der er sket rigtig meget siden da.

 

Og hvornår ser vi Taycan på gaden?

Porsche vil præsentere den i slutningen af 2019, og jeg kan allerede afsløre, at det ikke kun bliver en elbil. Det bliver en Porsche.

87b23029-2ad7-4a1f-b2cc-3b0722edfa46

Teknologien til Taycan er udviklet det sted Porsches teknologi altid er udviklet: 24-timers løbet Le Mans

 

 

DANMARKS BILLIGSTE PLUG-IN

Der var engang en plug-in hybrid var både dyr og langsom, men i dag koster Danmarks billigste plug-in hybrid blot 264.999 kroner, og får de penge får du en rummelig familiebil med plads til fem personer, der kan køre 40 kilometer på ren el
Af og til har man lidt ondt af Toyota, for det var jo dem, der skød hybrid-revolutionen i gang med Prius. Men Prius er stadig kun en hybrid, og den koster 40.000 kroner mere end en Golf GTE, der har omtrent dobbelt så mange hestekræfter, er udstyret som en Golf GTI og er en plug-in hybrid, så du kan lade den op som en elbil og køre 50 kilometer på ren el. Og en Prius koster små 100.000 kroner mere end den nye Kia Niro PHEV, der også er en plug-in hybrid.

Det første du bemærker med Niro er designet. Prius er designet for at se mærkelig ud, så ingen er i tvivl om, at du har ofret dig for at redde planeten. Niro er designet som en flyver-under-radaren crossover. Der er intet ved den som er besynderligt, for Niro er ikke skabt for at få opmærksomhed, men for at æde markedsandele og kan køre 40 kilometer på ren el.

uber-robot-air-taxi-08

GADGETS Uber vil flyve dig …

Der er også en Niro Hybrid og senere på året dukker Niro op som ren elbil, men PHEV-udgaven som vi har her, er en kombination af det hele. Afhængig af hvilken oplader du bruger, tager det fra halvanden til tre timer at lade batteriet op. Der er to køreprogrammer, Eco eller Sport, men i modsætning til den rene hybrid-model er der ikke noget effektivt program til at genoplade batteriet når du kører. Det er en skam, for de 40 kilometers strøm er hurtigt brugt op, specielt hvis du bruger kræfterne fra lyskrydset i byen.

Den 1,6-liters motor har 105 hk, og kombineret med den 43 hestes elmotor giver det 144 hk i samlet systemeffekt samt et drejningsmoment på 265 Nm. Hvad der igen giver 0-100 km/t på 10,8 sekunder og en topfart på 172 km/t. Det er det stort set de samme præstationer som en Prius med sin CVT-transmission, men Niro kører langt mere flydende og kræver færre omdrejninger, fordi den benytter en dobbeltkoblings-transmission.

zero-ts-5-1

BILER 1.000 km rækkevidde i en Tesla

Niro er bygget på den samme platform som Hyundai Ioniq, og er fra starten designet som en elbil, hvor man så har installeret en benzinmotor — ikke omvendt, som man ofte ser det. Fordi den måde vi beregner forbrug på er håbløst forældet, er Niro opgivet til at køre 76,2 km/l. Det gør den naturligvis ikke. Men du kan faktisk ret konsekvent køre omkring 20 km/l, og det må siges at være godkendt.

Først og fremmest vil Niro PHEV være med til at gøre plug-in hybrider mainstream, i stedet for noget som absolut skulle se mærkeligt ud, for at være helt sikker på at alle forstår hvad det er, hvilket i sig selv er befriende. Det er i bund og grund en praktisk og vellykket familiebil, der er nem at synes om og nem at leve med, og til de kortere ture som til børnehaven om morgenen, er det ikke nødvendigt at starte motoren, hvis du blot har opladt batteriet.

honda-cb4-interceptor-concept-05-1

MC Fremtids café-racer fra Honda

Den dag der kommer Zero Emission-zoner i de større byer, skifter du blot til el i din Niro PHEV, men du bliver nødt til at vende om i din Prius, som er en traditionel hybrid (den findes som plug-in, men man må formode at den bliver for dyr i Danmark). Men i bund og grund følger Niro PHEV blot den traditionelle visdom for at sælge et produkt. Idealisme har aldrig ændret noget. Gør det lettere, bedre og billigere for kunderne at vælge det du sælger. Det var derfor mobiltelefonerne afløste telefonboksen i sin tid …

 

Kia Niro PHEV plug-in hybrid

 

Motor 1,6 R4 16V + elmotor

Ydelse Samlet systemydelse 141 hk og 265 Nm

Præstationer 0-100 km/t 10,8 sek., topfart 172 km/t

Forbrug 76,2 km/l (opgivet)

Pris 264.999 kr.

TRÅDLØS OPLADNING TIL DIN BMW

Du kan lade din smartphone op trådløst, så hvorfor ikke din elbil? Det må BMW have spurgt sig selv om, og nu har de så introduceret et system med trådløs opladning til deres 530e plug-in hybrid

 

Trådløs opladning af elbiler har længe været den hellige gral, for ladekabler er noget fanden har skabt — specielt om vinteren, hvor ingen har lyst til at skulle bakse med et kabel, der har rodet rundt i sne og sjap. Nu planlægger BMW så at introducere en trådløs charging-pad til deres 530e plug-in hybrid, som kan oplade det 92 kWh lithium-ion batteri på blot 3,5 timer.

Trådløs opladning er ikke noget nyt naturligvis, men BMW er en af de første fabrikanter som tilbyder en charging-pad som en option til en af deres modeller. Systemet fungerer ved hjælp af en base-enhed som forbindes med hjemmets 220-volts elsystem, og arbejder sammen med en enhed på bilen. Det magnetfelt som skabes mellem de to enheder oplader bilen med 3,2 kilowatt — altså næsten lige så hurtigt, som hvis du benyttede et ladekabel.

FullSizeRender_1

BILER Tipo vender tilbage

Sensorer i bilen hjælper dig med at guide dig på plads, og placeret i en garage kan du altså lade op hver gang bilen er parkeret uden at skulle huske at rode med kabler, hvilket giver en højere grad af brugervenlighed. Der vil nok heller ikke gå lang tid før den teknik vil være tilgængelig ved ladestationer uden i byen, men det vil naturligvis kræve et mere ensartet system.

Det stadigt voksende udbud af elbiler fra de store fabrikanter som Volkswagen, BMW, Jaguar og Mercedes vil gøre trådløs opladning endnu mere udbredt de kommende år. Allerede nu kan Mercedes S550e plug-in hybrid forbindes med trådløs opladning fra Qualcomm, og Evetran laver trådløse systemer til Tesla Model S, Nissan Leaf og BMW i3. Der bliver også arbejdet hårdt på et system som kan oplade elbiler mens de kører, men det ligger nok lidt længere ude i fremtiden.

osjepywifahlpd9b2cwu

BILER Dagens nuttede elbil

Som det man kan kalde fabriksmonteret ekstraudstyr, ser det dog ud til at BMW kommer til at være de første, selv om det endnu ikke vides hvad systemet kommer til at koste — eller om der vil kommer fradrag for det i det nyligt opdaterede danske afgiftssystem, som jo ellers giver fradrag for mange ting, eksempelvis selestrammere på motorcykler …

HER ER MERCEDES-AMG PROJECT ONE

Mercedes har endelig hevet klædet af deres AMG Project One, der er bilen, som tager teknologien fra Lewis Hamiltons F1-racer og overfører den til noget, du kan bruge på offentlig vej — i dette tilfælde en hyperbil med hybridteknologi og 1.000 hk fra en 1,6-liters V6 med turbo …

 

Enhver, der har lagt en bestilling på en Bugatti Chiron, må fortryde det bitterligt lige nu. For Mercedes har trumfet Bugatti ved at bringe teknologi direkte fra Formel 1 til det, der ligner den definitive hyperbil og omskrive historien. Som i den seneste generation af F1-biler er hjertet en 1,6-liters V6, som hviner til 10.000 o/min. Effekten fra V6’eren er 520 hk, men dertil kommer tre elmotorer med 160 hk hver — en som driver bagakslen sammen med V6’eren og en elmotor til hvert forhjul. Alt i alt en samlet effekt på over 1.000 hk og firehjulstræk.

hss-storage-midas-42b25a0740d04a095f2e18a91064a090-205639749-1

BILER En elektrisk E-type?

Project One benytter den samme type lithium-ion batteri som raceren og dets 800-volts elsystem — der bliver som sagt leveret 480 hk fra elmotorerne alene, og Project one er en plug-in hybrid så du kan starte med fuld power fra batterierne eller lade op undervejs, og som Hamiltons F1-racer kan den udnytte energien som skabes når du bremser ned med bremseskiver i kulfiber og keramik, samt de velvoksne Pirelli Michelin Pilot Sport Cup 2 udviklet specielt til formålet i 285/35 ZR19 foran og 335/30 ZR20 bag.

Det siger sig selv at bilen er bygget helt i kulfiber med samme teknologi som benyttes i Formel 1, men uden de mange regler som findes her, hvilket har gjort det muligt at benytte aktiv aerodynamik i vid udstrækning. Med hensyn til præstationer har Mercedes endnu ikke afsløret de præcise tal, men topfarten skulle være “over 350 km/t” og 0-200 km/t være klaret på under seks sekunder. Vi kender heller ikke den præcise egenvægt, men der er ingen tvivl om at den vil være en hel del lettere end Bugatti Chiron.

_nd65027

BILER En Tesla rustvogn?!?

Produktionen forventes at begynde i den sidste halvdel af 2019, og der vil kun blive fremstillet 275 eksemplarer, som hver vil koste i omegnen af 16 millioner kroner, plus hvad de danske afgifter nu måtte være på det tidspunkt. Det siger sig selv at samtlige eksemplarer allerede har en ventende rigmand. Men teknologien vil finde vej til de mere normale AMG-modeller med tiden.

Hvem ved? Måske er der en dag en S500 AMG med 600 hestekræfter, der drives en 1-liters hybridmotor og klarer 50 km/l…

“ISN’T IT IONIQ?”

Som Alanis Morissette næsten sang. Men det er svært at ironisk at Toyota i 20 år har bygget deres Toyota Prius, og at Hyundai kan komme ind fra højre og trumfe den i første hug …

 

Det er nemt at forklare Ioniq som Hyundais svar på Prius, men det ville at gå lidt for let hen over det. For Toyota har bygget deres Prius siden 1997, og selv om den er blevet bedre med årene, så er den stadig et godt stykke fra at være noget du ligefrem bliver lidenskabelige omkring — ikke mindst på grund af CVT-transmissionen. Hyundai synes at have indhentet Toyotas forspring i første hug, og derefter begyndt at accelerere. Ioniq findes som hybrid, plug-in hybrid og elbil. Og så har Ioniq fra starten en dobbeltkoblingstranssmission, som gør den langt mere lineær at køre.

I modsætning til Kia Niro, som er mere crossover, så er Ioniq i samme ‘combi coupé’-form som Prius og eksempelvis Honda Insight i sin tid. Men i virkeligheden er den også et alternativ til en Golf GTE, sådan med lidt god vilje og med prisen i klar erindring. Den er en umiskendelig premium-fornemmelse i Ioniq, som vi ikke har været vant til i øko-biler, ud fra en eller anden idé om, at jo mere lidelse man kunne påføre ejeren, jo mere ville man føle at man var i gang med at redde verden. Den filosofi var Tesla med til at banke effektivt i jorden. Det var ikke fordi kunderne ikke ville have elbiler, men de skal føles lige så komfortable som enhver anden bil.

1986-gemballa-avalanche-02

BILER 80’er drøm fra Gemballa

Den CVT som Toyota har puttet i Prius de sidste 20 år, bliver ganske enkelt sat til vægs af dobbeltkoblingstransmissionen i Ioniq, som får den til at reagere langt hurtigere og mere direkte på speederen med den 6-trins DCT-transmission. Den er ikke hurtig — 0-100 km/t tager 10,8 sekunder — men den reagerer, og du har ingen problemer med at følge trafikken. Du undgår også den typiske CVT-snerren, som alle der har forsøgt at udføre en overhaling eller køre op af bakke i en Prius har oplevet. I virkeligheden er det en anelse tragisk, for hvis Toyota havde valgt en dobbeltkoblingstransmission til Lexus CT200h, så havde de været foran alle andre. I stedet blev verdens første kompakte luksus-hybrid noget af en fuser.

Ioniq har en 1,6-liters GDI benzinmotor med 105 hk og 147 Nm, og dertil skal så lægges de 43,5 hk og 170 Nm fra elmotoren. Sidst, men ikke mindst, så er der jo lige den detalje, at en Ioniq er små 100.000 kroner billigere end en Prius, og hvis ikke det får Toyota-folkene til at ligge vågne om natten, så er der intet der vil.

FullSizeRender_11

BILER Den definitive GTI?

En anden ting er, at at der befriende at se en hybrid, der ikke er opgivet til et absurd lavt forbrug (selv om det ikke er bilimportørernes skyld, men lovgivningen). Ioniq opgives til 29,4 km/l, og under testen kørte vi flere gange 24 km/l. Og så er der priserne som starter fra 299.995 kroner for standardudgaven, mens Premium-versionen med (næsten) alt i udstyr havde på 339.995 kroner, eller på leasing til 3.795 kroner og måneden og en udbetaling på 9.995 kroner — hvis du vil sikre dig mod eventuelle ændringer i det kaotiske, uoverskuelige og hjælpeløse danske afgiftssystem, som der med jævne mellemrum varsles ændringer i.

Plug-in udgaven af Ioniq ankommer næste år.

 

Hyundai Ioniq Premium Hybrid

 

Motor 1,6 GDI + elmotor

Ydelse Benzinmotor: 105 hk / 147 Nm. Elmotor: 43,5 hk + 170 Nm

Præstationer 0-100 km/t 10,8 sek., topfart 185 km/t

Forbrug 29,4 km/l

Pris 339.995 kr.

 

GODT NYT FOR FEDTERØVE

Kia Niro er ikke bare en ny crossover fra Kia, det er også koreanernes første hybridbil, og den er nu kåret af Guinness Book of Records som den mest økonomiske bil i verden…

 

Den nye Kia Niro er nu officielt verdens mest brændstoføkonomiske bil, og det er ikke et tal, der er opnået i et laboratorium, men et, der er målt ude i den virkelige verden. For den nye hybridbil kørte nemlig fra rådhuset i Los Angeles til rådhuset i New York på den anden side af USA — en tur på 5.979,4 kilometer — og det gav et gennemsnitligt forbrug på 32,6 km/l.

ferrari-250-gto-1962-expensive-car-2

BILER Ferrari 250 GTO til 384.000.000 kr…

Bilen var en ganske almindelig produktionsmodel, der ikke var udrustet anderledes end den, som amerikanerne kan gå ned og købe hos deres lokale Kia-forhandler. Niro er også den første hybridbil fra Kia, der er lavet som en crossover, og viser, at de der Toyota-folk hellere må kridte skoene, hvis de vil gøre sig håb om at være med i kampen.

yto2ontzoji6imlkijtpojeznju4ntg7czoxoij3ijtpojewmja7czoxoijoijtpojk5otk7czoxoijjijtpoja7czoxoijzijtpoja7czoxoijrijtzojqwoijlyznhzgvkzti1ogeyzdeyzmrlmjeyyzlhmtdimja5oty4nzu2nziwijt9

MOTORSPORT Mercedes søger F1-kører…

Den nye Kia Niro Hybrid lander hos de danske forhandlere i dette øjeblik, til priser fra 299.999 kroner. De er opgivet til et gennemsnitligt forbrug på 26,3 km/l, men som forsøget viste, kan den altså lokkes til at køre en hel del længere på literen, hvilket er positivt. I mange år har det reelle forbrug ofte ligget langt under det, som den bil man købte var opgivet til, og ironisk nok har hybridbilerne længe været dem, der var bedst til at love for meget…