Tag Archives: Kona

GLEM TESLA. HER ER FOLKE-ELBILEN

Designet som en crossover, med 204 hk, en rækkevidde på næsten 500 kilometer og en pris en krone under 300.000, ligner Hyundai Kona EV for alvor en elbil til folket

 

Den nye Hyundai Kona EV viser med alt ønskelig tydelighed forskellen mellem Japan og Korea. Mens Suzuki, Toyota og Mazda stadig virker ret usikre på, om det her med elbiler bliver en ting, så er koreanerne allerede forsvundet om på den anden side af horisonten. Det er faktisk kun Nissan som er med fremme her, måske fordi de ikke har en japansk topchef. Men Nissan Leaf får en temmelig alvorlig konkurrent når Kona kommer på gaden i december.

Mens Elon Musk roder rundt ovre i Californien og forsøger at få styr på produktionen af Model 3 og Teslas enorme gæld, så kommer Kia og Hyundai til at støvsuge markedet for elbiler den kommende tid. I den store udgave har Hyundai Kona over dobbelt så lang rækkevidde som BMW i3 og Nissan Leaf, og mens BMW og Nissan har lavet en dedikeret model som elbil, har Hyundai taget udgangspunkt i det, der allerede var en populær crossover-model.

peugeot-e-legend-concept-12-1

BILER Mon dieu, Pøsjø!

Faktisk er det mest imponerende hvor lidt det var nødvendig at ændre Kona, før man kunne lave en elbil ud af den. Der er et lidt højere gulv på bagsædet, for at give plads til batterierne, men det er stort set også den eneste ændring, udover at gearstangen nu er erstattet af trykknapper — hvilket har givet bedre plads til din smartphone. Det er blot at trykke på ‘D’ og dreje på rattet, så kører du.

Den kommer i to versioner med henholdsvis 136 og en rækkevidde lige over 300 km, eller 204 hk og en rækkevidde på 482 km (begge dele ifølge WLTP-standarden). Vi har endnu tilbage at prøve den mindste udgave, men den store synes at levere på alle punkter, selv om problemet med elbilerne aldrig var den måde de kørte på — mere, at de før eller siden (og som regel før …) ikke kunne køre længere.

180961-car-monza-sp2-2

BILER Den nye Ferrari du ikke kan købe

Med en rækkevidde på næsten 500 kilometer er der en fornuftig margin til at svine lidt med strømmen. 0-100 km/t sker på 7,6 sekunder, men faktisk er 0-100 en lidt misvisende størrelse med en elbil. Mellemaccelerationerne og 0-50 km/t er langt mere interessant, og selv om vi endnu ikke har de præcise tal endnu, så er der ingen tvivl om, at Kona leverer varen lige netop her — og den lille model leverer faktisk det samme drejningsmoment på 395 Nm.

Okay, så designet er blevet gjort lidt elbils-agtigt med den manglende kølergrill og de underlige fælge (den sidste er nemt at ændre …), og selv om den er hurtig, så er den først og fremmest komfortabel. En lækker detalje er de små skiftepaler bag rattet, som ikke længere bruges til at skifte gear, men til at variere hvor meget den skal bremse når du slipper speederen. Systemet så vi første gang i Ioniq, og du kan undre dig over, at ingen andre har kopieret det endnu. Men det gør at du ret hurtigt bliver i stand til at køre bilen med speederen alene.

NEXO Exterior (34)

BILER Her er elbilen som lades op på fem minutter

Så er der elbilens sædvanlige problem med at få strømmen ned i batterierne. Det tager det meste af natten med et mormor-stik derhjemme, mens du kan lade 200 kilometer ekstra på batteriet på 20 minutter og fra stort set ingenting til 80 procent på omkring en times tid — forudsat at du benytter en hurtiglader, at den er ledig og alt det der, så lige her er der altså intet nyt under solen. Det lyder naturligvis besnærende, at det kun tager 20 minutter at lade op, indtil du forestiller dig, at ham der holder foran dig på tankstationen er 20 minutter om at tanke sin bil, og måske en time, og du er nummer tre i køen.

Når det er sagt, så er Hyundai Kona det bedste bud på en folkelig elbil lige nu, først og fremmest på grund af prisen. De mindste udgave med den 39KWt batteripakke kommer til at koste 269.995 kroner, mens den store med 64KWh batteripakke ender på 299.995 kroner, som også kommer i en Premium-udgave til 339-995 kroner — hvilket naturligvis kan ændre sig, afhængig af hvad der sker med afgifterne, hvilket ingen ved på nuværende tidspunkt.

proxy.duckduckgo.com

GADGETS Vækkeuret som brygger kaffe

Uanset hvad, så bliver det interessant at se hvilken markedsandel en bil som Kona EV kan sikre sig når den ankommer i slutningen af året. Elbilens mest dedikerede tilhængere (der er som veganere på batterier, og gør mere skade end gavn med deres lovprisninger af Elon Musk og alt hvad der er batteridrevet …), vil uden tvivl udråbe Hyundai Kona EV til at en revolution. Det er der nu ikke tale om, for Hyundai leverer ikke noget vi ikke har set før. Vi har bare ikke tidligere set det i denne prisklasse. Kona EV er et godt produkt, pakket ind i en attraktiv crossover, og det man kan sige er, at elbilen aldrig har haft bedre forudsætninger for at blive en succes end den har her.

 

Teknisk set: Hyundai Kona EV 64KWh

 

Motor Elmotor

Ydelse 204 hk og 395 Nm

Præstationer 0-100 km/t 7,6 sek., topfart 167 km/t

Rækkevidde 482 km

Pris 299.995 kr.

ELON MUSK BØR VÆRE BEKYMRET

Med en rækkevidde på 500 kilometer og en pris som sandsynligvis ender omkring 350.000 kroner, er den nye Hyundai Kona EV en elbil, der burde gøre selv Elon Musk bekymret …

 

Lad os se det i øjnene. At overtale de danske forbrugere til at købe en elbil er mere vanskeligt end at overtale en seksårig til at spise en hel tallerken broccoli. Det har nu aldrig stoppet elbilens fortalere for at fremhæve det som et revolutionerende produkt som vil få selv Apples iPhone til at blegne, skabe et paradigmeskift og redde verden — samt at superbatteriet, der vil ændre alt, ventede lige om hjørnet, sådan som det har gjort de sidste, uh, 30 år, eller deromkring — mens de priste den ene ulidelige lortebunke efter den anden; som alt hvad Better Place gjorde eller Mitsubishi i-MiEV, der skulle udstyres med et benzinfyr før det var muligt at holde varmen om vinteren, og derfor osede mere end en plæneklipper.

Nissan illustrerede selv problemet fornylig med en pressemeddelelse, der proklamerede en massiv fremgang for salget af elbiler. Hvis man læste lidt nærmere så var den samlede markedsandel gået frem fra 0,35 til 0,40 procent. Eller sagt på en anden måde: Der er flere danskere som har herpes end en elbil. Det er vel at mærke Nissan Leaf, som lige nu er det tætteste på en elbil med en normal afskrivning, der rent faktisk kan handles brugt, og som vi her kaldte den bedste elbil på markedet lige nu.

DustyLamborghini_Reddit_autoblog_news

BILER Bedstes glemte Lambo …

Det vil nu nok ændre sig inden længe, og forklaringen er den elektriske udgave af Hyundai Kona. Den giver dig det, som selv en Nissan Leaf ikke kan lige nu. Ifølge WLTP-normen er rækkevidden 285 kilometer, men om vinteren er vi tættere på 200 kilometer med jævn hastighed. Hyundai Kona rammer lige der hvor det gør ondt på konkurrenterne, og det er rækkevidden. Der er to versioner; den lille med en 39,2 kWh-batteripakke og en rækkevidde på 300 kilometer, samt den store med en 64 kWh-batteripakke og en officiel rækkevidde tæt på 500 kilometer.

Lad være med at lægge for meget i tallene, for det er som sagt en opgivelse, men det betyder at du har rækkevidde som en Tesla Model 3, hvilket vil være det væsentligste salgsargument for en Hyundai Kona EV. Derudover er den en crossover, hvilket er den mest populære biltype lige nu, og så vil den komme ind til en pris, der er væsentlig lavere end en Model 3, som du slet ikke kan købe i Europa lige nu (flere amerikanske kunder har ventet i årevis, og Tesla har endnu ikke introduceret den billige basis-version i USA, eller for den sags skyld præsenteret Model 3 i Europa).

Hyundai Kona leverer kort og godt den samme rækkevidde som en Tesla Model 3, eller for den sags skyld en Jaguar I-Pace, men til en langt lavere pris (et forsigtigt gæt lyder på 300.000 kroner for den lille og 350.000 kroner for den store når den lanceres i 2019, hvilket er under det halve af en Jaguar I-Pace). Sorry Tesla, men hvis der nogensinde var en “elbil for folket”, så er den her, med et fuldt udbygget forhandlernet, fem års garanti og alt det andet du skal bruge.

24-singer-dynamics-lightweighting-study-1

BILER Porschegasme …

Det ændrer naturligvis ikke på elbilens største problem, nemlig at få strømmen fra ladestanderen og ned i batteriet. Find en hurtiglader og du kan få ladet batteriet op 80 procent på en halv time (altså over 300 kilometers rækkevidde), eller du kan sætte den i stikkontakten derhjemme, hvor samme øvelse vil tage 9,5 timer. Egentlig er det her at rækkevidden kommer i spil, for det har intet at gøre med hvor langt du vil køre, men er en sikkerhed for, at du ikke er afhængig af en ledig ladestander. Det er fint med hurtigladning, men hvis du er nummer fire i køen, kommer du stadig til at vente et par timer — forudsat at ham klovnen med Tesla’en rent faktisk flytter sin bil, når den er færdig med at lade op. Lang rækkevidde betyder, at du kan lade når det lige passer, samt at du kan køre til faster Anna i Skagen i ét stræk.

Okay, hvordan kører den så? Ganske fint faktisk. Jo, du kan godt mærke at den vejer 1,7 ton, men den klarer 0-100 km/t på 7,6 sekunder, og de første 50 km/t er nok til at gøre selv en Porsche Panamera-ejer perpleks. Der er flere køreprogrammer at vælge imellem. Eco lukker for klimaanlægget, får speederen til at føles som om du sidder og træder på en skummadras fra IKEA og øger rækkevidden — Sport gør det modsatte. Vægten ligger lavt, og selv om affjedringen er forholdsvis fast, så er den ingen sportsvogn, men det er heller ikke det du leder efter her.

Den normale Kona er Hyundais bedste design, og der er intet galt i at få elbilen til at skille sig ud, men du kunne godt ønske dig at koreanerne var gået efter et mere sexet look — i stedet for det sædvanlige ‘Økobil fra Asien’. Nuvel, det er ikke værre end af en Kona EV blot er en bil, hvilket er et kompliment. Desuden er den læsset med udstyr helt som du forventer, både når det gælder komfort og sikkerhed — som Apple CarPlay, AndroidAuto, LED-lamper, adaptiv cruise, autobremse og så videre. Faktisk er det en af de eneste biler jeg har prøvet, hvor Lane Assist rent faktisk fungerede, og holder bilen i banen, i stedet for at ping-ponge frem og tilbage i én ulidelig uendelighed.

IMG_7933

BILER The Stinger

Så er fremtiden elbiler? Well, lad os sige at en del af fremtiden er elbiler, og Hyundai Kona EV kan være den bil, som bringer markedsandelen op på 0,50 procent (eller en hel procent). Du kunne godt køre i denne her til hverdag, og så have en gammel Porsche 911 til weekenden, fordi den ville spare dig penge og stress, hvilket er det, elbilstilhængerne aldrig har forstået. Glem det der med at redde verden, for det kommer elbilen aldrig til, og idealisme har aldrig ændret verdens gang for andre end idealisterne. Men giv folk et produkt som er bedre, billigere og nemmere at bruge end det de har, det er muligt at skabe en revolution. Med Hyundai Kona EV har vi bevæget os et stort skridt i den rigtige retning.

 

HYUNDAI KONA EV LONG-RANGE

 

Motor                         Elmotor

Ydelse                        204 hk, 395 Nm

Præstationer          0-100 km/t 7,6 sek., topfart 167 km/t

Rækkevidde           482 km (iflg. WLTP-standarden)

Pris                            Ca. 350.000 kr.

 

 

 

HYUNDAIS TESLA-DRÆBER

Hyundai har nu løftet sløret for den elektriske udgave af Kona, som med en rækkevidde på 469 kilometer overtrumfer selv Tesla Model 3, og uden tvivl også får en lavere pris …

 

Hyundai har løftet sløret for elbils-udgaven af den nye Kona, der uden tvivl både bliver billigere og får en længere rækkevidde end Tesla Model 3. Den største udgave af Kona får en rækkevidde på 469 kilometer, mens Tesla Model 3 må klare sig med 345 kilometers rækkevidde.

Hyundai Kona EV ser ud som de øvrige Kona-modeller (der blandt andet tæller en plug-in hybrid), men med en anden kølergrill. Det er også her hvor stikket til ladekablet findes.

Porsche-Cayenne-S

BILER Porsche er helt færdige med diesel … eller …

Rækkevidden bringes til veje med en 64-kWh lithium-ion polymer batteripakke der leverer strøm til en 200-hestes elmotor. Ifølge Hyundai er det en af de kraftigste elmotorer på markedet, og 0-100 km/t er klaret på 7,6 sekunder. Der er også en basisversion med en 39-kWh batteripakke har en rækkevidde på 300 kilometer og klarer 0-100 km/t på 9,3 sekunder.

kona-electric-interior-2-1

Interiøret i den elektriske Kona med den dominerende 7-tommers skærm med Apple CarPlay og Android Auto

Indvendigt for Kona det samme system som Ioniq med skiftepalerne bag rattet, hvor man kan justere hvor meget motoren skal bremse — og altså oplade batteriet. Det 7-tommers display i infotainmentsystemet kører både Apple CarPlay og Android Auto samt trådløs opladning af mobiltelefonen.

IMG_8275

BILER Bilen de kaldte hest

Der er alle sikkerhedssystemer (Lane Keeping Assist, Cross Traffic Alert, Blind Spot Warning m.m.), samt cruise control med stop-and-go til at gøre trafikpropper lidt mere overkommelige. Hvornår den kommer til Danmark og hvad den kommer til at koste vides endnu ikke, men alt taler for, at Hyundai vil være i stand til at levere den før Tesla er i stand til at levere en ny Model 3 …

hss-storage-midas-8f756789063d90bb3789957cd3fdb44a-206165320-1

KONA KØRER 500 KM PÅ EL

Den nye Hyundai Kona komme i en version med elmotor, som siges at være klar allerede næste år som den første eldrevne mini-SUV, og siges at ville få en rækkevidde på op til 500 kilometer

 

Mens Tesla kæmper med at få produktionen af den nye Model 3 i gang, og Volkswagen stadig er et par år for at lancere konkurrenten som indtil videre kun heder ID, så kan det meget vel blive Hyundai som overhaler dem alle sammen indenom. Inden 2020 vil Hyundai lancere intet mindre end otte nye elbiler, 11 plug-in hybrider og to modeller med brændselsceller.

airstream-globetrotter-luxe-03

GADGETS Når camping bliver cool

En af de vigtigste modeller i den satsning kommer allerede næste år, i form af eldrevet udgave af den nye Kona. På et marked som ikke kan få nok af små SUV’er, bliver Kona den første, der kommer som ren elbil.

Kona kommer også med forskellige batteripakker, hvor den største bliver på 64,2 kWh. Hvad det giver i rækkevidde vides endnu ikke, men ifølge rygterne sigter Hyundai på 500 kilometer ifølge den meget tilgivende NEDC-cyklus, hvilket sandsynligvis betyder en reel rækkevidde i praktisk brug på 300-350 kilometer, hvilket burde række for langt de fleste.

ferrari-suv

BILER Jo, Ferrari bygger en SUV

En anden ting som gør Kona interessant er, at Hyundai og Kia har vist sig at være vældig gode til at levere den slags produkter til fornuftige priser (hybrid-modellen Ioniq er små 100.000 kroner billigere end Toyota Prius …).