Tag Archives: Lamborghini

PORSCHE OVERTAGER UNIVERSET

Ifølge tyske analytikere er Audi på vej til at blive afløst af Porsche som kongen af Volkvwagen-gruppens premium-division, og allerede fra starten af 2019 vil Lamborghini, Bentley og Bugatti blive styret fra Zuffenhausen i stedet for Ingolstadt

 

Det var den tidligere Volkswagen-chef Ferdinand Piëchs faste strategi, at spille sine forskellige divisioner ud mod hinanden, hvilket tydeligvis er noget man holder i hævd nede i Wolfsburg. For mens Audi længe har styret luksus- og sportsvognsmærkerne som Lamborghini og Bentley, så mener flere tyske kilder, at den position nu overtages af Porsche.

Det kan der være flere grunde til, først og fremmest at man vil bane vejen for at Porsche bedre kan dele teknologi med de øvrige mærker i premium-segmentet. En af de vigtigste dele er den 800-volts teknologi som Porsche har udviklet til den nye elbil Taycan, som er oplagt at bruge hos Lamborghini, Bentley og Bugatti. Ifølge Automobile Magazine, bliver omstruktureringen sat i gang allerede fra 1. januar 2019.

BULLI_CARGO_01

BILER Verdens mest cool van?

Rent strategisk er det bedre at premium-bilerne bruger komponenter og teknik fra Porsche end fra Audi, da det er mere eksklusivt, og det første resultat af det nye samarbejde bliver sandsynligvis afløseren til Lamborghini Huracan samt, i lidt mindre grad, den nye Aventador som allerede er under udvikling.

Aventador og Huracan benytter en ny platform i kulfiber, som kommer til at danne udgangspunkt for flere superbiler i VW-koncernen, hvilket vil give en besparelse på 2,3 milliarder dollar. I dag benytter Aventador, Bugatti Chiron og Porsche 918 Spyder hver sin platform. Mens Aventador bevarer sin klassiske V12-motor får den tilført hybridteknologi, hvor to elmotorer trækker på forakslen, hvilket alt i alt skulle give små 1.000 hk.

proxy.duckduckgo.com

GADGETS Vækkeuret som brygger kaffe

Det, der har udløst rokaden, har sandsynligvis været at Audi ikke har haft held til at rette op på Bentley, hvis salg i første halvår af 2018 faldt med 15 procent, mens man ifølge de tyske finansaviser taber over 100.000 kroner hver gang man sælger en bil — og Porsche er om noget fabelagtige til at tjene penge.

Til gengæld går det bedre for Bugatti, som analytikerne Berstein Research i sin tid anslog tabte over 30 millioner kroner på hver eneste Veyron de solgte. På den nye Chiron siger Volkswagen selv at de laver et overskud, og under Porsches vinger kunne projektet vokse med flere modeller, som en SUV, som kunne tage kampen op med Ferrari.

 

DEN GLEMTE HELT

I 1978 gjorde BMW noget usædvanligt da de præsenterede en ny centermotorsportsvogn, designet af Giugiaro og udviklet med hjælp fra Automobili Lamborghini – vi kom til at kende den som M1, og nu kommer et velholdt eksemplar under hammeren

 

Indrøm det bare, du havde helt glemt BMW M1, ikke? Men nu kommer der et ganske særligt eksemplar på auktion som har haft den samme ejer i næsten 30 år. Bilen har netop gennemgået et omfattende service, så den er klar til at køre, med alt det fineste fra BMW — som den 6-cylindrede rækkemotor med små 280 hk, og en 5-trins ZF transaksel.

paul-newman-18k-yellow-gold-rolex-daytona-6264-sale-02-1200x800

URE Et Rolex til 8,5 millioner kroner?

Der blev kun fremstillet 399 eksemplarer til brug på offentlig vej, så det er en sjælden fugl i dag. Den er designet af Giorgetto Giugiaro og Italdesign og har en rørgitterramme udviklet af Automobili Lamborghini — sidstnævnte skulle have fremstillet bilen, men var tæt på konkurs, så de blev alle bygget hos Italdesign i Norditalien (hvilket faktisk slet ikke kunne lade sig gøre …).

bmw_turbo_concept_16

BMW’s oprindelige Turbo konceptbil, som blev inspirationen for M1 — dog uden mågevingedørene …

Designet var inspireret af BMW’s Turbo-koncept fra 1972, der ganske enkelt var for godt til blot at blive gemt væk i en kælder, og derudover var M1 uvurderlige branding for BMW, da feltet af F1-kørere kørte opvarmningsløb i dem før grand prix’erne (hvor der virkelig ikke blev lagt fingre imellem!). Og hvad koster en velholdt en-ejers M1 så i dag? Jo, den er vurderet til at ville indbringe 450.000 dollars, eller små tre millioner kroner …

Kona Electric Exterior (24)

BILER Elon Musk bør være bekymret …

BEDSTES GLEMTE LAMBO

Forestil dig at åbne dine bedsteforældres garage og finde en Lamborghini Countach. Okay, det var ikke helt det der skete, men det er faktisk tæt på, for den her Countach har været glemt i over 20 år …

 

Har du kigget i dine bedsteforældres garage for nylig? For det kan jo være der holder noget mere interessant end en gammel Escort. Det var for eksempel tilfældet med en bruger på det amerikanske site Reddit, der går under navnet “Egriegin”, og skrev: “Trods støv og rust er bedstemors 1981 Lamborghini Countach stadig for cool!”

24-singer-dynamics-lightweighting-study-1

BILER Porschegasme …

Ifølge Egriegin blev denne Countach købt af hendes bedstefar i 1989, og brugt i hans udlejningsselskab som udlejede eksotiske sportsvogne og superbiler. Men efter forsikringspræmierne blev for kostbare lukkede han det ned, men beholdt Lamborghini’en og flere andre biler (man kan skimte en Ferrari 308 i forgrunden).

“Han beholdt dem i sin utætte garage, eller havde dem stående udenfor, i over 20 år — lad være med at spørge hvorfor, jeg aner det ikke,” forklarer Egriegin.

Enoksen-Fly-I-on-White_2_1024x1024@2x

URE Nyheder fra Enoksen

Derfor er bilerne heller ikke et ‘barn find’, for alle ved at de er der, og ingen af dem er til salg. Endnu. Den, som leder efter en Lamborghini Countach som har brug for lidt opmærksomhed, kommer derfor til at lede videre, som man siger …

MIURA SVR RESTAURERET

Der blev kun bygget en Miura SVR og nu er den genopstået i sin fortids glans, efter en 19 måneder lang restaurering hos Automobili Lamborghinis klassiske afdeling Polo Storico

 

Den moderne Lamborghini har muligvis mistet lidt af sin magi, men der var engang hvor Lamborghini var mestre i at chokere. Polo Storico er Lamborghinis historiske afdeling og er netop blevet færdige med at restaurere en Miura SVR. Hvor sjælden er den? Der blev fremstillet 763 eksemplarer af Miura fra 1966 til 1972, men kun én af dem var en SVR.

1966-ford-gt40-38-1

BILER Shelbys liv bliver til en film

Som altid startede den slags med Lamborghinis testkører, Bob Wallace, som i sin tid udviklede Miura SVJ, med J for Jota, omkring FIA Appendix J reglement, men Ferruccio Lamborghini havde ingen interesse i motorsport og solgte bilen, hvorefter den nye ejer totalskadede den allerede på turen hjem fra fabrikken.

Wallace måtte starte forfra, med andre ord. Da den opdaterede Miura SV var klar gik han i gang med at bygge endnu en racer, men denne gang på en Miura han selv ejede, så han var sikker på den ikke blev solgt i utide — men med hjælp fra fabrikken, naturligvis. Han gjorde den lettere, med en bedre vægtfordeling, faste forlytter og optimeret aerodynamik, og sidst men ikke mindst lokkede han 440 hk ud af V12-motoren.

13782044_10154331867339395_2466089853995352995_n

FROST: Tror du F1 er kedeligt, så prøv at se Le Mans …

Navnet han gav modellen var Miura SVR, for SV Racing. Bilen kom dog aldrig til at deltage aktivt i motorsport, men havde flere forskellige ejere gennem tiderne, og nu er den altså restaureret, hvilket tog 19 måneder. Det var ingen nem opgave, for det var småt med optegnelser af de mange ændringer. Ejeren af den færdige SVR er fra Japan og bilen blev overdraget ved en ceremoni på Nakayama Circuit.

HER ER ‘PROJEKT PANTHER’

Man tager en Lamborghini Huracan og giver den et nyt karrosseri, og skaber på den måde en moderne fortolkning af den gamle DeTomaso Pantera som, hvis alt går efter planen, er klar til at rulle ud på landevejen i slutningen af 2018  

 

En ny fortolkning af den gode gamle DeTomaso Pantera på basis af en Lamborghini Huracan? Der er noget uimodståeligt over tanken, selv om projektet må give anledning til en del bekymringer. Først og fremmest skal man købe en ny Lamborghini for at splitte den ad naturligvis.

Firmaet bag hedder ARES og har hovedkontor i Modena, hvor man også fandt DeTomaso-fabrikken i sin tid, og manden bag ARES er Danny Bahar, som nogen vil huske fra hans tid hos Lotus, hvor det var hans ambition at Lotus skulle overtage hele verden og introducere 12 nye modeller.

27449864329_042d355dcc_k

BILER Musk sender sin Tesla til Mars …

Det blev som bekendt ikke til noget, Danny Bahar endte med at få en fyreseddel og startede for sig selv. Det er det projekt som er vokset til ARES og det er dem som står bag “Project Panther” som man kalder det. Og ifølge Bahar er “Project Panther” kun toppen af isbjerget hos ARES lige nu.

Som sagt er det tekniske udgangspunkt en Lamborghini Huracan, og herfra kommer chassis, drivline samt — må man formode — en stor del af interiøret. ARES har så designet et nyt karrosseri som har en slående lighed med den gamle DeTomaso Pantera, og de to forenes.

Hvor dybt samarbejdet mellem Lamborghini og ARES går vides ikke, kun at “Project Panther” lige nu designes færdig og gennemgår de sidste aerodynamiske tests. I den sidste del af 2018 vil de første eksemplarer rulle ud af den lille fabrik, i det som ARES selv kalder “en meget begrænset produktion”.

3-1

BILER Lamborghinis første elbil

Og prisen? Den kendes ikke, men vi ville være overraskede hvis den var under det, man kan købe både en Lamborghini Huracan for og sandsynligvis en meget fin original DeTomaso Pantera …

LAMBORGHINIS FØRSTE ELBIL …

Kommer Lamborghini med en elbil? Ja, det første tegn er her, i form af konceptbilen Terzo Millennio, som bruger avanceret tekniologi som kondensatorer og nanoteknologi for at afløse den traditionelle batteripakke

 

Mød Terzo Millennio, italiensk for det tredje millennium, bygget sammen med MIT i USA og et koncept på det, der kan blive Lamborghinis første elbil. Ingen tvivl om at det er en Lamborghini, men altså uden en V12. Eller en V10. Eller så meget som en forbrændingsmotor.

Der er noget seriøs teknologi her, først og fremmest Supercapacitor Energy Storage i stedet for noget så traditionelt som batterier. Superkondensatorer som det også hedder bruges allerede i minde skala i moderne biler, som med start/stop-systemer, men Lamborghini og MIT vil altså bruge dem som en batteripakke, hvilket dog stadig kræver nogle tekniske gennembrud. Man overvejer også batterier i kulfiber og komposit med nanoteknologi, hvilket man mener både vil reducere vægten og reducere afladningen af batterierne.

Screen+Shot+2017-11-05+at+10.23.15+AM

VIDEO 457,3 km/t i en Koenigsegg!!!

Naturligvis har den firehjulstræk (som Lamborghini elsker på grund af Audi), og her med en elmotor placeret i hvert hjul, mens karrosseriet er kulfiber som bruger en ny teknologi med “nano channels”, som er en historie værd i sig selv.

Lamborghinis største udfordring er at få Terzo Millennio til at lyde som en Lamborghini, og man kigger nu på hvordan den skal lyde (en båndoptagelse med en V12-motor vil være for nem en løsning …). Om den kommer i produktion? Nej, det er kun et koncept, men et blik i hvor Lamborghini vil bevæge sig hen i en “post-fossil” fremtid, hvis man kan kalde den det.

All-New Hyundai i30 N (1)

BILER Helvedes hot Hyundai

Spørgsmålet er så hvem der har lyst til at leve i en verden uden Lamborghinis V12.

JO, FERRARI BYGGER EN SUV!

Det er ikke mange år siden at Fiat-chefen Sergio Marchionne kategorisk afviste enhver snak om at Ferrari nogensinde skulle bygge en SUV-model, men nu har samme Marchionne bekræftet, at den er på vej …

 

Sergio Marchionne, topchefen i Fiat-Chrysler Auto og manden som i det skjulte er ved at afhænde Alfa Romeo til Indien, sagde i august at man “sandsyligvis” ville lave en Ferrari SUV, efter i længere tid at have nægtet det nogensinde kunne komme på tale, og så sent som i februar 2016 udtalt at, at e SUV fra Ferrari “bliver over mit lig”. Så enten er befinder Marchionne sig i en zombie-lignende tilstand, eller også har han skiftet holdning, for på børsen i New York bekræftede han, at der kommer en SUV fra Ferrari.

 

Koenigsegg2VIDEO Koenigsegg slår rekord fra 0-400-0 km/t

Ifølge Marchionne er Ferrari nu 30 måneder væk fra at præsentere den nye højbenede model som med stor sandsynlighed også vil blive den første Ferrari med bagdøre. Men Marchionne efterlod sig selv med en bagdør, for Ferrari vil ikke bygge noget så ordinært som en Sports Utility Vehicle, det siger sig selv.

Der bliver tale en helt ny klasse, der fremover vil blive kendt som FUV — for Ferrari Utility Vehicle. Det, der kendetegner en FUV er, at den er mere eksklusiv og sportslig og langt mindre SUV-agtig end en SUV, og derfor bliver produktionen også begrænset, som Marchionne påpegede — sandsynligvis til hvor mange rigmænd der findes i Dubai, hvis nabo netop har bestilt Lamborghinis kommende SUV-model, Urus …

20171006_01_02_low

BILER Deprimerende, Toyota …

Som illustrationen vil den kommende FUV blive baseret på den firehjulstrukne GTC4 Lusso-platform, og der vil uden tvivl komme en version med hybridteknologi fra LaFerrari. Der er heller ingen tvivl om at det giver finansiel mening. Ifølge Bloomberg forventer Marchionne at man vil sælge 2.000 eksemplarer om året, hvilket er en forøgelse på 25 procent i forhold til de 8.000 biler man solgte i 2016, og tæt på de 10.000 biler som Marchionne mener er en magisk grænse for Ferrari.

 

VIDEO: HURACÁN SLÅR PORSCHE 918

Hvis du købte en Porsche 918 Spyder for at have den hurtigste superbil på ’Ringen, så kan du godt komme til lommerne igen, for lige nu er intet hurtigere på Nordsløjfen end den nye Lamborghini Huracán Performante

 

Hvis du købte en Porsche 918 Spyder, for at eje bilen, der har sat den hurtigste tid rundt på Nürburgrings Nordsløjfe … så er de penge spildt. For den nye Lamborghini Huracán Performante har sat storebror fra Stuttgart effektivt på plads med en tid på 6:52,01 (918 gjorde det på 6:57…) takket være mere power, aktiv aerodynamik og lavere vægt. Men ingen hybridteknologi som hos Porsche.

 

YTo2OntzOjI6ImlkIjtpOjEzOTAxMjE7czoxOiJ3IjtpOjEyODA7czoxOiJoIjtpOjk2MDtzOjE6ImMiO2k6MTtzOjE6InMiO2k6MDtzOjE6ImsiO3M6NDA6ImY0N2U3Y2UyZTQyOTIxYjM3NmQyZGMxNjQ5ZGIwMjE2YzAzNjJlNTAiO30=BILER Saab vender tilbage

Udefra er aerodynamikken tydelig, med spoilere og vinger i Lamborghinis patenterede “forged carbon fiber”, samt 40 kg mindre vægt end den normale Huracán. For og bag er der elektrisk betjente flaps, så mængden af downforce kan styres med optimal præcision. Faktisk kan de bagerste flaps åbnes individuelt i højre og venstre side, som når man kører igennem et sving, og bilen begynder at skride, hvor det så er muligt at øge mængden af downforce dermed reducere krængningen.

Effekten er øget til 640 hk, og det er dermed den kraftigste V10 Lamborghini nogensinde har bygget Affjedringen har strammere fjedre, nye magnetheological dæmpere, firehjulstræk og valget mellem Pirelli P Zero Corsa eller de lige akkurat gadelegale Trofeo R. Alt i alt giver det 0-100 km/t på 2,9 sekunder.

YTo2OntzOjI6ImlkIjtpOjEzOTA5NTQ7czoxOiJ3IjtpOjEyODA7czoxOiJoIjtpOjk2MDtzOjE6ImMiO2k6MTtzOjE6InMiO2k6MDtzOjE6ImsiO3M6NDA6IjIzN2Q0NzVhYzIyMTY3MzIyNmQzZmJlZjEyMDE3ZWM0MTNmY2UzOGUiO30=

BILER Mød Range Rover Velar

Indvendigt er der naturligvis kulfiber overalt, blot så du ikke glemmer hvad det er du sidder i, samt stafferinger udvendigt, så andre heller ikke gør. Prisen uden afgift er omkring 1,4 millioner kroner, hvilket er en hel del under, hvad man i sin tid betalte for en Porsche 918 Spyder. Og mens vi er ved Porsche, så skal dem der investerede i en Porsche 911 R heller ikke grine for højt. Når den faceliftede GT3 ankommer i slutningen af året, bliver det med en 500-hestes sugemotor … og mulighed for at vælge den 6-trins manuel gearkasse fra R-modellen. DOH!