Tag Archives: Louge

DET AMERIKANSKE PROBLEM

Amerikanske bilmærker er ikke gode til ’premium’, men ikke desto mindre er Vignale et forsøg på at holde dig fra at købe noget andet end en Ford, den dag du gerne vil opgradere fra din Mondeo…

 

Der er en enkelt ting, som amerikanerne er dårligere til en politik, og det er premium. De forstår det ganske enkelt ikke, på den anden side af Atlanten. Da GM i sin tid ejede Saab, var det svenske mærke ikke kun det eneste ”world brand” man havde i porteføljen, og det eneste interessante brand — en Saab var en Saab uanset om den var i Stockholm, Beijing eller New York, og tiltalte de samme kundegruppe af intellektuelle, akademikere, meningsdannere, som først og fremmest var kendetegnet af at have en stor disponibel indkomst. De fleste Saab-kunder kunne uden problemer købe en BMW eller en Mercedes, men de valgte helt bevidst en Saab. Alligevel lykkedes det for GM at få Saab til at gå konkurs.

yto2ontzoji6imlkijtpojezntizotg7czoxoij3ijtpojewmja7czoxoijoijtpojk5otk7czoxoijjijtpoja7czoxoijzijtpoja7czoxoijrijtzojqwoiiyzjexyju2mthlzwy5mgeynzy4njvkmddmmjgwowm4otc2ztuxzdgwijt9

VIDEO Denne film er sjovere end Mexicos Grand Prix…

Fords ejerskab af Volvo var heller ikke nogen succes — akkurat som Aston Martin, Jaguar og Land Rover. I dag er Saab ikke mere, mens Volvo og Jaguar / Land Rover har henholdsvis kinesiske og indiske ejere, med andre ord lande, der burde vide endnu mindre om premium-segmentet end Ford Motor Company, hvilket åbenbart er umuligt, og specielt Volvo har rykket kampen ind på tyskernes banehalvdel, hvilket ville have været utænkeligt, da man var ejet af Ford.

Det er den ene del af problemet. Den anden del er Ford i sig selv. Det er besynderligt hvordan man kan få denne verdens mest velhavende bilentusiaster til at til at slå hinanden til blods for at sikre sig et eksemplar af den nye Ford GT. Ford opstillede en lang række krav til de fremtidige ejere, men i virkeligheden havde de kun behøvet spørge om én ting: Kører du en Mondeo til daglig? Det havde uden tvivl reduceret feltet af ansøgere til en meget eksklusiv håndfuld, hvis der endda havde været så mange. For der er sandsynligvis ingen af de fremtidige Ford GT-ejere, der vil have en Mondeo i den anden side af dobbeltgaragen.

fullsizerender_4

Læder på instrumentbord og sæder adskiller Vignale fra resten af Mondeo-familien

For hvis du kører Mondeo, og alting går så godt, at du en dag kan købe en Ford GT, så er der ingen tvivl om, at du på et tidspunkt gerne vil opgradere din hverdagsbil. Det er der mange måder at gøre på, men de indbefatter alle at du ikke køber en Ford. Hvilket forklarer, hvorfor der findes noget som hedder en Ford Mondeo Vignale. Hvis du kører en Ford Mondeo Titanium, og du gerne vil have næste trin op af den automotive rangstige, så er det ikke sikkert du leder efter en større bil (så ingen grund til lave en ny Scorpio, Ford…), men en der er mere eksklusiv (læs: Mere tysk…).

Nu kan du så købe en Vignale, der er en Ford Mondeo med mere udstyr, mere krom og mere læder, og inklusive ydelser som lånebil, prioritet ved service og en personlig ’Relationship manager’ (som ikke kan skaffe dig en date, hvis det er det du tror…), en Vignale Lounge hos forhandleren (indrettet med det, der beskrives som italiensk luksus, hvilket vi formoder en espressomaskine og et udvalg af lænestole…) samt ’Premium Valet’, der er ekstra, og hvor forhandleren kommer og henter din bil for at klargør den, når du får lyst til det. Du kan også købe en Vignale weekendtaske, som Ford understreger har vundet en designpris. Men alvorlig talt, selv Audi-ejere ved, at der ikke er noget mere deprimerende end en Audi-ejer, i klædt en Audi-jakke eller med en Audi-taske.

alfa_giulia_sportwagon-626x382

BILER Alfa Giulia som stationcar

Det lyder alt sammen meget godt, selv om de fleste af os godt ved, at det ikke er noget som kommer til at gøre den store forskel til daglig, hvis nogen overhovedet. Det er også derfor en Mondeo Vignale lige til at begynde med virker som en bil, der prøver lidt for hårdt. Det er faktisk først når du kommer ud på motorvejen du mærker den ekstra lydisolering, for her den meget behagelig, da den er udstyret med Active Noise Cancellation, mens den i byen føles som enhver anden Mondeo.

Indvendigt er der quiltet læder på sæderne og læder på døre og instrumentbord, men instrumentbordet og Fords SYNC-system er det samme, som resten af Mondeo-serien. Og for en bil, der burde svømme over med udstyr, er det måske lidt skuffende at 19-tommer fælgene er ekstraudstyr sammen med navigationssystemet, der til sammen løber op i over 30.000 kroner, men sådan er det.

tesla-solar-roof-11

GADGETS Tesla vil gøre dit tag elektrisk

Der er heller ikke noget usædvanligt over motorerne, den findes som 2,0 Ecoboost med 240 hk og som diesel med 180 hk, samt som sedan eller stationcar. Og det er faktisk en ganske vellykket bil, for hvad den er, men igen er det tilbage til Fords brand, der jo er mere pragmatisk end premium. Og den pragmatiske vil vælge en Mondeo Titanium med den samme motor og spare differencen. Vignale-loungen med læderstolene og espressomaskinen samt den personlige serviceassistent vil nok også være mere relevant for ejerne af, uhm, skal vi sige en mere sydeuropæisk bil, som har en forventning om at kommer der ganske ofte.

Det Ford burde have gjort var at sige, at når du køber en Vignale, så flyver vi dig til en racerbane i USA, hvor du kan få lov til at trykke en Ford GT af en håndfuld omgange. Det er den slags der rykker over ligusterhækken.

“Lod de dig køre en tur i den der Audi R8 da du købte din A4? Nej? Der kan man bare se…”

 

Teknisk set Ford Mondeo Vignale 2,0 TDCi PowerShift

 

Motor 2,0 R4 turbodiesel

Ydelse 180 hk @ 4.000 o/min, 400 Nm @ 1.500 o/min

Præstationer 0-100 km/t 8,7 sek., topfart 223 km/t

Forbrug 20,4 km/l

Pris 601.470 kr.