Tag Archives: Matra

DEN FOLKELIGE CROSSOVER

Du skal se på Peugeot 2008 som en blanding mellem en 208 SW og en crossover til folket. Den er lidt højere og lidt mere SUV-agtig, med plastkanter på skærmene, der ville have gjort Matra Simca Rancho stolt!

 

Kan du huske Matra Simca Rancho? Der har aldrig været en bil, som var mindre velegnet til terrænkørsel. Det var ikke kun fordi en Simca af en eller anden grund ikke kunne tåle vand, men også fordi den 1,1-liters motor knap nok kunne køre op af bakke, selv på asfalt. Men det gjorde ikke noget, for den så sådan ud!

Husker du den første Peugeot 2008? Det er der en grund til, først og fremmest at den ikke var særlig vellykket. Idéen var god nok: Hvorfor lave en SW-udgave af 208, når du kunne lave en crossover-mini-SUV? Men eksekveringen gjorde at Peugeot røg ned i det sorte hul, hvor du også finder Ford Fusion og Toyota Urban Cruiser, men så er det da heller ikke værre end man kan prøve igen.

singer-porsche-911-fiona-1

BILER Porsche-porno fra Singer

Det er så det man har gjort ved at boppe 2008 ekstra meget op, og resultatet … mjah, vi kommer nok ikke nærmere en folkelig crossover lige nu. Du kan faktisk køre af sted i en 2008 for bare 179.990 kroner, men hvis det skal være med den 1,6 liters BlueHDi diesel med 120 hk og Allure-udstyret, så kommer du altså op på 289.990 kroner.

matra-simca-rancho

Sådan! Simca vidste hvordan man fik en bil til at se ud som om den kunne krydse Sahara …

Det, der var galt med den første 2008, det var at den slet ikke så ud som om den prøvede at ligne noget, der kunne køre helt ned til strandkanten. Det er heldigvis ordnet nu. Den har fået både plastkanter omkring skærmene og endda det, der skal se ud som et skjold under motoren, til at beskytte dig mod imaginære klippestykker når du kører offroad i fantasien. Men det virker rent visuelt. Den ser mere crossover-agtig ud, og det er et plus i denne klasse.

Den gode gamle 1,6-liters HDi motor gør også tjeneste her, og leverer en solid indsats ganske som den plejer, sammen med den 6-trins manuelle gearkasse. BlueHDI betyder at den både har partikelfilter og SCR-katalysator, hvilket reducerer NOx med 90 procent og fjerner 99 procent af partiklerne, og du kan altså godt lokke den til at køre 20 km/l.

fullsizerender
BILER En Kia til en million kroner?

Indvendigt er den som en 208, men med lidt ekstra lofthøjde til passagererne på bagsædet. Alt i alt er en 2008 små 65 millimeter højere end en 208, bagagerummet er mere anvendeligt og gulvet er fladt, selv når du lægger bagsæderne ned. Selv interiøret er også det samme — bortset fra en spøjs ny håndbremse, der får dig til at tænke på, at du er ved at skyde dig selv ud med et katapultsæde.

Men hvis der skal være lidt mere fest i gaden, så skal du vælge den 3-cylindrede benzinmotor, som letter forakslen for 100 kg vægt, hvilket godt kan mærkes i kurverne. Nej, den kommer aldrig til at krydse Sahara, men som en mere funky 208 SW, der fungerer den ganske godt.

 

Teknisk set Peugeot 2008 1,6 BlueHDi

 

Motor 1,6 R4 turbo d.

Ydelse 120 hk @ 3.500 o/min, 254 Nm @ 1.750 o/min

Præstationer 0-100 km/t 9,6 sek., topfart 190 km/t

Forbrug 27 km/l

Pris 289.990 kr.