Tag Archives: MINI

VERDENS MINDSTE SUV?

Man tager en Fiesta, og bygger i højden, og så har man faktisk det, der er en af verdens mindste SUV’er. Det er det, der er hele idéen med EcoSport, der skal give dig illusionen af, at du kører en Kuga eller en Edge

 

Idéen er god: Du tager en Fiesta, udvider den i højden og, hey presto, du har noget i retning af verdens mindste SUV, som ingen af os kan få nok af. Modellen er egentlig bygget til Sydamerika, Indien og Kina, hvor den blev lanceret i 2013, men nu har den altså også fundet vej hertil, efter et facelift for at holde den opdateret, og for at få den til at se lidt mere ud som Kuga og Edge.

lanzante-porsche-930-restomods-1

BILER Porsche 930 med F1-motor?!?

Den ligner faktisk en mindre udgave af de større søskende, bortset fra at hjulene hele ser ud som om de er for små. Men alt er små på Ecosport, selv motoren, der er Fords lille 3-cylindrede turbomotor med 140 hk med 6-trins manuelt gear. Det er et lille kirsebær af en motor, selv om den ikke blæser dig bagover på papiret, for sidst en bil der havde brug for 0-100 km/t på 11,8 sekunder på at komme fra 0-100 km/t blev beskrevet som kvik, var vist i 1987. Der er også en diesel, for dem, som virkelig holder af at tage det roligt. Eller hvordan lyder 0-100 km/t på 14 sekunder og en topfart på 160 km/t?

IMG_0101

Bagklappen er en port, et levn fra den tidligere EcoSport, som havde reservehjulet placeret udvendigt …

Derfor har Ecosport også fået en del kritik for de manglende præstationer og undervognen. Men den er hurtigere end på papiret, fordi den pucher godt igennem i mellemaccelerationerne og med glæde hviner forbi 6.000 o/min. Og nej, undervognen er en skygge af det du finder i en Fiesta i kurverne. Den har noget med at den næsten modarbejder dig en lille smule, når du drejer for hurtigt ind, hvilket ville være en dødssynd i en Fiesta eller Focus, men men spørgsmålet er, om det interesserer nogen af dem der forelsker sig en i Ecosport.

Kona Electric Exterior (24)

BILER Glem Tesla, her er folke-elbilen

Men det er som bekendt det indre der tæller. Det er det i hvert fald her. Som ST-Line har den 17-tommer ‘smoked’ alufælge (der stadig ser for små ud) og der er sæder med dellæder i kabinen, samt det nye Sync 3 infotainmentssystem med Apple CarPlay, DBA, Bluetooth og mulighed for at opgradere til B&O højttalere. Desuden sidder du godt, hvilket dog sker på bakostning af bagsædet og bagagerummet, som kun er på 355 liter, og åbner med en port, der er et lev tilbage fra den sidste Ecosport som havde reservehjulet placeret her. Faktisk er det lige før bagklappen er større ene bagagerummet! Men hvis du kan se ud over det — samt at den ikke kører hårnåle som en Fiesta — så gør Ecosport det den skal, og giver dig illusionen af, at du kører rundt i en bil der både er større og dyrere.

 

Ford EcoSport ST-Line teknisk set

 

Motor 1,0 R3 turbo

Ydelse 140 hk, 180 Nm

Præstationer 0-100 km/t 11,8 sek., 188 km/t

Forbrug 16,1 km/l

Pris 238.650 kr.

DAMMIT, MINI …

Tilsæt John Cooper Works PRO tuningskit til en MINI Cooper S, og du burde have en bil med både design og køreglæde til at underholde. Der er bare et enkelt problem eller to ved den plan …

 

Okay, det her bliver lidt indviklet — og alligevel lidt det samme. For hvis du ikke har de 975.000 kroner som en M2 koster, så har BMW altså også denne her MINI Cooper S med John Cooper Works PRO-kit, som med sine 340.000 kroner koster omkring en tredjedel. De 340.000 kroner dækker over en MINI Cooper S, som du så kan opgradere, hvilket der så er rig mulighed for.

Testbilen havde både JCW PPRO-tuningskittet og JCW Chilli-pakken hvilket bringer prisen på det du fristes til at kalde absurde 636.652 kroner. Hvad får du så for de penge? Well, først og fremmest får du JCW Chilli-pakken med multifunktionsrat, driving modes, regnsensor, klimaanlæg, lyspakke, aflæggepakke, LED-forlygter, spoilere og sorte alufælge, on-board computer, Exitement-pakke (det lyder mere frækt end det er …) og en helt masse andet, men den koster også 97.000 kroner så den skal altså helst have en hel masse af alting. Hvilket sine steder kan blive lidt forvirrende, fordi der både er en bagspiler i JCW Chilli-pakken og en JCW bagspoiler på listen over øvrigt ekstraudstyr, så den skal åbenbart have to bagspilere, ligesom der er en særlig bagkofanger og en splitter i fronten du også skal betale ekstra for.

FullSizeRender_11

BILER Den definitive GTI?

Så er der JCW PRO tuningskittet, der løfter ydelsen fra 197 til 211 hk, og giver 20 ekstra Nm som koster 20.000 kroner, men da testbilen var udstyret med Steptronic sportsautomatgear (nej, ikke dobbeltkobling, men automatgear …) til 30.395 kroner så føles den ikke væsentlig mere viril end en Cooper S med manuelt gear.

Det bedste du kan gøre er at købe en standard MINI Cooper S og så specificere den meget forsigtigt, for når det kommer til stykket er der meget af ekstraudstyret du godt kan undvære. Den 2-liters motor bliver ikke væsentlig mere viril af PRO-tuningskittet, for den har rigelig oomph allerede med 197 hk, undgå MINI Driving Modes, fordi du slipper for det kunstigt tunge styretøj og har alle kræfterne hele tiden, og fordi den kører på Run Flat så er både Dynamic Damper Control og Harman Kardon stereoanlægget et spektakulært spild af penge.

FullSizeRender_2

JCW-modellen kan udstyres med fjernbetjent Track Mode til udstødningen. Dine naboer vil hade det …

Run Flat? Ak ja, det er MINI’s forbandelse, der blev indført med den anden generation. Det betyder du kan køre videre med en punktering (men også at dækket ikke kan lappes, men skal skiftes, hvilket koster 3-4.000 kroner pr. dæk pr. gang) og at man slap for at gøre plads til et reservedæk i bagagerummet. Bagsiden af medaljen er at Run Flat dæk er hårde, ulideligt hårde faktisk.

Blaken_Paul_Newman_Daytona_Il_03_300ppi

URE Pimp dit Rolex

En MINI byder faktisk på den mest fortryllende køreoplevelse i hatchback-klassen. Problemet er, at stort set ingen af ejerne kommer til at opleve den, fordi det kræver at du sætter nogen normale dæk på. Så kan den køre i regnvejr, du kan høre stereoanlægget — fordi 70 procent af hjulstøjen forsvinder — og din Dynamic Damper Control vil rent faktisk fungerer. MINI er nået langt med Run Flat-dækkene, men på en sportsundervogn er de en kilde til konstant irritation.

I bund og grund er det svært at se, at der er nogen grund til at gå ned og betale 636.000 kroner for en MINI, alene fordi du i løbet af kort tid vil være i stand til at købe en let brugt BMW M2 for de penge. For en M2 er ikke bare den bedste bil BMW nogensinde har bygget eller den bedste M-model nogensinde. Vurderet på ren og skær attitude, anvendelighed og value for money er det sandsynligvis den bedste sportslige bil der findes …

 

MINI Cooper S JCW PRO

 

Motor 2,0 turbo R4

Ydelse 211 hk @ 5.500 o/min, 300 Nm @ 1.500 o/min

Præstationer 0-100 km/t 6,8 sek., topfart 233 km/t

Forbrug 17,5 km/l

Pris 636.652 kr.

MINI BLIVER MEGA

Den nye MINI Clubman er vokset på alle ledder, og er blevet tilført to ekstra døre. Men bare rolig, MINI-fans, den er stadig dyr og upraktisk, og interiøret ligner en jukebox

 

Det er næppe undgået nogens opmærksomhed, at MINI-programmet er vokset, fra den oprindelige 3-dørs hatchback til cabriolet, roadster og den der 2-personers coupé, der så ud som om den havde en hat på, til Paceman og Countryman og så naturligvis stationcar-versionen Clubman.

BILER – Test af den nye Tesla Model X

Den tidligere Clubman havde kun én bagdør, på grund af benzinpåfyldningen, der sad i højre side og åbnede omvendt, fordi det er den side af vejen man i kører i, i den civiliserede del af den vestlige verden. I Storbritannien, hvor man altid skal være på tværs, kører man i venstre, så dem på bagsædet blev lukket direkte ud i trafikken, hvad der muligvis kan forklare, hvorfor det blev et ja til den afstemning.

“Den tidligere Clubman havde kun én bagdør, på grund af benzinpåfyldningen, der sad i højre side og åbnede omvendt”

Den nye Clubman får bagdøre i hver side, til glæde for briterne og alle med en indkørsel. Det sker ved at MINI har gjort den nye MINI mindre, erhm, MINI… Fordi den er blevet større. Meget større. Én ting er, at den er blevet 270 mm længere, men den er også blevet 30 mm bredere i forhold til hatchback-modellen. Forklaringen er, at det her slet ikke er en forlænget MINI, men en BMW 2-serie Active Tourer forklædt som en MINI. Resultatet er en slags mini-MPV, til dig, der ikke mener, at en mini-MPV er funky nok. Nå ja, det er idéen, i hvert fald…

GADGETS – Nye modeller på vej fra B&O

Det betyder først og fremmest at du sidder lavt med den opretstående forrude, mens interiøret af det, der i den tidligere MINI var speedometeret, men nu tydeligvis er inspireret af en jukebox fra Wurlitzer — som skifter farve undervejs afhængig af om du spiller musik eller betjener klimaanlægget — og startknappen, der lyser rødt som noget fra den kolde krig. Men hvis du er til MINI er der ingen tvivl om, at du vil blive en hel del mere begejstret her end i en 2-serie Active Tourer.

IMG_0574

Den er nemmere at bruge, end du lige regner med, men midterstolpen tager en del udsyn i bakspejlet…

Men fordi den er både bredere og længere, så vejer den 125 kg mere end den normale MINI hatchback, og det mærker du i den reducerede gokart-fornemmelse. Med 192 hk og 280 Nm (300 Nm på overboost) i Cooper S-modellen, er den kvik nok og leverer 0-100 km/t på 7,2 sekunder. Men den 3-cylindrede turbomotor på 1,5 liter er måske værd at overveje, for den er lige stor nok til at du for alvor kan vride den om hjørnerne som en hatchback.

“Den er blevet 270 mm længere og 30 mm bredere i forhold til hatchback-modellen, for i virkeligheden er det her en 2-serie Active Tourer i forklædning”

Der sidder en knap ved gearvælgeren hvor du kan vælge, om du vil køre ’Sport’ eller ’Green’, men i virkeligheden er midterstillingen den bedste, med mindre du er på en meget snoet landevej, ikke mindst fordi MINI har en eller anden idé om, at der ikke er nogen som føles så sportsligt, som et tungt styretøj.

VIDEO – LaFerrari kører ind i restaurant

BMW-platformen er dog nyttig på andre måder, for det her er rent faktisk den første MINI med en rigtig midterkonsol, så du både får lidt nyttig aflæggeplads og at betjeningen til iDrive nu ikke længere er begravet nede mellem sæderne. Kvaliteten af interiøret er også løftet op på BMW-niveau, hvilket er en stor forbedring over den anden generation.

IMG_0571

Dobbelt soltag? Jo, naturligvis — men det koster, for ekstraudstyr til en MINI er lige så dyrt som til en BMW

Det meste af designet er gennemtænkt, men en MINI er om noget design for designets skyld. Den dobbelte bagdør er en sjov detalje, der er lækker at bruge og bringer minder tilbage om den oprindelige MINI (selv om du har fornemmelsen af, at den kunne holde parkeret i bagagerummet, for meget kan du sige om en Clubman, men størrelsen er ikke rigtig ’mini’ mere). At den så sidder lige midt i bakspejlet må du leve med, akkurat som du må klare dig med kun 360 liter i bagagerummet.

REJSER – Træt af all-inclusive? Så prøv det her!

Men i virkeligheden er det jo lige meget. Du køber ikke en MINI Clubman fordi den er større end før eller mere praktisk — eller fordi den er specielt billig (automatgearet alene koster over 40.000 kroner og testbilen havde for over 200.000 kroner ekstraudstyr…). Du køber den i virkeligheden fordi du vil have en MINI, men ikke kan klemme familien ind i en hatchback, men heller kan udholde tanken om en ’normal’ bil…

MINI Cooper S Clubman

Motor 2,0-liters turbo, R4

Ydelse 192 hk @ 5.000 o/min, 280 Nm @ 1.250 o/min

Præstationer 0-100 km/t 7,2 sek., topfart 228 km/t

Forbrug 17,2 km/l

Pris 408.449 kr.