Tag Archives: Ny

NÅR EN POLO ER EN GOLF

Den nye Polo er ikke bare blevet større, for hvis du kigger på udstyret og premium-fornemmelsen, så ligner den ikke noget som skal konkurrere med Corsa og Fiesta, men mere noget der går efter storebror Golf …

 

Hvor stor skal en Polo egentlig være, før den bliver en Golf? Det er det spørgsmål som melder sig. Den seneste generation har fået 94 millimeter længere akselafstand, og den bredere sporvidde, hvilket både har givet mere plads i kabinen — ikke mindst på bagsædet — og gjort den en hel del mere bastant. Ford Fiesta er stadig den mest velkørende i klassen, men i forhold til en Polo virker den besynderlig klejn nu …

Luk bagagerummet op, hvor der nu er 71 liter mere bagageplads, og du kunne lige så godt stirre ned i en af rivalerne til Golf. Faktisk skal du ikke mange generationer tilbage før det ville være samme størrelse som en Golf! Det samme med udstyret, for det er ikke kun det, at du kan få Polo med de samme sikkerhedssystemer, som skal beskytte dig mod dig selv, som du normalt kun finder i større biler. Du kan også få digitalt instrumentbord, DSG, adaptiv fartpilot, LED-forlygter, multifunktions-læderrat, infotainmentsystem, samt en GTI-version med 200 hk.

original-1968-mustang-from-movie-bullitt-1-1

 

BILER Bullitt-Mustang fundet!

Det eneste sted Polo er Polo er faktisk i motorrummet, hvor du finder en 1,0-liters motor med tre cylindre som fås i tre versioner, der strækker sig fra 75 til 115 hk — samt den samme 1,5-liters EVO-motor med 150 hk som netop er introduceret i den nye Golf. Den mindste version uden turbo er den samme du finder i Up, men i en Polo trækker den urimelige veksler på din tålmodighed, og burde kun være lovlig at sælge til folk over 70 år med sygdomme som var diagnosticeret som uhelbredelige.

Næste trin har 95 hk, men den har også turbo, hvilket betyder at du går fra 95 til 175 Nm, og dermed genfinder viljen til at leve. Det er faktisk en motor som er både sprød og omdrejningsvillig, og i virkeligheden alt hvad du har brug for. Den 5-trins manuelle gearkasse som er standard er ingen fest, men fordi du kan opgradere til den 7-trins DSG for kun 16.000 kroner, så er det kun fedterøve som sidder og træder på en koblingspedal.

17c922-03-1

BILER Jo, det er den nye G-klasse

Den kører tysk og ordentligt og uden dikkedarer som man siger. Nej, den bliver aldrig en Fiesta, men den er mere komfortabel på motorvejen. Det samme kan du sige om designet, udover forlygterne, der ser ud som om de kniber øjnene sammen, som om de ikke er helt sikre på, hvad de kigger på. Det er dem der møder bilen i øvrigt heller ikke, og det er tvivlsomt om nogen ville opdage det, hvis du klistrerede et Golf-skilt bagpå.

Peugeot 208 regerer stadig i kompakt-klassen, hvis man kan kalde den det, og det er der intet som tyder på, den holder op med lige foreløbig. Der er dog én ting som Polo gør bedre end dem på sin egen størrelse (og mange af dem, der er større …), og det er at levere premium-fornemmelsen. Måske er det derfor at VW endnu ikke tager 1,5-liters modellen hjem. For spørgsmålet er, om det ikke er fra Golf at de fleste nye Polo-ejere vil komme …

 

Volkswagen Polo 1,0 TSI Comfortline

 

Motor 1,0 R3 12V

Ydelse 95 hk @ 4.500 o/min, 175 Nm @ 2.000 o/min

Præstationer 0-100 km/t 9,5 sek., topfart 170 km/t

Forbrug 22,7 km/l

Pris 183.990 kr.

KØB EN NY MCLAREN F1

Den blev bestilt i 1997 af en japansk kunde, men 20 år efter, har den stadig kun tilbagelagt 238 kilometer, og alt er som da bilen forlod fabrikken — inklusive det beskyttende plast omkring dørmåtter, bagage og instrumentbord …

 

En eller anden bestilte denne McLaren F1 i 1997 og kørte aldrig i den. Resultatet? Jo, det er sandsynligvis den dyreste McLaren F1 som nogensinde vil blive solgt, og de brugte udgaver er ellers dyre nok som det er, skulle vi hilse og sige.

Denne McLaren F1, som er annonceret til salg hos den engelske forhandler af eksklusive biler, John Hartley Jnr., er unik, fordi den kun har tilbagelagt 148 miles — eller 238 kilometer, sandsynligvis i forbindelse med at blive trillet op og ned af kælderen til de reglementerede serviceeftersyn. Det vil sige at det er den F1 som har tilbagelagt færrest kilometer i verden, og ejeren bekymrede dig ikke engang om at registrere den.

2018-hyundai-kona-6
BILER Hyundai Kona kører 500 km på el

Derfor er den stadig i samme tilstand som da den forlod fabrikken, og alt er pertentligt velbevaret, for intet har været brugt — og faktisk stadig i sin bekyttende plastbeklædning, inklusive gulvmåtterne. Det samme gælder det særligt designede bagagesæt, F1 LM-udstødningen og det særlige aftagelige F1 GTR-rat i russkind.

På samme måde er alt det ekstra som fulgte med en McLaren F1, som det særlige TAG-Heuer ur med chassisnummeret, det specialbyggede værktøjssæt, on-board diagnoseudstyret, den såkaldte “build book” underskrevet af Gordon Murray samt værktøjssættet.

airstream-globetrotter-luxe-03

GADGETS Når camping bliver cool

Bilen blev i sin tid bestilt af en japansk kunde, som yderligere valgte at udstyre den med det særlige førersæde i kulfiber med gule læderindsatser, som altså aldrig har været i brug. Og prisen? Den oplyser Hartley ikke noget om.

Det eneste man så kan spørge sig selv om er, hvem der køber en McLaren F1, og derefter beslutter sig for aldrig at køre i den. Samt om den nye ejer vil bruge bilen, eller fortsætte med at bevare den i ubrugt tilstand …

KONGEN ER DØD. KONGEN LEVE

Porsche benægtede længe ethvert kendskab til en ny GT2 RS, men nu er den her, og den er mere vanvittig end noget der nogensinde har båret modelbetegnelsen ‘911’ med 700 hk — og baghjulstræk!

 

Porsche, 700 hestekræfter og ikke et batteri i nærheden. Det lyder som den perfekte kombination, og det er den nye Porsche 911 GT2 RS, og alt hvad der er 911 og ypperligt. For der er kun baghjulstræk, et chassis finpudset af racerafdelingen, letvægtsmaterialer, heftig aerodynamik og firehjulsstyring. Og så er det den mest brutale og hurtigste Porsche 911 nogensinde. Og som lige at sætte streg under, så blev den præsenteret på Goodwood Festival of Speed.

porsche-mission-e-francfort-ta-2015-32

BILER Porsche vil sælge 50% elbiler i 2023 …

Udgangspunktet er den samme 6-cylindrede boxermotor som findes i 911 Turbo S, men med to store turboladere og et ekstra kølesystem som sprøjter vand på intercoolerne, hvilket frembringer 700 hk og 750 Nm, som krævede en specialbygget udgave af Porsches 7-trins PDK-transmission.

Der er også blevet sparet en del vægt, med en ny titanium udstødning, kulfiber til forskærme og frontklap, samt en såkaldt Weissach-pakke med endnu flere dele i kulfiber som barberer egenvægten ned til 1.470 kg. Det giver, sammen med det heftigere maskineri, en 0-100-tid på 2,8 sekunder.

Montblanc-TimeWalker-Chronograph-Automatic-SIHH-2017-aBlogtoWatch-20

URE Timewalker fra Mont Blanc

Firehjulsstyringen er også lånt fra 911 Turbo-modellerne, og styrer her fordæk i størrelse 265/35 ZR20 og 325/30 ZR21 bag. Som noget nyt kan systemet kobles frai to trin, hvor man også deaktiverer stabilitetssystemet eller traction-control — eller begge dele samtidig.

Indvendigt minder GT2 RS om GT3-modellerne med kun to sæder og (hvis man ønsker det) masser af rød alcantara. Derudover er der et specielt armbåndsur med et urværk udviklet af Porsche Design i en titanium urkasse og med skive i kulfber, som kun tilbydes 911 GT2 RS-kunderne. Det kan customiseres til hver køber, akkurat som bilen …

VW UP SOM GTI

Hvis du altid har drømt om en klassisk Mk. I Golf GTI, så er løsningen her, for nu kommer den lille Up som GTI, med præstationer der er som spejlet ud af den første Golf GTI fra 70’erne

 

Under denne måneds GTI-festival i Worthesee, løfter Vokswagen endelig sløret for Up GTI, som længe har været Tysklands dårligst holdte hemmelighed. Det kan godt være at den lille Up er mindre end storebror Golf GTI i dag, men den er utrolig tæt på det du fik med den første Golf GTI i 1976.

IMG_6066

BILER Garagefund i Beverly Hills

Motoren er en modificeret udgave af den 3-cylindrede turbo fra Up TSI, som nu har 115 hk og 230 Nm, hvilket giver en 0-100 tid på 8,8 sekunder og en topfart på 197 km/t, og den kommer med en 6-trins manuel transmission. Den første Golf FTI klarede 0-100 km/t på 9,0 sekunder og havde en topfart på 182 km/t. Selv farverne er som i de gode gamle dage med rød, hvid, dark silver, sort og en enkelt ny kulør kalder Costa Azul Blue.

Den er også nem at kende, takket være den røde stribe på tværs af kølergrillen, en dybere frontspoiler og 17-tommer alufælge kombineret med en 15 millimeter lavere undervogn, samt en tagspoiler bag. Og jo, du får naturligvis det klassiske ternede Clark-indtræk på sæderne, samt et lækkert læderrat og GTI-gearknop.

emory-tracker-outlaw-vintage-porsche-356-speedster-16

GADGETS E-bike med Outlaw coolness

Om det er ekstraudstyr vides ikke endnu, men Up GTI er udstyret med en sound actuator, som skulle give GTI-lyd inde i bilen, men lydniveauet forbliver civiliseret udvendig. Up GTI går dog først officielt i produktion i starten af 2018 og de danske priser kendes endnu ikke.