Tag Archives: Plug-in

DANMARKS BILLIGSTE PLUG-IN

Der var engang en plug-in hybrid var både dyr og langsom, men i dag koster Danmarks billigste plug-in hybrid blot 264.999 kroner, og får de penge får du en rummelig familiebil med plads til fem personer, der kan køre 40 kilometer på ren el
Af og til har man lidt ondt af Toyota, for det var jo dem, der skød hybrid-revolutionen i gang med Prius. Men Prius er stadig kun en hybrid, og den koster 40.000 kroner mere end en Golf GTE, der har omtrent dobbelt så mange hestekræfter, er udstyret som en Golf GTI og er en plug-in hybrid, så du kan lade den op som en elbil og køre 50 kilometer på ren el. Og en Prius koster små 100.000 kroner mere end den nye Kia Niro PHEV, der også er en plug-in hybrid.

Det første du bemærker med Niro er designet. Prius er designet for at se mærkelig ud, så ingen er i tvivl om, at du har ofret dig for at redde planeten. Niro er designet som en flyver-under-radaren crossover. Der er intet ved den som er besynderligt, for Niro er ikke skabt for at få opmærksomhed, men for at æde markedsandele og kan køre 40 kilometer på ren el.

uber-robot-air-taxi-08

GADGETS Uber vil flyve dig …

Der er også en Niro Hybrid og senere på året dukker Niro op som ren elbil, men PHEV-udgaven som vi har her, er en kombination af det hele. Afhængig af hvilken oplader du bruger, tager det fra halvanden til tre timer at lade batteriet op. Der er to køreprogrammer, Eco eller Sport, men i modsætning til den rene hybrid-model er der ikke noget effektivt program til at genoplade batteriet når du kører. Det er en skam, for de 40 kilometers strøm er hurtigt brugt op, specielt hvis du bruger kræfterne fra lyskrydset i byen.

Den 1,6-liters motor har 105 hk, og kombineret med den 43 hestes elmotor giver det 144 hk i samlet systemeffekt samt et drejningsmoment på 265 Nm. Hvad der igen giver 0-100 km/t på 10,8 sekunder og en topfart på 172 km/t. Det er det stort set de samme præstationer som en Prius med sin CVT-transmission, men Niro kører langt mere flydende og kræver færre omdrejninger, fordi den benytter en dobbeltkoblings-transmission.

zero-ts-5-1

BILER 1.000 km rækkevidde i en Tesla

Niro er bygget på den samme platform som Hyundai Ioniq, og er fra starten designet som en elbil, hvor man så har installeret en benzinmotor — ikke omvendt, som man ofte ser det. Fordi den måde vi beregner forbrug på er håbløst forældet, er Niro opgivet til at køre 76,2 km/l. Det gør den naturligvis ikke. Men du kan faktisk ret konsekvent køre omkring 20 km/l, og det må siges at være godkendt.

Først og fremmest vil Niro PHEV være med til at gøre plug-in hybrider mainstream, i stedet for noget som absolut skulle se mærkeligt ud, for at være helt sikker på at alle forstår hvad det er, hvilket i sig selv er befriende. Det er i bund og grund en praktisk og vellykket familiebil, der er nem at synes om og nem at leve med, og til de kortere ture som til børnehaven om morgenen, er det ikke nødvendigt at starte motoren, hvis du blot har opladt batteriet.

honda-cb4-interceptor-concept-05-1

MC Fremtids café-racer fra Honda

Den dag der kommer Zero Emission-zoner i de større byer, skifter du blot til el i din Niro PHEV, men du bliver nødt til at vende om i din Prius, som er en traditionel hybrid (den findes som plug-in, men man må formode at den bliver for dyr i Danmark). Men i bund og grund følger Niro PHEV blot den traditionelle visdom for at sælge et produkt. Idealisme har aldrig ændret noget. Gør det lettere, bedre og billigere for kunderne at vælge det du sælger. Det var derfor mobiltelefonerne afløste telefonboksen i sin tid …

 

Kia Niro PHEV plug-in hybrid

 

Motor 1,6 R4 16V + elmotor

Ydelse Samlet systemydelse 141 hk og 265 Nm

Præstationer 0-100 km/t 10,8 sek., topfart 172 km/t

Forbrug 76,2 km/l (opgivet)

Pris 264.999 kr.

TRÅDLØS OPLADNING TIL DIN BMW

Du kan lade din smartphone op trådløst, så hvorfor ikke din elbil? Det må BMW have spurgt sig selv om, og nu har de så introduceret et system med trådløs opladning til deres 530e plug-in hybrid

 

Trådløs opladning af elbiler har længe været den hellige gral, for ladekabler er noget fanden har skabt — specielt om vinteren, hvor ingen har lyst til at skulle bakse med et kabel, der har rodet rundt i sne og sjap. Nu planlægger BMW så at introducere en trådløs charging-pad til deres 530e plug-in hybrid, som kan oplade det 92 kWh lithium-ion batteri på blot 3,5 timer.

Trådløs opladning er ikke noget nyt naturligvis, men BMW er en af de første fabrikanter som tilbyder en charging-pad som en option til en af deres modeller. Systemet fungerer ved hjælp af en base-enhed som forbindes med hjemmets 220-volts elsystem, og arbejder sammen med en enhed på bilen. Det magnetfelt som skabes mellem de to enheder oplader bilen med 3,2 kilowatt — altså næsten lige så hurtigt, som hvis du benyttede et ladekabel.

FullSizeRender_1

BILER Tipo vender tilbage

Sensorer i bilen hjælper dig med at guide dig på plads, og placeret i en garage kan du altså lade op hver gang bilen er parkeret uden at skulle huske at rode med kabler, hvilket giver en højere grad af brugervenlighed. Der vil nok heller ikke gå lang tid før den teknik vil være tilgængelig ved ladestationer uden i byen, men det vil naturligvis kræve et mere ensartet system.

Det stadigt voksende udbud af elbiler fra de store fabrikanter som Volkswagen, BMW, Jaguar og Mercedes vil gøre trådløs opladning endnu mere udbredt de kommende år. Allerede nu kan Mercedes S550e plug-in hybrid forbindes med trådløs opladning fra Qualcomm, og Evetran laver trådløse systemer til Tesla Model S, Nissan Leaf og BMW i3. Der bliver også arbejdet hårdt på et system som kan oplade elbiler mens de kører, men det ligger nok lidt længere ude i fremtiden.

osjepywifahlpd9b2cwu

BILER Dagens nuttede elbil

Som det man kan kalde fabriksmonteret ekstraudstyr, ser det dog ud til at BMW kommer til at være de første, selv om det endnu ikke vides hvad systemet kommer til at koste — eller om der vil kommer fradrag for det i det nyligt opdaterede danske afgiftssystem, som jo ellers giver fradrag for mange ting, eksempelvis selestrammere på motorcykler …

RENAULT: IKKE FLERE DIESELMOTORER

Hvis du af at køre diesel, så skal du nok nyde det mens det varer, for ifølge Reuters har Renault allerede taget beslutningen om at begynde at udfase dieselmotoren helt

 

Ifølge Reuters er Renault nået frem til, at det om ganske få år ikke længere vil kunne betale sig at fremstille dieselmotorer. Renault har først og fremmest regnet på, hvor meget det vil koster at overholde de stadig strammere emissionskrav, der heller ikke blev hjulpet på dieselskandalen fra Volkswagen, og har gjort, at netop dieselbilerne er i miljømyndighedernes søgelys.

GADGETS Uber taber 8,4 milliarder kroner…!

Renault har ikke bekræftet noget officielt, men det står klart at nye testmetoder og strammere emissionskrav vil betyde, at dieselmotoren i løbet af få år vil blive så dyr, at den vil blive presset ud af markedet. Derfor kommer dieselmotorerne langsomt til at forsvinde, først i Twingo og derefter Clio og Mégane. I de større modeller vil diesel stadig kunne betale sig, ikke mindst fordi en dieselmotor stadig vil give det laveste forbrug.

Et andet problem med dieselmotorerne er, at der efter VW’s skandale er kommet mere fokus på, at de ofte udleder langt mere end hvad der er opgivet — eksempelvis ved koldstart. Priserne for plug-in hybridbiler kommer også til at synke væsentligt de kommende år. Sammen med lavere beskatning og ’zero-emission zoner’ i de større byer, vil det være endnu et søm i kisten til dieselmotoren.

BILER Golf GTI Clubsport er den fattige mands Porsche 911 R

Andre bilfabrikanter ventes at følge Renault, hvilket hjælpes godt på vej af en rapport fra konsulentfirmaet Alix Partners, der har regnet sig frem til, at dieselbilernes markedsandel i Europe vil synke fra 52 procent i dag til blot ni procent i 2030. Desuden arbejder Renault allerede med hybridteknik i Formel 1, og hvis det skal give mening, så skal man også kunne tilbyde de biler, man sælger til kunderne.